Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af det forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, som finansministeren fremsatte den 12. maj 1965, men som ikke færdigbehandledes af folketinget i folketingsåret 1964-65. Der kan derfor med hensyn til indholdet af lovforslaget og dettes virkninger henvises til omtalen heraf i årbog 1964-65, side 436-440.

Ved lovforslagets 1. behandling trak ordførerne kort de synspunkter op, som de havde givet til kende ved 1. behandling af det tilsvarende lovforslag i folketingsåret 1964-65, jfr. årbog 1964-65, side 441-442. Man henviste endvidere til de oplysninger, der var tilvejebragt under folketingsudvalgets arbejde med dette lovforslag, og som fremgår af den af udvalget den 28. september 1965 afgivne beretning, jfr. Folketingstidende 1964-65, tillæg B. sp. 1217. I tilslutning hertil fremsattes der enkelte supplerende bemærkninger.

Peter Nielsen (S) udtalte som sin opfattelse, at det havde været muligt at færdigbehandle lovforslaget i folketingsåret 1964-65. Når man endnu ikke havde fået den af befolkningen ønskede skattereform, skyldtes det, at oppositionen ønskede mere og mere tid til at betænke sig på, hvad den ville. Merværdiafgiften var imidlertid ikke i sig selv et mål for socialdemokratiet. Den kunne højst blive et middel til en skattereform. Samfundets forhold kunne godt ordnes uden merværdiafgift. Hvis folketinget viste sig uarbejdsdygtigt med hensyn til gennemførelse af en skattereform, måtte der nye folk til, men i så tilfælde var det muligt, at socialdemokratiet ville sige: kildeskat før merværdiafgift.

Henry Christensen (V) mente ikke, at det trods det store arbejde i folketingsudvalget havde været muligt på et forsvarligt grundlag at nå frem til en afgørelse i folketingsåret 1964-65. Merværdiafgiften — eller eventuelt detailomsætningsafgiften, hvis man nåede dertil — måtte ses i sammenhæng med dels den øvrige skattereform, dels principperne for den fremtidige udgiftspolitik. I stedet for at henvise til en skitse over nogle enkelte af skatteproblemerne burde finansministeren derfor have fremlagt et samlet, gennemarbejdet skattereformforslag, der også sigtede på hele det omfattende forenklingsformål.

Efter Knud Thomsen (KF)s mening havde udvalgsarbejdet vist, at der ikke var uoverkommelige administrative vanskeligheder forbundet med indførelsen af en merværdiafgift, selv om der endnu tilbagestod store problemer, som ikke var løst. Efter hans mening var merværdiafgiften den mest hensigtsmæssige form for en almindelig omsætningsafgift, men det havde rent sagligt ikke været muligt på forsvarligt grundlag at afslutte arbejdet med det i sidste folketingsår fremsatte lovforslag. Man måtte nu fortsætte behandlingen og endvidere se, om det vil være muligt at opnå en tilfredsstillende tilpasning af merværdiafgiftssystemet i den almindelige økonomiske politik og i særdeleshed i skattepolitikken.

Også Baunsgaard (RV) mente, at de principielle fordele ved merværdiafgiften stod uantastet efter den dybtgående behandling i udvalget i det foregående folketingsår. Derimod var spørgsmålet om det administrative omfang ved afgiftens eventuelle gennemførelse endnu ikke afklaret. Gennem udvalgsarbejdet i det foregående folketingsår var det efter hans mening klarlagt, at der næppe fandtes noget andet omsætningsafgiftssystem, som på tilsvarende måde ville kunne danne grundlag for en reform af den øvrige skattepolitik.

Aksel Larsen (SF) lagde vægt på, at udvalget vedrørende merværdiafgiften blev et skattereformudvalg. Han var ikke enig med Peter Nielsen i, at det var folketinget, der havde skylden for skattereformens udsættelse. Det burde være regeringen, der kom med et skattereformforslag. Det var hans opfattelse, at man skulle være meget betænkelig ved at gøre afgiftsforslaget til lov, hvad enten dette skete isoleret eller som led i en skattereform. Det ville blive for omstændeligt at praktisere. Han henviste i øvrigt til den af socialistisk folkeparti fremlagte skattereformskitse. Det var indkomstbeskatningen, man i første omgang skulle interessere sig for.

Rimstad (Uafh) spurgte, hvorfor lovforslaget var genfremsat. Var det et led i en skattereform, var det et middel til at få dækket nye statsudgifter, eller var det kun det finanstekniske middel til at få dækket det påståede behov for et betydeligt kasseoverskud? Efter hans mening måtte man først og fremmest sætte ind over for lønudvildingen og den ukontrollerede pristalsudvikling. Det måtte være muligt at få indført dæmpende faktorer ved pristalsberegningerne, f. eks. sådanne, der tog hensyn til produktionsstigningens størrelse. Man burde undersøge mulighederne for at få udformet en forbrugsbeskatning, beregnet efter selvangivelsen. Med hensyn til det foreliggende lovforslag var han især betænkelig ved den omfattende administration, der var forbundet med ordningen, og han var interesseret i, hvordan man havde tænkt sig kontrollen i detailleddet.

Niels Westerby (LC) gik ind for merværdiafgiften i forbindelse med en samlet skattereform. Den ville være et godt middel i den økonomiske politik, og teknisk set frembød den betydelige fordele. Det var vigtigt, at man tilrettelagde den økonomiske politik således, at den gav den største mulige økonomiske vækst i samfundet, og forbrugsskatter gav i forhold til indkomstskatter størst mulig arbejdslyst og lagde samtidig den størst mulige dæmper på det private forbrug. Skulle indkomstskatterne imidlertid nedsættes væsentligt, blev det nødvendigt at kombinere merværdiafgiften med nye punktskatter, og han opfordrede finansministeren til at fremsætte forslag herom, idet dog den sociale byrdefordeling ikke måtte ændres.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg på 17 medlemmer, der senere udvidedes til 21 medlemmer. Til dette udvalg henvistes den 3. december 1965 forslag til lov om ændringer i lov om tobaksafgifter m. fl. lovforslag, jfr. ovenfor side 112, og i forbindelse med forligsforhandlingerne om disse lovforslag foreslog statsministeren følgende tidsplan for udvalgets fortsatte forhandlinger i anledning af forslaget til lov om almindelig omsætningsafgift:

„Under de fortsatte forhandlinger i merværdiomsudvalget vil man tilstræbe, at en almindelig vareafgift vedtages inden 1. juni 1966 til ikrafttræden 1. oktober 1966. Merprovenuet ved denne reform skal danne basis for en reform af den direkte statsskat i skatteåret 1967-68 samt for de nødvendige sociale kompensationer.

Udvalget viderefører med det samme forhandlinger om, hvorledes denne skattereform og de sociale ydelser skal udformes, således at en konkret aftale herom kan træffes inden gennemførelsen af vareafgiften.

Udvalget vil inden 10. maj 1966 søge beslutning truffet om, hvorvidt vareafgiften skal udformes som en merværdiomsætningsafgift, en detailomsætningsafgift eller en anden form for almindelig vareafgift.

Gennemførelsen af vareafgiften skal allerede fra dens ikrafttræden ledsages af ydelse af sociale kompensationer og en nedsættelse af den direkte beskatning. Under hensyn til den økonomiske balance træffes der aftale om, i hvilket omfang og på hvilken måde denne nedsættelse af beskatningen kan gennemføres for skatteåret 1966-67, og hvorledes de sociale ydelser skal indrettes.

Regeringen vil påtage sig at fremskynde arbejdet med spørgsmålet om byrdefordelingen mellem stat og kommune."

Denne tidsplan tiltrådtes den 20. januar 1966 af socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget, hvorimod Aksel Larsen (SF) foreslog følgende tidsplan:

„Indførelse af en almindelig vareafgift (meroms eller detailoms) til afløsning af den gældende engrosoms kan ikke anses for en betingelse eller forudsætning for udarbejdelse af forslag til en skattereform, der i første række må sigte mod ændring og forbedring af systemet for indkomstbeskatningen. Derfor foreslås „køreplanen" for udvalgets arbejde formuleret således:

1. Der afgives snarest betænkning over forslagene til afgiftslove, ændring af selskabsskatteloven og af lov om stempelafgift, som i december blev henvist til udvalget.

2. Udvalget om udskrivningsloven påbegynder sit arbejde og afgiver snarest betænkning.

3. Meromsudvalget påbegynder uden opsættelse forhandlingerne om en reform af indkomstbeskatningen og overvejer herunder også indførelse af kildeskat. Det tilstræbes, at dette arbejde er tilendebragt til 1. juni 1966.

4. Udvalget tilstræber inden 10. maj 1966 at tilendebringe overvejelserne om, hvorvidt den gældende engrosoms bør afløses af anden form for almindelig vareafgift, herunder også om en merværdiomsætningsafgift eller en detailomsætningsafgift bør foretrækkes.

5. Regeringen påtager sig at fremskynde arbejdet med spørgsmålet om byrdefordelingen mellem stat og kommuner, især hvad angår refusionerne, og forelægger udvalget resultaterne af sine undersøgelser."

De to forslag til tidsplan er optrykt i tillæg B. sp. 155-158 som bilag til udvalgets tillægsbetænkning af 25. januar 1966 over forslag til lov om ændringer i lov om tobaksafgifter m. fl. lovforslag.

Til trods for den af udvalgets flertal tiltrådte tidsplan tilendebragte udvalget ikke forhandlingerne inden folketingsårets slutning, men det afgav den 26. maj 1966 en beretning, hvortil som bilag var optrykt den overvejende del af det bilagsmateriale, der havde foreligget for udvalget som grundlag for dets forhandlinger. Det fremgår af beretningen, at erhvervsorganisationerne næsten alle havde udtalt, at de ville foretrække en merværdiafgift fremfor en detailomsætningsafgift. Kun Erhvervsrådet for Gartneri og Frugtavl og Landsforeningen Danske Vognmænd havde udtalt sig til fordel for en detailomsætningsafgift, og Grosserer-Societetets Komité kunne hverken gå ind for merværdiafgift eller detailledsafgift. Til flere af udtalelserne var der dog knyttet forbehold. Det fremgår endvidere af beretningen, at udvalgets drøftelser i væsentlig grad havde drejet sig om forskellige muligheder for den reform af indkomstskattelovgivningen, der skulle gennemføres samtidig med en eventuel ny form for almindelig omsætningsafgift.