Ved loven indføjes i § 6, stk. 2, i lov nr. 257 af 27. maj 1950 om omnibus- og fragtmandskørsel med motorkøretøjer et nyt punktum, hvorefter ministeren for offentlige arbejder, når særlige omstændigheder taler derfor, kan dispensere fra den bestemmelse i loven, hvorefter føreren af en omnibus slcal være mindst 22 år og have ført automobil i mindst et år.

Om begrundelsen herfor udtalte ministeren for offentlige arbejder ved lovforslagets fremsættelse bl. a.:

"Forslaget er, som det vil fremgå af bemærkningerne, udtryk for et praktisk behov for under givne omstændigheder at kunne gøre undtagelser fra lovens absolutte krav om, at føreren af en omnibus skal være mindst 22 år og have ført automobil i mindst ét år. Denne bestemmelse er i almindelighed overordentlig rimelig og velbegrundet, ikke mindst når man tager vejfærdslens stigende intensitet i betragtning, men det kan forekomme — en sådan situation er i øjeblikket aktuelt for Københavns sporvejes vedkommende — at bestemmelsen virker for stramt, og at der derfor opstår et behov for gennem en dispensationsmulighed at kunne lempe dens virkninger.

Københavns sporveje har planlagt og påbegyndt gennemførelsen af en omfattende omlægning af driften fra egentlig sporvognsdrift til omnibusdrift, og dette indebærer, at et større antal tjenestemandsansatte funktionærer, der hidtil har virket som sporvognsstyrere, fremtidig må gøre tjeneste ved omnibusdriften. En systematisk kørselsundervisning er iværksat, men et større antal af disse kommunale tjenestemænd har ikke tidligere kørt bil, og der opstår derfor et problem om deres beskæftigelse i tiden, indtil det venteår, der omtales i loven, er forløbet.

Københavns magistrat har oplyst, at der også efter de pågældendes erhvervelse af kørekort foregår en videre linje- og vogntypeindøvelse, omfattende yderligere ca. 90 timers buskørsel, og at ingen chauffører ved sporvejene frigives til kørsel med passagerer, før denne videre uddannelse er gennemgået."

Under lovforslagets 1. behandling i folketinget gav alle ordførerne udtryk for tilslutning, idet dog A. C. Normann (RV) var betænkelig ved, at dispensationshjemmelen også skulle omfatte aldersbetingelsen. Fra alle sider lagde man vægt på, at de sikkerhedsmæssige hensyn fortsat fuldt ud blev tilgodeset.

Under den følgende udvalgsbehandling understregede ministeren over for udvalget, at. den foreslåede dispensationsbestemmelse kun

tænktes anvendt i ganske særlige tilfælde. Ligeledes understregede ministeren, at de sikkerhedsmæssige hensyn i sådanne tilfælde fuldt ud måtte opretholdes.

Herefter vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt.