Ved loven gennemføres ændringer i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 305 af 1. august 1960 som ændret ved lov nr. 221 af 31. maj 1963, lov nr. 133 af 1. maj 1964, lov nr. 363 af 18. december 1964 samt lov nr. 224 af 4. juni 1965.

Ændringerne er et led i en omlægning af grundbeskatningen til fremtidig hun at omfatte kommunal grundskyld, jfr. de samtidig gennemførte love om ejendomsskyld til staten, om ændring af visse regler om opkrævning m. v. af skatter og afgifter af fast ejendom, om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og om den amtskommunale beskatning.

Den heromhandlede lov går ud på, at lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme ændres til kun at indeholde vurderingsbestemmelser, mens den hidtil har været opdelt i følgende 4 afsnit: 1. om vurdering og vurderingsmyndigheder. II. om grundbeskatning omfattende A. grundskyld til staten og B. grundstigningsskyld. III. om ejendomsskyld til staten og IV. om skatternes betaling m. v.

Den reelt væsentligste ændring ved loven er, at statsgrundskylden ophæves fra den 1. april 1966. Grundskylden til staten beregnedes efter de hidtidige regler med 6 promille årligt af den afgiftspligtige grundværdi, og provenuet har i de senere år — hvor landbrugsejendommene har været fritaget herfor — været ca. 60 mill. kr. årligt.

Med hensyn til grundstigningsskylden bemærkes, at denne beskatning allerede efter de ved lov nr. 363 af 18. december 1964 (årbog 1964-65, side 103) gennemførte lovændringer skulle ophøre helt den 1. april 1966.

Hvad statsejendomsskylden, der har været fikseret siden 1957, angår, er det endelig ved den samtidig gennemførte lov om ejendomsskyld til staten (se nærmest efterfølgende sag) bestemt, at denne beskatning skal afvikles i takt med den afvikling, der allerede efter de gældende regler finder sted af den kommunale ejendomsskyld. Samtidig er alle bestemmelserne om ejendomsskylden foreslået overført til den nævnte lov, hvorefter denne skat fremtidig opkræves sammen med de by- og amtskommunale ejendomsskatter efter opkrævningsregler fastsat i den kommunale ejendomsskattelov.

Foruden grundskylds- og grundstigningsskyldsbestemmelserne udgår herefter også ejendomsskylds- og opkrævningsbestemmelserne helt af den hidtidige lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme. Da denne lov således indskrænkes til kun at indeholde bestemmelser om vurderingerne, er lovens titel samtidig ændret til „Lov om vurdering af landets faste ejendomme".

I det fremsatte lovforslag indeholdtes endvidere nogle regler angående visse afgørelser og fordelinger, som vurderingsrådene skulle foretage af hensyn til gennemførelsen af den i det samtidig fremsatte lovforslag om ændringer i loven om beskatning til kommunerne foreslåede nye konjunkturbestemte lempelsesordning med hensyn til den amts- og købstadkommunale grundskyld af landbrugsejendomme. Den hidtidige konjunkturbestemte lempelsesordning for landbrugsejendomme i den kommunale ejendomsskattelov angik ejendomme, der var noteret som landbrug m. v. Den nye ordning knyttedes derimod til ejendommenes faktiske benyttelse til landbrug m. v., hvilken betingelse det derfor foresloges at vurderingsmyndighederne skulle tage stilling til samtidig med vurderingen. Lempelsesordningen for de landbrugsmæssigt benyttede arealer gik tillige ud på, at lempelsen kun skulle gives for den del af grundværdien pr. arealenhed, der lå inden for et vist maksimumbeløb, hvilket beløb skulle fastsættes af ligningsrådet i forbindelse med de almindelige vurderinger. Foruden at foretage fordeling mellem evt. ikke-landbrugsmæssigt og landbrugsmæssigt benyttet areal var det derfor, hvor det landbrugsmæssige areal under en ejendom vurderes efter forskellige enhedspriser, tillige nødvendigt, at der af vurderingsrådet foretoges yderligere detailfordelinger herindenfor.

Disse bestemmelser udgik under sagens behandling, idet loven om den kommunale ejendomsbeskatning ikke kom til at indeholde den foreslåede konjunkturbestemte lempelsesordning for landbrugsejendomme.

Lovforslagets 1. behandling fandt sted sammen med de øvrige 4 lovforslag om revision af ejendomsbeskatningen. De 5 lovforslag henvistes til samme udvalg.

I udvalgsbetænkningen stillede finansministeren med udvalgets tilslutning nogle ændringsforslag, hvorved de foran omtalte vurderingsregler i anledning af den foreslåede lempelsesordning for landbrugsejendomme udgik, idet der af indenrigsministeren til lovforslaget om beskatning til kommunerne af faste ejendomme var stillet ændringsforslag, hvorefter de hidtidige regler herom opretholdtes. Finansministerens ændringsforslag vedtoges ved 2. behandling.

Efter fornyet udvalgsbehandling indstillede et flertal (S undtagen Holger Eriksen, V, KF og RV) lovforslaget til vedtagelse, mens et mindretal (Holger Eriksen (S) og Poul Dam (SF)) indstillede det til forkastelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 138 stemmer imod 9 (SF samt Holger Eriksen (S)).