Loven går ud på at gennemføre en ændring af den gældende beskatning af chokolade- og sukkervarer fra at være en kombineret værdi- og vægtafgift til at blive en ren vægtafgift. Der gennemføres en afgiftssats på 6 kr. pr. kg, hvilket er lidt lavere end den gennemsnitlige afgiftsbelastning pr. kg efter den hidtil gældende lov. Denne ændring påregnes at ville medføre et provenutab på ca. 13 mill. kr. årligt. Provenuet efter den hidtil gældende afgiftslov var anslået til at ville udgøre 290 mill. kr. i finansåret 1969-70. Afgiftsomlægningen vil medføre en nedsættelse af afgiften for chokoladevarer. Eksempelvis kan nævnes, at en plade chokolade med en detailpris på 1 kr. 10 øre vil få en afgiftsnedsættelse på 12 øre, hvilket svarer til ca. 3 kr. 50 øre pr. kg. Omvendt vil sukkervarer stige i afgift. For en typisk bolsjevare vil en pose med 90 g med en detailpris på 1 kr. 10 øre stige 16 øre i afgift, svarende til ca. 1 kr. 80 øre pr. kg.

Også for råstofafgiftens vedkommende er afgiftssatserne foreslået ændret fra en kombineret værdi- og vægtafgift til en ren vægtafgift. Råstofafgiften, der skal betales ved indførslen af bl. a. mandler og nødder, når den foretages af andre end chokolade- og marcipanfabrikkerne, tilsigter at forhindre, at den produktion af afgiftspligtige varer (f. eks. marcipan), som naturligt sker i de registrerede fremstillingsvirksomheder, ikke som følge af uligheder i beskatningen overgår til virksomheder, der fremstiller afgiftsfri varer (f. eks. kager), hvori indgår afgiftspligtige bestanddele. Over for dette hensyn står ønsket om, at afgiften af varer, der samtidig med at være råvarer ved den industrielle fremstilling af afgiftspligtige varer tillige indgår i almindelig husholdning (mandler og nødder), sættes så lavt som muligt. Lovens afgiftssatser vil bevirke en nedsættelse af afgiften på de omhandlede husholdningsvarer. Nedsættelsen udgør for mandler og hasselnøddekerner ca. 3 kr. pr. kg og for hasselnødder i skal ca. 1 kr. 50 øre pr. kg. Afgiften af bl. a. valnødder i skal og paranødder i skal er helt ophævet, hvilket skulle betyde et prisfald på henholdsvis ca. 4 kr. og ca. 2 kr. 50 øre pr. kg.

Råstofafgiften har for finansåret 1967-68 indbragt ca. 12 mill. kr. Det må antages, at ændringerne vil bevirke et lidt lavere provenu, men det må herved erindres, at råstofafgiften ikke har til formål direkte at give staten indtægt, men er et nødvendigt supplement til chokolade- og sukkervareafgiften med den opgave at afbalancere denne afgift.

I finansministerens fremsættelsestale siges det, at omlægningen til ren vægtafgift vil være en videreførelse af den omlægning, der blev gennemført i 1955, hvor afgiften blev ændret fra en ren værdibeskatning til en kombineret værdi- og vægtbeskatning.

Som begrundelse for nu at gå helt bort fra at anvende værdien som grundlag for afgiftsberegningen anføres, at det med de ændringer i handelsleddenes struktur, som er foregået og stadig foregår, er blevet mere og mere vanskeligt at sikre en nogenlunde ligelig beskatning af ensartede varer. Hertil kommer, at en beskatning på grundlag af varernes vægt vil være langt enklere end den nuværende og gribe mindre ind i prisdannelsen, bl. a. fordi bestemmelserne i den gældende lov om prislister og om mindstebeskatningspriser vil kunne bortfalde. Omlægningen, som imødekommer ønsker fremsat fra chokolade- og sukkervarebranchen, vil medføre væsentlige arbejdsbesparelser for de afgiftspligtige virksomheder og ligeledes for toldvæsenet.

Den lempeligere beskatning af chokoladevarerne anses for ønskelig. Den høje beskatning af chokolade her i landet har virket begrænsende på forbruget. Det forhold, at der må påregnes stigninger i chokoladepriserne som følge af stedfundne prisstigninger for kakaobønner, kan give vanskeligheder for chokoladebranchen, og værdiafgiften vil forøge sådanne vanskeligheder.

Under 1. behandling gav Egon Jensen (S) udtryk for ønsket om at få en samlet behandling af punktafgifterne. Han ønskede, at det materiale, som regeringens folketingsgrupper havde haft lejlighed til at arbejde med, også blev stillet til rådighed for et folketingsudvalg. Finansministeren havde valgt dråbemetoden, hvad man ikke kunne være tilfreds med. Han var ikke sikker på, om det var rigtigt at foretage en omlægning, hvor afgiften ville komme til at hvile tungest på de billige varer f. eks. bolsjer. Det var også et spørgsmål, om ikke afgiften på dette område var for høj.

Erik Hansen (K), Jens Frandsen (V) og Niels Helveg Petersen (RV) kunne give deres tilslutning til lovforslaget. Kurt Brauer (SF) ønskede en samlet behandling af punktafgifterne, idet han henviste til det forslag til beslutning om nedsættelse af forbrugsskatterne, som blev fremsat af SF den 11. oktober.

I udvalgets betænkning stillede finansministeren en række ændringsforslag med tilslutning fra hele udvalget. Der var tale om mere tekniske ændringer, først og fremmest som følge af at der blev åbnet mulighed for, at visse virksomheder kunne blive beskattet ved lagerafgang i stedet for ved lagertilgang. Et mindretal (S, SF) foreslog, at afgiften blev fastsat til 5 kr. pr. kg i stedet for 6 kr., som foreslået af ministeren. Dette ændringsforslag blev ved 2. behandling forkastet med 89 stemmer (K, V, RV) mod 69 (S, SF, VS).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 88 stemmer (K, V, RV), medens 66 medlemmer afholdt sig fra at stemme (S, SF, VS). I overensstemmelse med en indstilling i udvalgets betænkning blev det vedtaget, at udvalget fortsat skulle bestå indtil samlingens slutning.