Hovedbestemmelserne i lovforslaget var følgende:

1. I forslagets kapital 1 samles skattelovgivningens regler om almindeligt børnetilskud, invalidepensionslovens, folkepensionslovens og enkepensionslovens regler om børnetillæg og reglerne i lov om offentlig forsorg om børnebidrag til enlige forsørgere.

2. De beløb, der svarer til det hidtil ydede almindelige børnetilskud og til det almindelige børnetilskud til enlige, reguleres efter pristallet.

3. Det beløb, der svarer til det hidtil ydede almindelige børnetilskud, forhøjes gradvis for enlige forsørgere og for forældre, der begge modtager invalide- eller folkepension, når deres indtægt ligger under en vis grænse, således at tilskuddet for personer med indtægter, der svarer til folkepensionen for ægtepar, forhøjes med 360 kr.

4. Det beløb, som hidtil har været ydet som almindeligt børnetilskud til enlige forsørgere, ydes også for børn af forældre, der begge modtager invalidepension eller folkepension.

5. Det beløb, svarende til normalbidraget, som hidtil har været ydet som børnetillæg til invalide- og folkepensionister og som børnebidrag efter forsorgsloven til enlige forsørgere, nemlig enker og enkemænd og visse enlige mødre og andre enlige forsørgere, ydes uden hensyn til modtagerens økonomiske forhold.

6. Det børnebidrag, som hidtil efter overøvrighedens bestemmelse i det enkelte tilfælde har været ydet til børn, hvis fædre ikke kendes, og for hvem der ikke er nogen bidragspligtig, ydes uden undersøgelse i det enkelte tilfælde.

7. Reglen om, at invalide- eller folkepension bortfalder, når pensionisten optages på alderdomshjem eller plejehjem eller i en vis tid har haft ophold på en særforsorgsinstitution, ændres derhen, at børnetillægget til pensionen, der efter de gældende regler bortfalder med pensionen, fortsat kan udbetales.

8. Der indføres en moderskabsydelse til afløsning af den ved lov af 4. juli 1946 fastsatte mælkehjælp til svangre kvinder og til kvinder efter en fødsel, og reglen udvides til at gælde alle kvinder, således at den hidtidige begrænsning, hvorefter hjælpen ikke kan gives til kvinder, der ikke er A-medlemmer af en sygekasse, eller som hører til landhusholdninger, der selv producerer mælk, bortfalder.

9. Der indføres en almindelig regel om erstatning for mistet arbejdsfortjeneste i 14 uger omkring en fødsel for alle kvinder, der udfører lønnet arbejde for andre.

10. Der indføres en bestemmelse om, at kvinder, der frivilligt har sikret sig dagpenge under sygdom, i 4 uger har ret til en af det offentlige finansieret ydelse i forbindelse med en fødsel.

11. Børnetilskud udbetales kvartalsvis forud af de sociale myndigheder og udbetales normalt til barnets moder.

12. Reglerne i lov om offentlig forsorg om forskudsvis udlæg af underholdsbidrag til børn og inddrivelse af bidraget er optaget i lovforslagets kapitel 6.

Om det foreslåede almindelige børnetilskud var i bemærkningerne til lovforslaget oplyst, at dette svarede til de hidtil med hjemmel i skattelovgivningen ydede beløb, dog at det efter forslagets § 3 forøgedes for visse grupper af personer med lave indtægter. Som hidtil skulle børnetilskuddet ikke være skattepligtig indkomst, hvorimod alle øvrige foreslåede ydelser ligesom andre ydelser efter sociallovgivningen ville være skattepligtig indkomst.

Endvidere var oplyst, at regeringen var indstillet på en forhøjelse af tilskuddene, således som det var blevet foreslået i en skitse fra finansministeren til folketingsudvalget vedrørende lovforslaget om en almindelig omsætningsafgift, men at spørgsmålet om, på hvilket niveau det almindelige børnetilskud skulle ligge, burde afgøres i forbindelse med overvejelserne om en skattereform.

Gennemførelse af lovforslaget forudsatte i øvrigt ændring af de sociale pensionslove, af lov om offentlig forsorg, lov om den offentlige sygeforsikring og af skattelovgivningens regler om børnetilskud. Derimod ville gennemførelse af forslaget ikke nødvendiggøre ændring i reglerne i funktionærloven, medhjælperloven eller lærlingeloven om arbejdsgiveres forpligtelse over for arbejdstagere i tilfælde af svangerskab og fødsel.

Med hensyn til spørgsmålet om administrationen af bestemmelserne bemærkedes, at det var en følge af, at reglerne om almindeligt børnetilskud skulle gå ud af skattelovgivningen og optages i sociallovgivningen, at administrationen skulle henlægges til de sociale myndigheder, ligesom det var en naturlig følge af, at reglerne om dagpenge under svangerskab og i forbindelse med fødsel udgik af loven om den offentlige sygeforsikring, at administrationen med hensyn til denne, af det offentlige finansierede, ydelse henlagdes til de kommunale sociale myndigheder. Det var en forudsætning, at administrationen skulle ske i et snævert samarbejde mellem de kommunale myndigheder, bl. a. under hensyn til, at børnetilskud ikke skulle søges, men udbetales på grundlag af anmeldelse om fødslen. Administrationen ville således pålægge de kommunale, sociale myndigheder et arbejde, der dog i nogen grad modsvaredes af et mindre arbejde for de kommunale skattemyndigheder. På den anden side ville reglen om, at de børnetillæg og børnebidrag, der hidtil har været ydet henholdsvis efter lovgivningen om de sociale pensioner og loven om offentlig forsorg, skulle ydes som særligt børnetilskud uden hensyn til modtagerens økonomiske forhold, medføre en betydelig forenkling i forhold til de gældende regler. Udbetalingen af de ensartede ydelser ville kunne simplificeres ved anvendelse af tidssvarende, tekniske hjælpemidler.

Nettoudgifterne (merudgifterne) ved gennemførelse af lovforslaget var for det første år anslået til 171 mill. kr. for staten og 19 mill. kr. for kommunerne.

Ved lovforslagets 1. behandling var der afvigende meninger om flere af forslagets enkeltheder, men alle ordførerne — bortset fra Johan Asmussen (Uafh) — kunne dog tiltræde hovedlinjerne i forslaget.

Astrid Skjoldbo (S) fandt det helt rigtigt at samle bestemmelserne om børnetilskud, børnebidrag, moderskabsydelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i anledning af fødsel i én lov — også under hensyntagen til at dette formentlig ville medføre en forenkling af skattelovgivningen. Hun fandt endvidere moderskabsydelsen på de 600 kr. rigtig, men rejste tvivl om, hvorvidt det ville være rimeligt helt at opgive mælkehjælpen. Ganske vist var kendskabet til den rigtige ernæring under svangerskabet blevet så udbredt, at man ikke længere behøvede den stimulans til at drikke mælk, som mælkehjælpen havde været, men hun tvivlede på, at en del af den foreslåede moderskabsydelse altid ville blive brugt til at sikre moderen den helt rigtige ernæring.

P. E. Eriksen (V) fremhævede, at lovforslaget var blevet fremsat, inden det var blevet bedømt i en større helhed i sociallovskommissionen, ligesom det kunne have været rimeligt at forelægge problemerne til bedømmelse i andre kommissioner, f. eks. kvindekommissionen. Lovforslaget måtte ses i forhold til hele den reformlovgivning, som man stod over for på så mange områder, og som resultatet af arbejdet i adskillige udvalg og kommissioner ville komme til at virke ind på. Efter hans opfattelse ville det derfor være svært at gøre forslaget færdigt.

Bestemmelserne om det offentliges overtagelse af udredningen af tabt arbejdsfortjeneste i form af dagpenge i 14 uger for alle kvinder, der udfører lønnet arbejde for andre, og dagpenge i 4 uger for kvinder, der frivilligt har sikret sig dagpenge i henhold til sygeforsikringsloven, ville givetvis aflaste arbejdsgiverne for en del af deres bidrag og ville også medføre, at en del af argumentationen for lavere løn og forskelsbehandling ved ansættelse af kvinder ville falde bort. Men de foreslåede regler skabte et andet stort problem, nemlig om der ikke opstod ulighed mellem på den ene side de udearbejdende kvinder og de hjemmearbejdende, medhjælpende hustruer på den anden side.

Endelig rejste P. E. Eriksen spørgsmål om, hvorfra regeringen ville skaffe det merudgiftsbeløb, som gennemførelse af lovforslaget indebar.

På det konservative folkepartis vegne udtalte Asger Jensen, at man i hans parti kun kunne være tilfreds med bestræbelserne på at samle de forskellige bestemmelser om børnetilskud m. v. i én lov. I øvrigt var der ikke ved førstebehandlingen så mange principper at beskæftige sig med, hvorimod lovforslagets enkeltheder måtte give anledning til dyberegående overvejelser i det kommende folketingsudvalg.

Grethe Philip (RV) betragtede i første række lovforslaget som et stykke familiepolitik, som samtidig indebar meget betydelige sociale forbedringer for forsørgere i små kår. Med særlig glæde så hun på den nydannelse i lovforslaget, der lå i indførelsen af en moderskabsydelse til samtlige kvinder i forbindelse med svangerskab og fødsel. Det var hende imidlertid magtpåliggende at fremhæve, at indførelsen af moderskabsydelsen ikke måtte hæmme bestræbelserne for at støtte de særligt trængte mødre, og navnlig gjaldt dette bevillingerne til uddannelse af enlige mødre.

Socialistisk folkepartis ordfører, Gunhild Due, fandt lovforslaget som helhed forenklende, med et godt familiepolitisk sigte, som dog naturligvis kunne udbygges, navnlig med hensyn til satserne for ydelserne.

Johan Asmussen (Uafh) fandt lovforslaget teknisk godt, idet den foreslåede samling af bestemmelserne ville betyde en forenkling og skabe større overskuelighed inden for området. Derimod kunne han ikke tilslutte sig princippet i lovforslaget, som han nærmest fandt var en alles hjælp til alle. Specielt gjaldt dette det foreslåede særlige børnetilskud efter § 4 og den foreslåede moderskabsydelse, som ikke byggede på et behovsprincip.

På liberalt centrums vegne gav Diderichsen tilsagn om støtte til gennemførelse af lovforslaget, som i hans øjne betegnede et betydeligt fremskridt i socialpolitisk henseende. På et enkelt punkt var der måske ved lovforslaget sket en forringelse, idet moderens økonomiske interesse i at opklare, hvem faderen til et barn født uden for ægteskab var, helt var forsvundet. Der måtte derfor gennem de familieretlige regler ske en skærpelse af ansvaret med hensyn til dette forhold.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning.