Som lovændringens undertitel angiver, omfatter lovændringen alene en ændring af den frist, inden for hvilken landbrugs- og fiskerivirksomheder skal indbetale merværdiafgiften til staten. Lovens oprindelige ordning var, at landbrugsbedrifterne m. v. skulle angive og indbetale afgiften to gange om året. Virksomheder, der har kalenderåret som regnskabsår, skulle angive og indbetale afgift den 20. marts og 20. september. Virksomheder med andet regnskabsår end kalenderåret skulle anvende de to halvdele af dette regnskabsår som afgiftsperioder og skulle så angive og indbetale afgiften for en afgiftsperiode 2 måneder og 20 dage efter periodens udløb. Denne ordning er til stadighed blevet kritiseret af landbruget, som lige siden merværdiafgiftens gennemførelse har fastholdt kravet om årsangivelse og efterfølgende indbetaling i kvartalsrater. Ved lovændringen skal virksomheder, der er optaget i det særlige register for landbrug og fiskeri, fortsat indsende angivelse 2 gange om året på de hidtil gældende tidspunkter, men indbetalingen af afgiften for hver periode deles i 2 rater, samtidig med at indbetalingsfristen for disse rater forlænges. De virksomheder, der har kalenderårsregnskab, og som hidtil har skullet indbetale afgiften for første halvår den 20. september, skal fremtidig indbetale dette beløb med halvdelen den 20. december og den anden halvdel den 20. marts i det følgende år.

I fremsættelsestalen var ændringen begrundet med de voksende økonomiske vanskeligheder, som landbruget kæmper med. Om virkningerne siges det:

„Ved denne forlængelse af betalingsfristen kan virksomhederne til stadighed råde over en del af de opkrævede afgiftsbeløb, og disse beløb vil virksomhederne være i stand til at investere i virksomhedernes drift. Det beløb, som i denne forbindelse især har interesse for virksomhederne, er den såkaldte minimale likviditetsforøgelse, hvorved forstås det afgiftsbeløb, som bliver tilbage hos virksomheder efter hver afgiftsindbetaling til toldvæsenet.

Den minimale likviditetsforøgelse for landbrug og fiskeri m. v. udgør efter de nugældende afregningsregler og med en afgiftssats på 12 ½ pct. i alt godt 140 mill. kr., hvoraf de 115 mill. kr. vedrører det egentlige landbrug. Efter den foreslåede ændring af afregningsreglerne vil den minimale likviditetsforøgelse blive på ca. 460 mill. kr. Heraf vedrører ca. 370 mill. kr. det egentlige landbrug. Ved ændringen vil det egentlige landbrug således få tilført en yderligere likviditet på godt 250 mill. kr. svarende til et lån af samme størrelse til landbruget.

Denne kreditydelse løser ikke problemerne i forbindelse med landbrugets fremtidige udvikling. Der er behov for en helhedsvurdering af landbrugets forhold, og regeringen vil i den kommende tid forberede en drøftelse med landbruget med henblik på at nå frem til en sammenhængende og konstruktiv løsning af landbrugets problemer, således at en sådan kan afløse de nuværende støtteordninger, når disse udløber."

Ved 1. behandling blev forslaget stærkt kritiseret af J. O. Krag (S), der fandt, at det var så kritisabelt, at det ikke burde have været fremsat. Forslaget gav landbrugserhvervet en generel støtteordning, hvorved også landmænd, der ikke havde denne støtte behov, fik den, samtidig med at udøvere af andre erhverv, handel, håndværk og industri, der kunne have brug for en sådan støtte, ikke fik noget. „Jeg tror, det ligger på kanten af, hvad der er i overensstemmelse med retsopfattelsen i den danske befolkning". Han fremsatte følgende forslag til motiveret dagsorden:

„Idet folketinget tager afstand fra, at regeringen søger gennemført ændringer af indbetalingsterminerne for skatteopkrævninger til camoufleret støtte for enkelte erhvervsgrupper og dermed bryder med det princip, at de på samfundets vegne opkrævede skatter indbetales til statskassen,

opfordres regeringen til i stedet at optage forhandlinger med de pågældende erhvervsgrupper, herunder landbrugets kompensationsudvalg, og tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen."

67 stemte for dagsordenen (S, SF, VS), 90 stemte imod (KF, V, RV), medens 3 afholdt sig fra at stemme (Rosing, Djurhuus og Grethe Philip).

Lovforslaget blev anbefalet af Haunstrup Clemmensen (KF), Henry Christensen (V) og Svend Haugaard (RV), medens Aksel Larsen (SF) og Sigsgaard (VS) gik imod.

Et flertal af det nedsatte udvalg (KF, V, RV) indstillede forslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal inden for flertallet (Anders Andersen) beklagede, at det ikke ved ændring af betalingsterminerne for landbrug, gartneri og skovbrug havde været muligt at få gennemført årsafregning med de store administrative besparelser for både erhvervene og centraladministrationen. Et mindretal (S, SF) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse. Ved 3. behandling stemte 94 for lovforslaget (KF, V, RV), 65 (S, SF, VS) stemte imod. medens 1 afholdt sig fra at stemme (Grethe Philip (RV)).