L 71 Lov om ændring af lov om Statens Kunstfond.

Af: Minister for kulturelle anliggender K. Helveg Petersen (RV)
Samling: 1967-68 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 210 af 31-05-1968
Lovændringen udskyder en revisionsbestemmelse i lov nr. 170 af 27. maj 1964 om Statens Kunstfond fra folketingsåret 1967-68 til folketingsåret 1968-69.

Folketingsbehandlingen gav i øvrigt grundlag for en større fleksibilitet. Det hedder herom i det nedsatte udvalgs betænkning:

„Udvalget har i særlig grad drøftet det af kulturministeren fremsatte ønske om at skabe grundlag for en større fleksibilitet i fordelingsforholdet i kunststøtteordningen.

I lovens første 3-årige periode synes de administrerende kunstneriske udvalg at have følt sig stærkt bundet til streng udnyttelse inden for de enkelte underkonti til henholdsvis 3-årige stipendier på 20.000 kr. årlig, til engangsstipendier og for det ene billedkunstneriske udvalgs vedkommende til indkøb af billedkunst, således at man har afholdt sig fra i givet tilfælde at overføre beløb fra en af disse underkonti til en anden.

Indledningsvis ønsker man at understrege, at der efter lovens tekst, som den er udformet i § 2, intet er til hinder for at skabe den ønskede smidiggørelse inden for den allerede gældende lov. Når der i bemærkningerne til lovforslagets § 6 blev foretaget en opstilling over de midler, der skulle stå til rådighed for de enkelte udvalg, skete dette til en illustrering af de økonomiske krav, loven stillede. Da lovens formål er på bedst mulig måde at yde støtte til den skabende kunst, og da loven tilstræber at tilvejebringe den størst mulige sagkundskab i de udvalg, der administrerer fondets midler, finder man det ikke betænkeligt at understrege, at det enkelte udvalg inden for udvalgets samlede beløbsramme må have en friere stilling med hensyn til anvendelsen af sine midler. Inden for de nævnte beløbs rammer må udvalgene derfor kunne skønne, om lovens formål fremmes mest gennem udnyttelse af adgangen til 3-årige stipendier af den angivne størrelse eller ved engangsydelser eller for det billedkunstneriske udvalgs vedkommende ved indkøb af kunstværker.

Uanset at de 3-årige stipendier á 20.000 kr. fortrinsvis er tiltænkt unge talenter, finder man dog, at der kan foreligge tilfælde, hvor en støtte af denne art i ganske særlig grad kan tænkes at ville kunne komme den noget mere modne kunstner til gavn, hvorfor man vil mene, at udvalgene også må have mulighed for at kunne disponere i så henseende over fondsmidlerne."

I sin fremsættelsestale havde ministeren udtrykt ønske om den fleksibilitet, der gav sig udtryk i det ovennævnte afsnit fra betænkningen fra folketingsudvalget. I sin fremsættelsestale fremdrog ministeren i øvrigt problemer, der måtte grundigt diskuteres i forbindelse med den kommende lovrevision. Mulighederne for at inddrage andre skabende kunstnere — bl. a. bygningskunstnere, kunsthåndværkere og kunstneriske formgivere — blev nævnt, ligesom behovet for støttemuligheder for de udøvende kunstnere blev omtalt. Ministeren fandt det utvivlsomt, at der eksisterede et behov for støtte til udøvende kunstnere, uden at han dermed havde taget stilling til, om problemet var et kunstfondsproblem. Endelig blev det nævnt, at ordningen omkring de faste finanslovsydelser og hædersgaver til kunstnere burde overvejes i forbindelse med kunstfondslovens revision.

Udskydelsen af revisionen til folketingsåret 1968-69 er i fremsættelsestalen motiveret med følgende:

„For det første et hensyn til den i øjeblikket foreliggende økonomiske situation og for det andet et hensyn til folketinget og regeringen, som, når et forslag om en revision af kunstfondsloven ikke allerede tidligere er fremsat i dette folketingsår, må have et rimeligt krav på at få den fornødne tid til en mere dybtgående analyse af hele problematikken omkring kunstfondet."

Bodil Koch (S) var positiv over for en større fleksibilitet i fordelingsforholdet, bl. a. sådan at mere modne kunstnere kunne støttes. Hendes parti kunne stemme for udsættelsen af revisionen.

Ellen Strange Petersen (KF) kunne ligeledes tiltræde revisionens udskydelse. „I den konservative gruppe mener vi, at det er kunstnernes uddannelse og produktion, staten først og fremmest børstøtte." Det væsentligste problem i kunstfondsloven var: „hvordan man undgår at blande hæder og belønning sammen med sociale hensyn."

Merete Bjørn Hanssen (V) kunne også tilslutte sig udskydelsen af revisionen og en større fleksibilitet. Det væsentligste problem omkring kunstfonden var, „at dets klart afgrænsede og sikkert formulerede investeringstanke ikke er trængt folkeligt igennem i de år, loven nu har virket."

Else-Merete Ross (RV), der kunne tilslutte sig udskydelsen af revisionen, fandt, at man principielt burde holde sig til billedkunst, digtning og musikkomposition. De 3-årige stipendier burde kunne gives til lidt ældre kunstnere.

Gunhild Due (SF), der kunne tilslutte sig udskydelsen, kunne ønske sig en oversigt over de gældende støttemuligheder også uden for kulturministeriets område. Hun kunne tilslutte sig ministerens ønske om større fleksibilitet.

Kjær Rasmussen (VS) kunne ligeledes tilslutte sig udsættelsen, men fandt, at der i hvert fald burde være sket en ajourføring af fondets rådighedsbeløb.

Uden for ordførernes række talte Lembourn (KF), der ønskede en kunststøtte, der i langt højere grad skulle være en støtte til værket i stedet for til kunstneren.

Det nedsatte udvalg indstillede enstemmigt forslaget til vedtagelse uændret. De i betænkningen indeholdte bemærkninger om større fleksibilitet er omtalt ovenfor.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 151 stemmer.
Partiernes ordførere
Bodil Koch (S), Ellen Strange Petersen (KF), Merete Bjørn Hanssen (V), Else-Merete Ross (RV), Gunhild Due (SF) og Svend Erik Kjær Rasmussen (VS)