Ved loven udgår den hidtidige bestemmelse, der forbyder opførelse af bygninger, der ikke tjener lokale formål, uden for byplanlagte områder og områder omfattet af byudviklingsplaner uden fredningsnævnets tilladelse. Den almindelige bebyggelses- kontrol varetages herefter af de sædvanlige bebyggelsesregulerende myndigheder. Se lov om by- og landzoner ovenfor side 203. Medens man således har opgivet fredningsmyndighedernes direkte ansvar og kontrol med bebyggelse i det åbne land, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at man vil stræbe efter på rent fredningsmæssigt grundlag varigt at sikre en række større og sammenhængende landskaber. Disse landskaber betegnes i bemærkningerne som naturparker. I overensstemmelse med dette siges det bl. a. i lovens formålsparagraf, at lovens beføjelser skal anvendes til „at bevare og pleje større landskaber og andre områder, som på grund af deres landskabelige værdi eller beliggenhed har væsentlig betydning for almenheden".
Blandt de væsentlige nyskabelser i loven kan henvises til § 46, hvorefter den eksisterende kontrol med, hvad der foregår af byggeri m. v. inden for en afstand af 100 m Ira strandbredden, intellsiveres, idet samtidig administrationen heraf overføres fra ministeriet for kulturelle anliggender, der hidtil har varetaget den, til de sædvanlige fredningsmyndigheder.
Lovens kapitel VIII indeholder udvidede regler om almenhedens færdsel og ophold i landskabet.
Strandbredder og andre kyststrækninger, på hvilke der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden landvegetation, er åbne for almenheden for færdsel til fods samt for kortvarigt ophold og badning. På private ejendomme må ophold og badning dog ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. På steder, hvor der er ret til ophold og badning, er det tillige tilladt i kortere tid at have en båd uden motor liggende på strandbredden. Fredningsnævnet eller for arealer, der ejes eller bruges af staten, ministeren for kulturelle anliggender kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra disse regler. Medfører almenhedens ophold på private arealer væsentlige gener for ejeren, kan han forlange ejendommen overtaget af staten. Overtagelsen sker til en pris, der i mangel af enighed fastsættes af en taksationskommission. Ønsker staten ikke for tiden at overtage ejendommen, kan ejeren indtil videre forbyde almenheden ophold på arealet.
Offentlige skove er åbne for almenheden efter regler, der fastsættes af landbrugsministeren. Private skove på 5 ha eller derover, hvortil der fører offentlig vej eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åbne for almenheden for færdsel og ophold med følgende begrænsninger. Medmindre ejeren tillader adgang i videre omfang, må færdsel kun ske til fods. Færdsel og ophold må kun finde sted på eksisterende veje og må ikke finde sted i tiden fra solnedgang til kl. 7, i månederne, november-februar til solopgang. Ophold må ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger, og løse hunde må ikke medtages. Ejeren kan endvidere forbyde færdsel og ophold på dage, hvor der afholdes jagt, og i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde. I særlige tilfælde kan fredningsnævnet tillade, at skoven helt eller delvis lukkes for almenheden. Medfører almenhedens færdsel og ophold i privat skov væsentlige gener for ejeren, kan denne forlange skoven overtaget af staten. Overtagelsen sker til en pris, der i mangel af enighed fastsættes af en taksationskommission. Ønsker staten ikke for tiden at overtage ejendommen, kan ejeren indtil videre forbyde almenheden ophold på arealet.
Udyrkede arealer, hvortil der fører offentlig vej eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åbne for almenheden for færdsel til fods samt for kortvarigt ophold. Fredningsnævnet eller — for arealer, der ejes af det offentlige — vedkommende myndighed kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglen. Til privatejede arealer er der, medmindre ejeren bestemmer andet, kun adgang fra kl. 7 til solnedgang, og på sådanne arealer må færdsel og ophold ikke finde sted inden for 150 m fra beboelsesbygninger, medmindre en videregående ret følger af reglerne om strandbredder. Bestemmelsen gælder endvidere ikke for privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnet. Medfører almenhedens færdsel og ophold på private udyrkede arealer væsentlige gener for ejeren, kan denne forlange de pågældende arealer overtaget af staten. Overtagelsen sker til en pris, der i mangel af enighed fastsættes af en taksationskommission. Ønsker staten ikke for tiden at overtage ejendommen, kan ejeren indtil videre forbyde almenheden ophold på arealet.
Det fremsatte forslag svarede med visse ændringer til det i 1967-68, 2. samling, fremsatte (Folketingsårbogen 1967-68, side 494).
Der var foretaget dels visse ændringer af administrativ karakter, herunder ændringer i de processuelle regler, dels visse ændringer omkring almenhedens færdsel og ophold i landskabet. Med hensyn til ophold og badning på private strandbredder var der foreslået en udvidelse af afstanden fra beboelsesbygninger, hvor ophold ikke må finde sted, nemlig fra 40 til 50 m. Endvidere var det foreslået, at ejeren af en ejendom, hvorpå der fandtes en beboelsesbygning inden for 100 m fra strandbredden, skulle kunne forlange ejendommen overtaget af staten for den seneste ejendomsvurdering, såfremt opholdsretten medførte væsentlige gener. Med hensyn til færdsels- og opholdsretten i de private skove var det foreslået, at private skove under 5 ha blev undtaget fra den generelle bestemmelse om åbning af skovene. Endelig var der foretaget to modifikationer i den bestemmelse, som åbnede udyrkede arealer og græsningsarealer for almenhedens færdsel til fods og for kortvarigt ophold. Man havde 'udtaget ordet „græsningsarealer" af bestemmelsen samt undtaget arealer inden for 150 m fra beboelsesbygninger.
Ved 1. behandling udtalte Kampmann (S), at socialdemokratiet ikke kunne acceptere de indskrænkninger i befolkningens frie adgang til strand, skov og udyrkede arealer, der var foretaget i forhold til det forslag, der blev fremsat i det forrige folketingsår. Endvidere bemærkede han, at de egentlige naturfredningsspørgsmål stadig henhørte under mange ministerier. Man burde i udvalget overveje en samling af alle naturfredningsspørgsmål i et egentligt alt omfattende naturværn, der som et særligt direktorat kunne placeres under kulturministeriet. Også på lokalt plan burde man overveje at samle de forskellige organer til ét. Endelig blev forureningsproblemerne fremhævet. Det havde ikke meget formål at søge gennemført en god, traditionel naturfredningslovgivning, hvis hele naturen omkring os langsomt forurenes og forgiftes.
H. C. Toft (KF) gav udtryk for positiv holdning til lovforslaget. Det var en imødekommelse af den rejste kritik, at uindhegnede græsarealer ikke længere var medtaget. Han var af den opfattelse, at bybefolkningen ikke var i stand til klart at tage stilling til, om arealet var et græsningsareal eller et frøareal. Det konservative folkeparti så gerne, at man kunne nå frem til en frivillig overenskomst med skovejerne. Det blev endvidere nævnt, at der burde gøres noget for at begrænse fredningssagernes varighed.
Jens Chr. Christensen (V) håbede, at man ud af det forslag, der her var fremsat, kunne få en fornuftig lovgivning, som tjente almenhedens, men også grundejerens interesser. På væsentlige punkter var der taget hensyn til de synspunkter, han fremsatte ved den forrige behandling. Det var dog helt nødvendigt, at det blev ldart præciseret hvad der blev forstået ved strandbred i reglen om offentlighedens adgang til strande. Med hensyn til skove var det rimeligt, at det offentlige påtog sig risikoen for brande. Det måtte også nærmere afklares, hvem der skulle bære byrden ved oprydning og renholdelse. Med hensyn til reglen om adgangen til de udyrkede områder, så ønskede han, at bemærkningernes eksemplifikation af, hvad der var udyrkede områder, blev flyttet over i selve lovteksten.
Lindegård Rasmussen (RV) udtrykte håbet om, at der kunne samles bred enighed om lovforslaget. Han understregede, at det af ministerens fremsættelsestale fremgik, at der med hensyn til åbningen af private skove forelå visse muligheder for en frivillig løsning.
Vivike (SF) fandt, at den store idé med forslaget var ideen om naturparker, men hvis man opretholdt tanken om, at der skulle betales erstatning ved oprettelsen af disse parker, så løb man en risiko for, at det ikke skulle blive til ret meget. Der burde aldrig betales erstatning for mere end den hidtidige anvendelse. Han mente, at det ville være klogt at oprette et naturforvaltningsorgan, der kunne samle de ting, der nu var spredt over mange ministerier. Der burde gøres noget for at pleje de fredede områder, landvindinger og åudretninger burde holde op. Endvidere burde man overveje at udvide strandbyggelinjen fra 100 m til i hvert fald 300 m.
Kjær Rasmussen (VS) kritiserede, at beløbsrammen var for lav, at forbrugerne ikke var repræsenteret i fredningsnævnene, at fredningsnævnet fik bemyndigelse til at dispensere fra strandbygge- linjen og endelig at ekspropriationsparagraffen var uhyggelig tam. Der måtte skabes aktivitetsområder med mulighed for rigt varieret menneskelig udfoldelse, hvad enten denne gik ud på fiskeri, sport eller camping. Det ville være en gevinst, om kommunerne som i Sverige gik ind i arbejdet med at oprette feriebyer.
Efter ordførerne talte Hanne Reintoft (SA), der fandt, at lovforslaget var nødvendigt, men utilstrækkeligt, Foged (V), der henstillede, at åbningen af de private skove og udyrkede arealer blev opgivet, man bevægede sig her på kanten af grundlovens § 73, samt Bodil Koch (S), der kom med nogle bemærkninger til Fogeds indlæg.
Et flertal i det nedsatte udvalg (udvalget med undtagelse af SFs repræsentant) indstillede lovforslaget til vedtagelse med en række af ministeren stillede ændringsforslag. De vigtigste ændringer vedrørte almenhedens adgang til strande, skove og udyrkede områder. I det fremsatte forslag var der en bestemmelse om, at ejeren af en ejendom med en beboelsesbygning beliggende i en afstand af mindre end 100 m fra strandarealer, der bliver åbne for almenheden, kunne forlange ejendommen overtaget af staten for ejendomsvurderingen ved den seneste vurdering, såfremt almenhedens ophold medførte væsentlige gener. Ved den foreslåede ændring blev afstandsbestemmelsen fjernet, overtagelsen skulle ske efter taksation. Der blev endvidere indført en bestemmelse om, at ejeren kunne lukke arealet, såfremt staten ikke ønskede at overtage det. Tilsvarende bestemmelser blev foreslået for så vidt angik skovene og de udyrkede arealer.
SFs repræsentant i udvalget stillede forslag om, at staten ikke skulle kunne afvise at købe, og at der dermed heller ikke skulle være mulighed for ejeren til at lukke området på grund af statens afslag. SF stillede endvidere en række andre ændringsforslag, bl. a. at strandbyggelinjen skulle udvides fra 100 m til 300 m, og at udtrykket „kortvarigt ophold" i bestemmelsen om adgang til strandene blev ændret til „ophold i dagtimerne".
Det fremgår af betænkningen, at udvalget har diskuteret, hvad der forstås ved „kortvarigt ophold" i bestemmelsen om adgangen til strandene. Det siges her, at der har "været fremsat ønsker om at få udeladt ordet „kortvarigt" eller få det erstattet med et bestemt timetal. Det har imidlertid ikke været muligt at finde et bedre udtryk, men i anledning af ministerens bemærkninger om rækkevidden af ordene „kortvarigt ophold" ønsker et flertal (udvalget med undtagelse af venstre) at give udtryk for den opfattelse, at den i nærværende forslag anvendte formulering ikke hjemler, at man i almindelighed kan udstrække et ophold til en hel dag." Med hensyn til skovene siges det bl. a., at ministeren over for udvalget har erklæret at være indstillet på, såfremt skovejerne fremsætter ønsker herom, at udrede udgifterne til sædvanlige brandforsikringer af de af åbningen omfattede skove og til at afholde udgifter til anskaffelser, opsætning af affaldskurve og -poser samt til skiltning.
Om forureningsproblemerne siges det:
„Forureningsproblemerne må i dag tillægges en afgørende betydning, og man skal derfor henstille til regeringen, at denne snarest overvejer oprettelsen af et centralt organ, der beskæftiger sig med de naturbeskyttelses- og forureningsproblemer, der i øjeblikket er henvist til en række forskellige styrelser. Fastlæggelsen af kompetencen for et sådant organ kan formentlig mest praktisk ske i et udvalg, hvor samtlige implicerede ministerier er repræsenteret.
Med hensyn til forvaltningen på lokalt plan finder man, at også denne bør overvejes samlet og forenklet således, at der kraftigere kan sættes ind. En eventuel omlægning af den lokale forvaltning på disse områder må dog afvente kommunalreformens gennemførelse." Det fremgik af 2. behandlingen, at det pågældende afsnit var kommet ind i betænkningen på socialdemokratisk initiativ, og at det var deres pris for at tilslutte sig forslaget med ministerens ændringer og for ikke at stille selvstændige ændringsforslag.
Ved 2. behandling talte foruden ordførerne Foged (V), der også talte på Anders Andersens vegne, Bøgholm (KF) og Fanger (KF), der alle gik imod lovforslaget. Desuden talte Morten Lange (SF), der understregede betydningen af forureningsproblemet. De af SF stillede ændringsforslag samt to af VS stillede forslag — om at udelade begrænsningen, at skovene skulle være over 5 ha, og begrænsningen af færdsel til eksisterende veje i skovene — blev forkastet. De af ministeren stillede ændringsforslag blev vedtaget.
Ved 3. behandling forelå der et ændringsforslag fra ministeren vedrørende adgangen til skovene. Dette blev vedtaget uden afstemning.
Lovforslaget blev herefter vedtaget med 154 stemmer mod 5 (Foged, Anders Andersen, Kragh, Fanger og Bøgholm).