Loven fastlægger i § 1 biblioteksskolens opgaver som statens biblioteksfaglige læreanstalt for bibliotekarer ved folkebibliotekerne og bibliotekarer og biblioteksassistenter samt eventuelt andre medarbejdere ved de videnskabelige og faglige biblioteker.
Det fastslås, at opgaven er tredelt: at meddele den grundlæggende biblioteksfaglige uddannelse, at foranstalte videregående undervisning af faguddannede bibliotekarer og andre med dem ligestillede og at fremme forskning inden for biblioteksvæsenet.
Ifølge § 2 ledes skolen af en rektor, som i forbindelse med et lærerråd og skolens administrator forestår skolens forvaltning.
Det fastslås endvidere — ved en under behandlingen i folketinget indsat bestemmelse — at de studerende ved skolen repræsenteres af de studerendes råd.
Efter den hidtidige lov styres biblioteksskolen af et skoleråd, bestående af en repræsentant for ministeriet, rigsbibliotekaren og biblioteksdirektøren. De påtænkte ændringer i skolens virksomhed — som vil blive omtalt i det følgende — vil i højere grad understrege dennes karakter af selvstændig læreanstalt, og det er derfor fundet naturligt, i lighed med ordningen ved andre læreanstalter, at oprette et lærerråd, der i forbindelse med rektor og en administrator forestår forvaltningen.
Ved § 3 åbnes der adgang til vikarhjælp og stipendier under videre uddannelse ved biblioteksskolen. Det er tanken, at stipendier og vikarhjælp skal ydes efter de retningslinjer, som gælder for folkeskolens lærere under deltagelse i kursus på Danmarks lærerhøjskole m. v.
Loven træder ifølge § 4 i kraft den 1. juli 1967 og ophæver den tidligere lov nr. 132 af 25. maj 1956 om Danmarks biblioteksskole.
Loven optages til revision senest i folketingsåret 1971-72. (Revisionsbestemmelsen indsattes under behandlingen i folketinget).
Loven er, som den hidtidige lov om Danmarks biblioteksskole, en rammelov, idet det er overladt til ministeren for kulturelle anliggender at fastsætte de nærmere regler om uddannelsens tilrettelæggelse og varighed, om skolens styrelse og om de i § 3 nævnte ydelser.
Som det fremgår af ministerens fremsættelsestale og af bemærkningerne til lovforslaget, tilsigtes med lovforslaget en væsentlig omlægning af bibliotekaruddannelsen. Baggrunden herfor er de senere års udvikling inden for biblioteksområdet, som har gjort det stadig vanskeligere for biblioteksskolen at imødegå mangelen på uddannede folkebibliotekarer i ønskeligt omfang. Den nye lov om folkebiblioteker vil medføre krav om flere faguddannede bibliotekarer, og en sådan forøgelse af antallet vil ikke kunne ske inden for den hidtidige ordning, som forudsætter, at der er tilstrækkelig mange egnede lærepladser til rådighed. Det anføres yderligere, at tiden er ved at løbe fra den nuværende uddannelsesform, hvor bibliotekarerne modtager hovedparten af deres uddannelse ved praktisk oplæring på et bibliotek.
Idet der om enkeltheder i den kommende bibliotekaruddannelse må henvises til lovforslagets bemærkninger, skal her alene anføres følgende:
Med lovforslaget tilsigtedes uddannelsen af bibliotekarer til folkebibliotekerne radikalt omformet, idet den hidtidige 4-årige uddannelse med en tidsmæssig overvægt på det praktiske (den teoretiske uddannelse omfattede kun 1½ år af den samlede 4-årige uddannelse) tænktes afløst af en 4-årig overvejende teoretisk uddannelse, således at den praktiske uddannelse begrænsedes til i alt ca. 4 måneder, hvoraf eleverne skulle tilbringe de to på et særligt øvelsesbibliotek i tilknytning til skolen og de andre to med praktik på forskellige bibliotekstyper. Indtil virkningerne af den nye, overvejende teoretiske uddannelse var kendt, var det dog tanken at supplere uddannelsen med et turnusår med praktisk arbejde ved et eller flere biblioteker.
Under udvalgsarbejdet i folketinget enedes man imidlertid om at lade den praktiske del af uddannelsen udgøre 1 år af den samlede 4-årige studietid, så at den praktiske uddannelse placeres efter bestået forprøve ved biblioteksskolen. De nærmere regler for tilrettelæggelsen af studiets praktiske del fastsættes efter forudgående forhandling med biblioteksrådet.
Skolens virksomhed vil i øvrigt som hidtil blive delt op i to hovedafdelinger, sektion I for uddannelse af bibliotekarer til folkebibliotekerne og sektion II for uddannelse af medarbejdere ved de videnskabelige og faglige biblioteker, hvortil kommer kursusvirksomheden.
Uddannelsen ved sektion II af de videnskabelige og faglige bibliotekers personale vil som hidtil blive givet på to linjer, én for bibliotekarer og en for biblioteksassistenter. Uddannelsen af biblioteksassistenter vil efter loven blive udvidet, men bygger på den hidtidige uddannelsesordning. Som det fremgår af folketingsudvalgets betænkning, er spørgsmålet om biblioteksassistentgruppens fremtidige placering genstand for overvejelser i et udvalg under rigsbibliotekarens ledelse, således at den endelige fastlæggelse af biblioteksassistentuddannelsen må afvente resultatet af disse principielle overvejelser.
Skolens kursusvirksomhed tænkes givet en langt mere fremtrædende plads end hidtil på baggrund af den betydelige interesse for videregående uddannelse. Der tænkes således åbnet mulighed for at tilrettelægge egentlige årskursus inden for væsentlige specialområder, som bør kunne afsluttes med en eksamen.
Det er fundet naturligt, at også en videregående kursusordning for andre, der er fagligt ligestillet med bibliotekarer — personalegrupper, som beskæftiger sig med dokumentations- og informationsarbejde ved forskningsinstitutter og i det private erhvervsliv m. v. — skal falde ind under biblioteksskolens rammer.
Mens skolen hidtil kun i ringe omfang har kunnet lægge vægt på den forskningsmæssige side af sin virksomhed, tænkes den forestående omlægning af folkebibliotekaruddannelsen med større vægt på den teoretiske side at give mulighed for et forskningsmiljø, der kan tiltrække de bedst egnede lærerkræfter.
Det samlede antal studerende ved Danmarks biblioteksskole, der for undervisningsåret 1966-67 er angivet til 240, påregnes ved den påtænkte udbygning af virksomheden at stige gradvis til knap 900 (i finansåret 1970-71). Dette vil gøre det nødvendigt at tilvejebringe en løsning på skolens lokaleproblem. Behovet anslås til omkring 12.000 m2 etageareal. Folketingsudvalget henstiller i sin betænkning, at skolens lokalebehov, indtil forholdene er mere afklarede, søges dækket ved midlertidige lejemål, om muligt i tilslutning til skolens nuværende lejede lokaler.
Når udvalget anbefalede den ovenfor nævnte ændring, hvorefter loven skal optages til revision senest i folketingsåret 1971-72, var det bl. a. under hensyn til den igangværende drøftelse af strukturproblemerne inden for universiteterne og de højere læreanstalter, under hvilke overvejelser bibliotekaruddannelsen på et senere tidspunkt ville kunne inddrages.
Ved 1. behandling kunne Lysholt Hansen (S) varmt anbefale lovforslaget, hvis omlægning af folkebibliotekaruddannelsen til en overvejende teoretisk uddannelse efter hans erfaringer med hensyn til den stedfundne udvikling var absolut nødvendig.
Hos de fleste af de øvrige ordførere var der dog nogen betænkelighed ved et så afgørende brud med den hidtidige uddannelse. Det erkendtes vel, at en ny og forbedret undervisningsform var påkrævet, men der var et langt spring fra 1½ års teoretisk undervisning til næsten 4 års og omvendt fra 2½ års praktisk øvelse til kun 4 måneder.
Der blev dog fra alle sider givet tilsagn om en positiv behandling af forslaget.
Som omtalt i det foregående medførte udvalgsbehandlingen, at man enedes om en noget mindre radikal ændring af folkebibliotekaruddannelsen. Hverken ministeren eller den socialdemokratiske ordfører fandt denne løsning tilfredsstillende, men den kunne dog betegnes som et fremskridt.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.