Niels Helveg Petersen, Else-Merete Ross, Poul Sørensen, Thestrup og Kristen Østergaard). [A. 1365].

Skriftlig fremsættelse 2/11 (F. sp. 938). 1. beh. 11/11 (F. sp.

1378). Partiernes ordførere: Jørgen Peder Hansen, Ib Thyregod,

Thestrup, Poul Dam, Niels Helveg Petersen og Niels Westerby.
Forslaget gik ud på at indføre en retligt beskyttet adgang for almenheden til forvaltningens aktstykker. Ifølge § 1 kan enhver dansk statsborger begære at blive gjort bekendt med dokumenter i sager, der er afgjort af eller til behandling i den offentlige forvaltning. I modsætning til den svenske ordning gik forslaget ud på, at der alene gives adgang til at se dokumenterne i de i en begæring nærmere angivne sager, og der gives ikke en almindelig adgang til gennemsyn af journaler, registre og andre fortegnelser, men kun en sådan adgang med hensyn til indførsler vedrørende de sager, begæringen angår (§ 3). Forslaget omfattede både statens og kommunernes forvaltning. I § 2, stk. 1, var angivet hensyn, der kunne hindre offentlighedens adgang, „hvis adgangen til at få oplysninger ville komme i strid med væsentlige hensyn til

1. statens sikkerhed, landets forsvar samt forhold til fremmed magt og mellemfolkelige institutioner;

2. forbrydelsers forebyggelse, opklaring og forfølgning, straffuldbyrdelse o. lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning;

3. det offentliges og privates erhvervsmæssige eller andre økonomiske interesser;

4. privatlivets fred og personlige anliggender i øvrigt;

5. sædeligheden;

6. offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed, påtænkte foranstaltninger inden for afgiftslovgivningen o. lign., for så vidt meddelelse af oplysninger kan befrygtes at modvirke opnåelsen af det med sådan virksomhed tilsigtede formål;

7. beskyttelse af andre interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet."

For sagsområder, hvor disse nævnte hensyn i almindelighed vil udelukke meddelelse af oplysninger, kunne det ved kgl. anordning bestemmes, at § 1 ikke skulle komme til anvendelse.

§ 4 bestemte, at internt arbejdsmateriale udarbejdet af forvaltningen til eget brug, såsom referater, koncepter, udkast, forslag og planer, ikke var omfattet af offentlighedsretten. Offentlige myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, var ligeledes undtaget. § 4 opregnede endvidere nogle grupper af dokumenter m. v., som uanset deres indhold skulle undtages fra offentlighedsprincippet. Det drejede sig om:

"a) statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre, indstillinger til kongen samt brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder bevillingslove,

b) brevveksling mellem forskellige afdelinger eller kontorer m. v. inden for samme myndighed,

c) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes afdelinger, udvalg og andre administrative organer samt mellem sådanne afdelinger, udvalg og administrative organer indbyrdes,

d) materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik,

e) dokumenter i sager om administrativ ikendelse af bøder."

Lovforslaget svarede til det udkast til lov om offentlighed i forvaltningen, som blev udarbejdet af den af statsministeriet den 25. februar 1956 nedsatte kommission. (Betænkning om offentlighed i forvaltningen nr. 325/1963). Lovforslaget indeholdt dog ikke udkastets bestemmelse om, at sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste undtages fra det almindelige offentlighedsprincip. Med undtagelse af visse enkeltspørgsmål kunne hele kommissionen tiltræde det udarbejdede udkast under forudsætning af, at der skulle indføres et offentlighedsprincip. Et sådant princips indførelse kunne imidlertid kun et mindretal støtte. Kommissionen udarbejdede også et udkast til lov om partsoffentlighed, der var grundlaget for lov nr. 141 af 13. maj 1964 om partsoffentlighed i forvaltningen. Denne lov har en bestemmelse om revision i folketingsåret 1969-70.

Under 1. behandling fandt justitsministeren det mærkeligt, at forslagsstillerne ikke havde kunnet afvente revisionen i 1969-70. Justitsministeriet havde iværksat en undersøgelse af, hvordan partsoffentlighedsloven havde virket i praksis. Selv om ministeren var sympatisk stemt over for tanken om at give borgerne større adgang til at gøre sig bekendt med, hvad der foregik i den offentlige forvaltning, fandt han det ikke rigtigt at tage stilling, før resultatet af den iværksatte undersøgelse forelå, og før der havde været fornøden tid til grundigt at overveje de synspunkter, der var kommet frem i de norske og svenske betænkninger.

Foruden af forslagsstillerne (V, KF og RV) blev forslaget støttet af Niels Westerby (LC), der dog gerne ville have den svenske ordning inddraget i drøftelserne. Poul Dam (SF) kunne ikke støtte forslaget.

Forslaget blev henvist til et udvalg, der ikke nåede at afgive betænkning før folketingsvalget.