Loven indeholder i første række bestemmelser, hvorved der er tilvejebragt hjemmel for befordring af skolesøgende børn, hvor hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.

Bestemmelserne, der indeholdes i folkeskolelovens § 50, er udformet på en sådan måde, at det kun kan pålægges en kommune at sørge for befordring af skolebørn af hensyn til deres sikkerhed i trafikken, såfremt de trafikale ulemper ikke med rimelighed kan forlanges afhjulpet gennem vejtekniske eller færdselsregulerende foranstaltninger. Dette er efter loven også en betingelse for ydelse af tilskud fra skolefond og stat til befordringen.

Ved ændringer, som foretoges under folketingets behandling af lovforslaget, er det gennemført, at bestemmelserne i folkeskolelovens § 50 om befordring af skoleelever og om ydelse af tilskud hertil får gyldighed for købstadkommuner og kommuner, der i tilsynsmæssig henseende er ligestillet hermed. Det er dog i bemærkningerne til ændringsforslagene anført, at det i almindelighed må være en forudsætning for godkendelse af befordringsordninger i sådanne kommuner, at de stedlige forholds beskaffenhed gør disse særlig påkrævet. I fuldt udbyggede købstadområder med forholdsvis kort afstand mellem hjem og distriktsskole og med hyppige trafikforbindelser vil der normalt ikke kunne forventes godkendt elevbefordring med tilskud fra skolefonden og statskassen. Ændringerne omfattede ikke Københavns kommune.

På baggrund af den hidtidige udvikling, som havde udvist en stadig stigning i antallet af udelte klasser fra begyndelsen af 6. skoleår, indføjedes ligeledes under udvalgsbehandlingen nogle ændringer i folkeskolelovens § 17, som ophæver den sammenkædning med reglerne om forsøgsundervisning, som undladelse af deling hidtil har været underkastet. Herefter vil klasserne kunne videreføres udelb enten — som hidtil — i henhold til forældreønsker eller ifølge bestemmelse på kommunens (skolens) undervisningsplan.

Endelig indeholder loven nogle mindre ændringer af de gældende bestemmelser om befordring på grund af skolevejens længde samt en ændring af folkeskolelovens § 4, der er en følge af den samtidigt gennemførte ændring af lov om gymnasieskoler (se herom side 368).

Lovforslaget svarede i sin oprindelige form ganske til det i 1. samling fremsatte forslag (se side 458), som ikke nåede at komme til behandling inden folketingsvalget.

Bestemmelserne om befordring af skolesøgende børn af trafiksikkerhedsmæssige hensyn bygger på nogle af undervisningsministeriets skolefærdselsudvalg afgivne udtalelser, som er refereret i lovforslagets bemærkninger. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at såvel justitsministeriet som vejdirektoratet er gået ind for en ændring af de pågældende bestemmelser efter de retningslinjer, der var foreslået af skolefærdselsudvalget.

Lovforslaget fik fra alle ordføreres side en meget positiv modtagelse på baggrund af de stadigt stigende farer for skolebørnene, som den moderne trafik medførte. Fra flere sider udtaltes beklagelse af, at reglerne ikke gjaldt for de bymæssige områder. Dette var som nævnt et af de punkter, på hvilke forslaget — på udvalgets initiativ — ændredes under behandlingen.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 127 stemmer; 1 medlem (Fær.) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.