L 41 Lov om ændring af lov om almindelig omsætningsafgift.

Af: Finansminister Poul Møller (KF)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 173 af 30-04-1969
Lov nr. 102 af 31. marts 1967 om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift) trådte i kraft den 3. juli 1967. Ved lov nr. 462 af 15. december 1967 blev der gennemført forskellige ændringer af loven. Ved lov nr. 64 af 15. marts 1968 blev afgiften forhøjet fra 10 til 12 1/2 pct. af værdien, og ved lov nr. 200 af 31. maj 1968 blev der gennemført en ændring af reglerne om indbetaling af afgift fra virksomheder, der er registreret i det særlige register for landbrug og fiskeri m. v.

Lovændringen indeholder bl. a. en lempelse af faktureringsreglerne, der imødekommer et af Butikshandelens Fællesråd fremsat ønske om, at det bliver valgfrit for virksomhederne, om de vil fakturere efter de hidtil gældende regler med angivelse af afgiftsbeløbet, eller om de vil nøjes med at angive, at afgiften udgør 1/9 af fakturaens totalsum. For at tilgodese landbrugets og håndværkets interesse i, at afgiftsbeløb anføres på fakturaen, er det dog bestemt, at leverandøren skal være forpligtet til at anføre driftsbeløbet i fakturaen, såfremt modtageren er en registreret virksomhed, der anmoder herom. Ved behandlingen i folketinget blev der indføjet en bestemmelse om, at leverandøren tillige efter anmodning fra en registreret virksomhed skal angive prisen uden afgift for de enkelte poster i fakturaen.

Lovændringen indeholder endvidere en del ændringer af teknisk karakter, som dels imødekommer ønsker fra erhvervslivet, dels må ses som et led i administrationens bestræbelser for at ajourføre lovteksten i overensstemmelse med de erfaringer, som er indvundet i den tid, merværdiafgiften har været i kraft.

Da den almindelige omsætningsafgift ofte benævnes merværdiafgiften, er dette ord blevet indføjet i lovens titel.

Det fremsatte forslag havde en bestemmelse, hvorefter afgiften på repræsentationsudgifter skulle kunne medregnes ved opgørelsen af den indgåede afgift. Denne bestemmelse bortfaldt under folketingets behandling af lovforslaget.

Det fremsatte forslag indeholdt i et bilag en redegørelse fra en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for finansministeriet og kommunerne om kommunernes stilling under merværdiafgiften. Arbejdsgruppens redegørelse indeholdt to udkast (A og B) til lovændringer vedrørende „kommunemoms". Det fremgår af det nedsatte udvalgs betænkning, at finansministeren, efter at spørgsmålet har været drøftet i udvalget, har besluttet at anmode såvel kommunerne som de særligt interesserede erhvervsorganisationer om at udpege repræsentanter til sammen med repræsentanter for finansministeriet at indtræde i et snævert udvalg. Det påhviler udvalget med udgangspunkt i den redegørelse vedrørende kommunemomsen, som den 28. oktober 1968 er afgivet af en arbejdsgruppe, at undersøge mulighederne for at tilvejebringe en løsning af problemerne omkring kommunernes stilling under merværdiafgiften.

Under behandlingen i folketinget blev der indført en bestemmelse om, at prisskilte, annoncer, prislister o. lign., der henvender sig til private forbrugere, skal angive priser indbefattet afgift.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en i det hele velvillig modtagelse. Grünbaum (S) rejste spørgsmålet om at fastsætte en regel, hvorefter der altid skulle mærkes og averteres med priser inklusive moms. Han fandt det meget betænkeligt, at den moms, der indgår i repræsentationsudgifter, efter forslaget skulle kunne fradrages på samme måde som anden moms. Han ville endvidere gerne se på spørgsmålet om momsen på hotelværelser. Hans Kjær (KF) behandlede især spørgsmålet om faktureringsreglerne. Han fandt forslagets bestemmelser om repræsentationsudgifter rimelige. Jens Frandsen (V) og Niels Helveg Petersen (RV) beskæftigede sig ligeledes meget med faktureringsreglerne. Jens Frandsen gav udtryk for, at de regnskabsmæssige forudsætninger i industrivirksomhederne var af en sådan karakter, at ændringerne ikke skulle volde så vældig store kvaler. Niels Helveg Petersen var mere forbeholden over for ændringerne i faktureringsreglerne. Aksel Larsen (SF) gik ind for en momsprocent på 11 1/9 pct.; derved ville momsen blive 10 pct. af prisen plus moms. Han var absolut modstander af, at moms på repræsentationsudgifter efter forslaget skulle kunne fradrages som anden moms på udgifter. Sigsgaard (VS) gik ligeledes imod forslagets bestemmelser om repræsentationsudgifter. Med hensyn til kommune-momsen gik han ind for udkast A.

Det nedsatte udvalgs betænkning indeholdt en række af ministeren stillede ændringsforslag, hvoraf de vigtigste var, at forslagets regel om repræsentationsudgifter bortfaldt samt en regel om, at prisskilte, annoncer, prislister o. lign., der henvender sig til private forbrugere, skal angive priser indbefattet afgift. Et flertal (K, V, RV) indstillede forslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer. Et mindretal (S) indstillede lovforslaget til vedtagelse med et af mindretallet stillet ændringsforslag (ophævelse af omsætningsafgiften for værelsesudlejning på hoteller o. lign.) samt med de af ministeren foreslåede ændringer. Et andet mindretal (SF) indstillede lovforslaget til vedtagelse med nogle af mindretallet stillede ændringsforslag (ophævelse af omsætningsafgiften for værelsesudlejning på hoteller o. lign. samt nedsættelse af merværdiafgiften fra 12 1/2 pct. til 10 pct.) Det siges i dette mindretals udtalelse, at regeringen har afvist enhver forhandling om samlet gennemgang og revision af punktskatterne.

Et særligt bilagshæfte til betænkningen indeholdt henvendelser til udvalget, ministerens kommentarer til disse henvendelser samt ministerens svar på udvalgets spørgsmål vedrørende momsændringer med undtagelse af kommune-momsen, der blev henskudt til et særligt sagkyndigt udvalg.

Ved 2. behandling blev det af S og SF stillede forslag om ophævelse af hotelmomsen forkastet med 82 stemmer (K, V, RV) mod 49 (S og SF), medens 2 afholdt sig fra at stemme (VS). Det af SF stillede ændringsforslag om nedsættelse af afgiften til 10 pct. blev forkastet med 83 stemmer (K, V, RV) mod 10 (SF, VS), medens 40. (S) afholdt sig fra at stemme. De af ministeren foreslåede ændringer blev vedtaget uden afstemning.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 124 stemmer.

10 medlemmer (SF, VS) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Henry Grünbaum (S), Hans Kjær (KF), Jens Frandsen (V), Niels Helveg Petersen (RV), Aksel Larsen (SF) og Erik Sigsgaard (VS)