Ved loven foretoges med virkning fra indkomståret 1970 en række ændringer i lov om særlig indkomstskat m. v., jfr, lovbekendtgørelse nr. 40 af 22. februar 1968. Ændringerne står i forbindelse med kildeskattens indførelse den 1. januar 1970. De væsentligste af ændringerne er følgende:

Den særlige indkomstskat er holdt uden for kildeskatteloven og skal for så vidt opretholdes som en særordning under kildeskattesystemet. Det betyder navnlig, at der ikke skal foretages nogen forskudsligning vedrørende særlig indkomst. Derimod skal kildeskattens skattepligtsregler også gælde for den særlige indkomstskat. Det betyder, at det er afgørende for skattepligten af en særlig indkomst, om den pågældende er skattepligtig her til landet ved erhvervelsen.

Særlig indkomst skal altså som hidtil normalt først selvangives efter udløbet af det indkomstår, hvori den er erhvervet. Derefter foretages på sædvanlig måde ansættelse af den særlige indkomst. Den særlige indkomstskat opkræves til samme terminer som statsskatten. Man har fundet det mere praktisk, at skatten under den nye ordning forfalder til betaling i de samme 3 terminer som restskatten for det pågældende indkomstår.

Ved kildeskatteloven indføres særskilt beskatning af gifte kvinder for så vidt angår deres indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, lønarbejde, arbejdsløshedsunderstøttelse m. v. Den særskilte beskatning bør også omfatte særlig indkomst, når den ligger inden for det område, hvor der er indført særskilt beskatning af den almindelige indkomst. Det drejer sig især om fortjeneste eller tab ved afståelse af formuegoder, der hører til hustruens selvstændige virksomhed, samt gratialer og fratrædelsesgodtgørelser fra hustruens arbejdsgiver. Det bestemmes derfor, at særlig indkomst af denne art beskattes særskilt hos den gifte kvinde.

Efter de gældende regler kan den skattepligtige kræve en særlig indkomst beskattet som almindelig indkomst over 3 år; Der indrømmes i så fald ikke det særlige fradrag på 1.000 kr. Efter ophævelsen af skattefradragsreglen vil der næppe være større trang til en sådan valgmulighed, og den ville i øvrigt ikke passe godt til en kildeskatteordning. Bestemmelsen er derfor ophævet. For at undgå, at der spekuleres i den hele eller delvise skattefrihed af indkomsten i overgangsårene, skal ophævelsen have virkning fra og med indkomståret 1968.

Ophævelsen af bestemmelsen kan imidlertid have uheldige virkninger, hvor en skatteyder har underskud på sin almindelige indkomst i et år, hvor han har en særlig indkomst. Under folketingsbehandlingen indføjedes derfor i henhold til et af finansministeren i udvalgets betænkning stillet ændringsforslag en bestemmelse i ændringsloven, hvorefter underskuddet i sådanne tilfælde skal kunne bringes til fradrag i den særlige indkomst.

Hvis skatteyderen vælger at fradrage underskuddet i den særlige indkomst, skal hele underskuddet fradrages, når det er mindre end eller lig med den særlige indkomst. Er underskuddet større end den særlige indkomst, skal der fradrages så meget, at den særlige indkomst udlignes helt. Det overskydende beløb overføres til fradrag i det eller de følgende år efter reglerne i ligningslovens § 15.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af lov om påligningen af indkomst og formueskat til staten (Ændringer som følge af kildeskattens ikrafttræden). Ved lovforslagets 1. behandling anbefaledes det af alle ordførerne, men Foged (V) udtalte dog ønsket om, at man, når kildeskatten var trådt i kraft, genindførte adgangen til at få særlig indkomst beskattet som almindelig indkomst over 3 år.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i udvalget angående forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat) m. fl. lovforslag. Om et særligt problem, der drøftedes i udvalget, indeholdt udvalgets betænkning følgende bemærkning:

„Udvalget har bl. a. i forbindelse med flere af de skriftlige henvendelser til udvalget drøftet de foreslåede ændringer af reglerne om beskatning af dødsboer. Finansministeren har i tilslutning til disse drøftelser oplyst, at han overvejer senere at stille forslag om sådanne ændringer i kildeskatteloven og andre skattelove, at man undgår den likviditetsmæssige belastning ved beskatning af urealiserede fortjenester i dødsboer."

Med den ovenfor omtalte ændring og yderligere en af finansministeren i tillægsbetænkningen foreslået ændring vedtoges lovforslaget derefter ved 3. behandling enstemmigt med 156 stemmer.