Loven bygger fuldt ud på de principper der ligger til grund for lov nr. 170 af 27. maj 1964 om Statens Kunstfond. Som noget nyt i forhold til den gældende ordning inddrages kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning under fondets område (§ 1, stk. 2). Endvidere er der nu i § 1, stk. 3, givet hjemmel til, at fondets virksomhed udstrækkes til andre former for kunstnerisk skaben, som bør sidestilles med de under stk. 2 angivne. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der her tænkes på f. eks. koreografer, scenografer og arkitekter.

Bestemmelserne om på hvilken måde fondets formål skal søges opnået er i det væsentlige identiske med de hidtil gældende regler.

I §§ 3, 4 og 5 er angivet, efter hvilke regler de organer, der skal administrere loven, skal sammensættes. Principperne fra den hidtidige ordning er bibeholdt, dog med de ændringer udvidelsen af fondets virksomhedsområde har nødvendiggjort.

Fondets årlige rådighedssum er blevet forhøjet fra 4.200.000 kr. til 5.800.000 kr.

De nærmere bestemmelser vedrørende repræsentantskabets, bestyrelsens og udvalgenes virksomhed fastsættes som hidtil af ministeren.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle ordførerne, dog udtrykte man fra mange sider betænkelighed ved udvidelsen af fondets virksomhedsområde.

Under udvalgsarbejdet blev spørgsmålet om, hvorledes man skulle støtte kunsthåndværket og kunsthåndværkerskolens administrative placering, diskuteret. Udvalget ønskede lovfæstet en bestemmelse om, at et kunstfondsudvalgsmedlem skulle frasige sig tillidsposter, lovfæstet. Endvidere drøftede man, hvorledes man sikrede at udvalgets medlemmer ikke samtidigt beklædte nogle poster i kulturinstitutioner. Ministeren stillede 4 ændringsforslag, der blev tiltrådt af udvalget.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling med 135 stemmer.