Loven, der trådte i kraft den 1. juli 1969, indeholder i §§ 1 og 2 følgende bestemmelser:

„§ 1. Der betales afgift til Grønlands landskasse af motorkøretøjer, der skal registreres efter § 5, stk. 1, i færdselslov for Grønland nr. 197 af 8. juni 1966.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke motorkøretøjer, der tilhører fremmede magters diplomatiske eller konsulære repræsentationer eller de medlemmer af repræsentationens personale, der ikke er danske statsborgere.

Stk. 3. Ministeren for Grønland kan fritage andre motorkøretøjer for afgiften, hvis ganske særlige forhold taler derfor.

Stk. 4. Landskassen yder statskassen refusion af afgifter, der betales af motorkøretøjer, der tilhører danske statsmyndigheder eller statsinstitutioner.

§ 2. Afgiften udgør årligt for en motorvogn 2.000 kr. og for en motorcykel 500 kr.

Stk. 2. Afgiften, der betales halvårsvis forud, forfalder til betaling pr. 1. april og 1. oktober."

Lovens øvrige bestemmelser angår den nærmere gennemførelse af ordningen, der skyldes et forslag af Grønlands landsråd.

Efter den oprindelige formulering af lovforslaget var statsejede motorkøretøjer og køretøjer, der tilhører landsrådet eller en kommune, fritaget for afgiften. Ifølge et af ministeren for Grønland i folketingsudvalgets betænkning stillet ændringsforslag udgik disse bestemmelser imidlertid af lovforslaget for at undgå en utilsigtet påvirkning af konkurrenceforholdene på områder, hvor såvel det offentlige som private udøver erhvervsvirksomhed. Det bestemtes samtidig, at der af landskassen skal ydes statskassen refusion af afgifter, der betales af statens motorkøretøjer.

Ved lovforslagets 1. behandling blev der af alle ordførerne givet principiel tilslutning til tanken om at forøge landskassens indtægter, men der rejstes mange indvendinger mod lovforslagets udformning. Under udvalgsbehandlingen blev de forskellige muligheder for ændring af lovforslaget undersøgt, og resultatet blev, at ministeren for Grønland i udvalgets betænkning stillede nogle ændringsforslag, hvoraf de vigtigste er omtalt ovenfor. Det bør tillige nævnes, at der i lovforslaget foresloges en revisionsbestemmelse, og at der i tilslutning hertil udtaltes i betænkningen, at man i folketinget opmærksomt vil følge lovens virkninger, og at man med tiltrædelsen af ændringsforslaget ikke har villet afskære sig fra at kunne foreslå loven optaget til revision, når som helst der måtte blive behov herfor. Om andre af udvalgets overvejelser udtales det i øvrigt:

"... Under samrådet med ministeren for Grønland drøftedes bl. a. mulighederne for eventuelt at erstatte den i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsatte afgift med en mere differentieret afgift. Det blev fra udvalgets side anført, at det kunne virke mindre rimeligt at opkræve samme afgift af tunge erhvervskøretøjer og mindre personvogne, kostbare luksusbiler og almindelige brugsvogne. En differentiering af afgiften kunne efter udvalgets opfattelse i givet fald tænkes gennemført ved indførelse af forskellige afgiftsklasser baseret på forskelle i motorkøretøjernes vægt.

Ministeren oplyste heroverfor, at der for tiden på landsrådets anmodning i den af ministeren for Grønland nedsatte arbejdsgruppe vedrørende beskatning i Grønland foregår en undersøgelse af mulighederne for gennem øget beskatning såvel i form af direkte som indirekte skatter at skaffe landskassen dækning for det anslåede underskud. Det bemærkes herved, at det forventes, at landskassen i perioden 1969-71 vil få et samlet underskud på mindst 12,5 mill. kr. Det forelagte lovforslag må derfor anses som en midlertidig løsning til, så længe arbejdsgruppens overvejelser ikke er afsluttet, at skaffe landskassen øgede indtægter til dækning af det mest påtrængende behov.

Efter ministerens opfattelse bør man imødekomme landsrådets ønske om en meget hurtig forøgelse af landskassens indtægter, og det fremsatte — meget forenklede — lovforslag vil under de foreliggende omstændigheder være det bedst egnede middel hertil, idet det kun i ringe grad foregriber en mere gennemgribende løsning af beskatningsproblemerne, ligesom loven vil kunne sættes i kraft med kort varsel.

Med hensyn til en differentiering af motorafgifterne efter køretøjernes vægt bemærkede ministeren specielt, at dette vil medføre mere arbejde for det i forvejen hårdt belastede administrationsapparat, ligesom en differentiering vil kunne give uønskede virkninger, idet de tunge køretøjer oftest anvendes til erhvervsmæssig kørsel, medens de lettere køretøjer mere bruges til privatkørsel. Endelig er der heller ikke en nødvendig sammenhæng mellem vægt og værdi. Det vil med andre ord blive vanskeligt at finde egnede kriterier for differentieringen..."

Selv med ministerens ændringsforslag var det imidlertid med betænkelighed, at udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse. Som en af ordførerne udtrykte det ved lovforslagets 2. behandling: at anbefale lovforslaget ville næsten være at gå for vidt. Man kunne imidlertid tiltræde lovforslaget som en midlertidig løsning på det akutte økonomiske problem for landskassen, og ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med de af ministeren foreslåede ændringer enstemmigt med 151 stemmer.