Ved lovforslaget foreslås sømandslovens § 26 ændret således, at den samlede tid, hvori sømanden skal have gjort tjeneste i vedkommende skib eller rederi for at opnå den særlige hjemrejseret, nedsættes fra et år til 6 måneder. Formålet med denne ændring er at give den enkelte sømand mulighed for hyppigere hjemrejse og ferie i samvær med familie og pårørende. Bestemmelsens begrænsningsregler om en vis adgang for rederiet til at udskyde tidspunktet for sømandens fratræden er bibeholdt, dog at den maksimale tidsfrist for sådan udskydelse foreslås nedsat fra tre måneder til en måned. Endvidere foreslås, at spørgsmål om omkostningerne ved sømandens hjemrejse ikke skal kunne påberåbes af vedkommende rederi til at forlange hjemrejsetidspunktet udskudt.
Herudover er foreslået, at der, såfremt en sømand afløses i udlandet, fortrinsvis skal antages medlemmer af en her i riget statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hans sted.
Endelig er ved lovforslaget foreslået den ændring i sømandslovens § 36, dels at staten og rederen hver skal betale halvdelen af de udgifter, der er forbundet med sømandens hjemrejse, såfremt han kræver sin afsked i tilfælde af farsot, krigsfare m. v., dels at der ydes sømanden hyre indtil fratrædelsen på hjemstedet.
Lovforslaget fremsattes i folketinget sammen med det af samme forslagsstillere fremsatte forslag til lov om ændring af lov om 8kibes bemanding, og begge lovforslag kom til 1. behandling sammen med det af medlemmer af socialistisk folkeparti fremsatte jorslag til lov om ændring af lov om, skibes bemanding.
Ved 1. behandlingen havde handelsministeren en række indvendinger mod de foreslåede ændringer. Han sluttede med at gøre opmærksom på, at der i 1966 var nedsat en kommission, der havde til opgave at undersøge, hvilke ændringer der burde foretages i sømandsloven.
Det var hans opfattelse, at de problemer, som måtte foreligge vedrørende sømandsloven, måtte indgå i kommissionens overvejelser og afvente dennes betænkning.
Også Helge Nielsen (S) fandt, at man burde afvente udvalgets arbejde, selv om sømandsloven på mange punkter kunne trænge til ændringer. På linje hermed udtalte også regeringspartiernes ordførere sig.
Lovforslaget henvistes til videre behandling i et udvalg, som imidlertid ikke afsluttede sit arbejde inden folketingsårets udløb.