Ved lov nr. 77 af 1. marts 1962 om foranstaltninger mod lærermangelen i folkeskolen bemyndigedes undervisningsministeren til at gennemføre en række forholdsregler mod lærermangelen i folkeskolen og til i denne forbindelse at fravige forskellige bestemmelser i folkeskoleloven. Disse bemyndigelser forlængedes ved lov nr. 192 af 26. maj 1965 for 3 år.

Ved nærværende lov forlænges bemyndigelserne for endnu en 3-årig periode.

Lovforslaget svarede ganske til et forslag, som fremsattes i folketingsårets 1. samling, men som ikke nåede at komme til behandling inden folketingsvalget.

Ministeren understregede i sin fremsættelse, at det, da loven blev forlænget i 1965, var givet, at de restriktioner, der var gennemført med hjemmel i loven af 1962, måtte bevares fuldt ud. I den nu foreliggende situation syntes det imidlertid forsvarligt at begynde på en forsigtig lempelse.

Som det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, var seminariernes kapacitet siden lærermangelslovens vedtagelse forøget så meget, at antallet af nyuddannede lærere pr. år var steget fra 1.839 i 1962 til 2.891 i 1967, og at antallet i løbet af de følgende 4 år ville stige til ca. 3.700.

Alt andet lige skulle der i 1968-69 blive et lille overskud af lærere. Ved de normeringsberegninger, der skulle foretages i foråret 1968 for det følgende skoleår, ville kommunerne derfor få en ekstra lærerstilling for hver 20 klasser pr. normeringsenhed. Lempelsen kunne synes beskeden på baggrund af de i bemærkningerne indeholdte beregninger af løntimebehov og -udbud, men disse beregninger forudsatte uændrede forhold, og forholdene var ikke uændrede fra år til år. Der var f. eks. ikke regnet med det yderligere lærerbehov, der ville opstå, hvis lærernes gennemsnitlige ugentlige timetal gik ned, eller hvis antallet af løntimer pr. klasse blev øget, eller hvis klassekvotienten sattes længere ned.

Ministeren udtalte sin glæde over, at man nu kunne tænke på at indlede en afvikling af lærermangelsrestriktionerne. I forbindelse hermed måtte lærernes store overtimebyrde gradvis lettes, vikarudsendelsen af lærerstuderende måtte afvikles, og der måtte åbnes for de pædagogiske fremskridt og den udbygning af lærernes videre- og efteruddannelse, som havde været hæmmet af lærermangelen. Afviklingen af restriktionerne måtte imidlertid ske langsomt, hvorfor det var nødvendigt at bevare lovens bemyndigelser et stykke tid endnu.

Sluttelig beskæftigede ministeren sig med nogle specielle punkter, som var nævnt i den af folketingsudvalget i 1965 afgivne betænkning: faglærerne, lærerinder, som havde forladt skolearbejdet, og transport af skoleelever med henblik på at spare lærerkræfter ved at samle flere elever.

Der må i øvrigt henvises til lovforslagets bemærkninger, som indeholder en redegørelse for de anvendte foranstaltninger, lærersituationen i 1965, seminariebyggeriet og lærersituationen i de nærmeste år. Som bilag til bemærkningerne er optrykt undervisningsministeriets cirkulære af 5. marts 1962 om foranstaltninger mod lærermangelen.

Der blev ved behandlingen i folketinget fra alle sider udtrykt glæde over, at det nu syntes muligt at indlede en afvikling af restriktionerne. Man måtte nu drøfte en prioritering af lempelserne. Der blev dog samtidig fra mange sider givet udtryk for det beklagelige i, at det var fundet nødvendigt at forlænge lovens bemyndigelser i 3 år.

I udvalget drøftedes bl. a. muligheden for fra 1. august 1968 at nedsætte klassekvotienten i 1. klasserne som en begyndelse på en almindelig kvotientnedsættelse. Spørgsmålet forelagdes ministeren, hvis svar er optrykt som bilag til betænkningen. I svaret siges bl. a.:

"----- I betragtning heraf må jeg finde det rimeligt som led i den gradvise lempelse af foranstaltningerne mod lærermangelen, som nu er påbegyndt med ministeriets cirkulære af 18. marts d. å., at fremme en nedsættelse af elevtallet i klasserne, begyndende på 1. klassetrin, og jeg er indstillet på at gøre dette ved at meddele de kommunale skolemyndigheder, at børnetallet i 1. klasserne kun undtagelsesvis — f. eks. hvis knaphed på undervisningslokaler gør det nødvendigt — bør overstige 28. På lidt længere sigt vil man herved nå frem til den nedsættelse af børnetallet i folkeskolens 1.-5. klasser, som var tilsigtet i 1958.

Nedsættelsen vil dog først kunne påbegyndes fra skoleåret 1969-70, da kommunerne nu allerede må være langt inde i proceduren med tilrettelæggelse af klassetallet, beregning af lærernormering og opslag og besættelse af nye lærerstillinger med henblik på skoleåret 1968-69. -----"

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 127 stemmer; 4 medlemmer (VS og Fær.) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.