Loven må ses i sammenhæng med den foran omtalte lov om by- og landzoner, der forudsætter en ophævelse af hjemmelen i byplanlovens § 2, stk. 2, nr. 10 til at udarbejde såkaldte „landbrugszone"-byplanvedtægter og af den dertil knyttede erstatningsregel i lovens § 15 a. Loven indeholder en ophævelse af de nævnte bestemmelser og en række konsekvensændringer. Særligt fremhæves, at lovens § 27 nu har fået følgende affattelse:

„§ 27. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

Stk. 2. Boligministeren kan under særlige omstændigheder og efter indhentet erklæring fra kommunalbestyrelsen gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen fastsatte frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan kommunalbestyrelsen foretage det fornødne til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning. Kommunalbestyrelsen kan med henblik herpå skaffe sig adgang til ejendommen. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem boligministeren og justitsministeren."

Loven træder i kraft den 1. januar 1970.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med dels den allerede omtalte lov om by- og landzoner, dels med den nedenfor omtalte lov om ændring af landsbyggeloven.

Lovforslaget i sig selv gav ikke anledning til særlige bemærkninger ved behandlingen i folketinget. Om partiernes principielle holdning til den foreslåede jordreform, hvoraf det her omhandlede lovforslag kun var en lille del, kan i det hele henvises til omtalen under den foregående sag.

Den henvistes sammen med de to øvrige lovforslag til behandling i et udvalg. Af udvalgets betænkning fremgår, at boligministeren over for udvalget havde oplyst, at det med ordene "særlige omstændigheder" i den nye affattelse af § 27, stk. 2, alene var tilsigtet fortsat at give udtryk for, at en fritagelse for pligten til at berigtige et ulovligt forhold måtte være en undtagelse, der kun kan gøres, når særlige forhold taler derfor.

Et mindretal i udvalget (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer) afgav sålydende udtalelse i betænkningen:

„Mindretallet finder det nødvendigt, at der i forbindelse med den lovgivning, som har til formål at sikre planlægning og fremme byudvikling, gives kommunerne mulighed for at erhverve de hertil nødvendige arealer. En forudsætning for de lavest mulige offentlige omkostninger ved byggemodningen er, at den kommunale planlægning gennem byplaner i god tid kan forberedes.

Hvor enkelte jordbesiddere — måske af spekulationshensyn — tilbageholder arealer, som er nødvendige for byplanens gennemførelse, bør kommunen efter mindretallets opfattelse have ret til at ekspropriere arealet, også når det skal anvendes til boligformål."

Mindretallet stillede et herpå sigtende ændringsforslag.

Efter at mindretalsændringsforslaget var blevet forkastet ved 2. behandling vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 85 stemmer; 67 medlemmer (S, SF, VS og socialistisk arbejdsgruppe) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.