Loven er i alt væsentligt enslydende med det forslag til lov om kunstig sædoverføring på husdyr, som fremsattes af landbrugsministeren den 14. februar 1967, og som genfremsattes den 5. oktober samme år, men som ikke nåede at blive færdigbehandlet, inden udskrivningen af folketingsvalget fandt sted. Om baggrunden for lovforslaget og lovens nærmere indhold henvises derfor til omtalen i folketingsårbogen 1966-67, side 496-98.

Ved 1. behandling i folketinget mødte lovforslaget på ny tilslutning fra samtlige partiers ordførere. I betænkningen fra det udvalg, der behandlede sagen, udtaltes bl. a.:

„Udvalget har drøftet, hvilke sundhedsmæssige krav der bør stilles i henhold til lovforslagets § 1, stk. 1, og ministeren har i denne forbindelse henvist til de krav, der er skitseret i et udkast af 16. juni 1965 til bekendtgørelse om kunstig sædoverføring på, kvæg samt i et udkast af 26. august 1965 til bekendtgørelse om kunstig sædoverføring på svin. På tilsvarende måde er de i lovforslagets § 1, stk. 2, omhandlede krav i henseende til afstamning og kvalitet skitseret i et af landsudvalget for svineavlens ledelse udarbejdet udkast af 29. december 1964 til bestemmelser vedrørende avlsmæssige forhold i forbindelse med ornecentraler med kunstig sædoverføring.

Spørgsmålet om, efter hvilke regler der vil ske godkendelse af virksomheder til at holde husdyr og til at opbevare sæden, jfr. lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, er ligeledes omhandlet i de to foran nævnte udkast til bekendtgørelser af 16. juni 1965 og 26. august 1965. De nærmere betingelser for opnåelse af den krævede godkendelse indeholdes i et udkast af 17. marts 1967 til regler vedrørende indretning og drift af tyrestationer med kunstig sædoverføring.

Landbrugsministeren har over for udvalget fremhævet, at de omtalte udkast til bekendtgørelser endnu ikke har været endeligt forhandlet med de interesserede organisationer, og at det derfor ikke kan udelukkes, at der efter de afsluttende forhandlinger vil blive foretaget visse ændringer i den endelige udformning af bekendtgørelserne.

På udvalgets forespørgsel om, hvorvidt den i lovforslagets § 2, stk. 1, 2. punktum, omhandlede bestemmelse om, at der ikke må være andet dyrehold end den til virksomhedens drift nødvendige dyrebestand, vil være en hindring for bevarelse af de ved mange tyrestationer oprettede afkomsprøvestationer, har landbrugsministeren oplyst, at der vil blive givet dispensation på nærmere betingelser med hensyn til virksomhedens drift, hvor sådanne afkomsprøvestationer allerede er oprettet inden de nye bestemmelsers ikrafttræden, men at det er hensigten ikke i fremtiden at tillade oprettelse af tyrestation og afkomsprøvestation på samme ejendom.

Vedrørende spørgsmålet om, i hvilket omfang der i årenes løb er sket smitteoverførsler ved kunstig sædoverføring, har landbrugsministeren oplyst, at der i adskillige tilfælde er konstateret smitteoverførsel med vibrio fetus. Endvidere blev det i 1942 påvist, at der ved inseminering med inficeret sæd fra en tyr på Langeland blev overført smitsom kalvekastning til 70,8 pct. af de inseminerede hundyr.

Ud over de her nævnte tilfælde er der ifølge ministeren i henhold til de i veterinærdirektoratet beroende oplysninger ikke publiceret konkrete iagttagelser vedrørende smitteoverførsel i det praktiske insemineringsarbejde. Dette forhold må imidlertid ikke opfattes som et tegn på, at der ikke er forekommet smitteoverførsel — hvilket tværtimod må anses for mest sandsynligt — men som det også er kendt inden for det praktiske husdyrbrugsarbejde, vil det i påkommende tilfælde være særdeles vanskeligt at etablere en eksakt bevisførelse for, ad hvilke veje en mere eller mindre ondartet smitsom lidelse er blevet overført til et kvægbrug."

Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ved 3. behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 147 stemmer.