Tillægsbevillingsloven for 1964-65 udviser, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, en merindtægt på 18,5 mill. kr. og en mindreudgift på 170,0 mill. kr., så at det på finansloven opførte overskud forøges med 188,5 mill. kr. De på lovforslaget opførte beløb undergik, bortset fra nogle korrektioner, ingen ændringer under sagens behandling i folketinget, da der ligesom året før ikke stilledes ændringsforslag i finansudvalgets betænkning.
Ved fremsættelsen anførte finansministeren:
„I lighed med i fjor fremsættes tillægsbevillingsforslaget på et så sent tidspunkt, at det ikke skulle være nødvendigt, at der stilles ændringsforslag. Det er min opfattelse, at denne fremgangsmåde sidste år virkede stort set tilfredsstillende, og at man opnåede det tilsigtede formål, nemlig en formindskelse af folketingets og finansudvalgets arbejde, således at forslaget kunne vedtages på omtrent samme tid som i tidligere år.
Tillægsbevillingsforslaget har siden 1960-61 været udarbejdet på den måde, at der i princippet ikke søges tillægsbevilling til bekræftelse af visse rene reguleringer, f. eks. merindtægt af afgifter, forhøjelser af tjenestemandslønninger og merudgifter til lovbundne tilskud. Endvidere har man udeladt mindre overskridelser på en række kalkulatoriske konti samt besparelser på driftsparagrafferne.
På tillægsbevillingsforslaget for 1964-65 er der med finansudvalgets tilslutning sket en yderligere begrænsning af antallet af tilfælde, hvor tillægsbevilling søges.
For det første har man i år undladt at medtage den almindelige pristalsregulering m. v. af lønninger for ikke-tjenestemænd svarende til hidtidig praksis for løn til tjenestemænd.
For det andet optages heller ikke på tillægsbevillingsforslaget de merudgifter på medhjælpskonti, der er en følge af, at tjenestemandsansat personale udnytter en bestående adgang til at overgå til overenskomstansættelse. Man har jo allerede gennem nogle år ikke taget den besparelse med på tillægsbevillingsforslaget, som staten herved har opnået på bevillingen til tjenestemandsløn.
Endelig har man i år heller ikke på tillægsbevillingsforslaget opført merudgifter ved besættelse af nye stillinger oprettet ved normeringsloven for 1964-65.
Disse ændringer har medført, at det i år i modsætning til tidligere ikke har været nødvendigt at søge tillægsbevilling på en lang række lønnings- og medhjælpskonti.
Den udvikling, tillægsbevillingsloven har gennemgået i de senere år, har haft til følge, at loven efterhånden er blevet renset for en betydelig mængde stof vedrørende almindelig regulering af lønninger og sociale ydelser, indtægtsskøn o. lign. — alt sammen ting, som der ikke knytter sig bevillingsmæssig interesse til, idet det alene drejer sig om registrering af en opfyldelse af lovgivningens krav eller af virkningerne af for længst trufne dispositioner.
Denne begrænsning af tillægsbevillingslovens område har betydet en lettelse af folketingets og finansudvalgets arbejde. På den anden side må det erkendes, at nogle af de forhold, der udelades af tillægsbevillingsloven, er reguleringer af udgifter og indtægter, der er af væsentlig betydning for den samlede statsfinansielle stilling, og at tillægsbevillingsloven derfor ikke sammen med finansloven vil give et dækkende billede af denne stilling.
Efter de aftaler, der er truffet mellem finansudvalget og finansministeriet, vil man fra og med finansåret 1966-67 gå over til en ændret opstilling af finansloven og tillægsbevillingsloven. Det såkaldte rammebevillingssystem vil blive indført på finanslovforslaget for 1966-67 — et cirkulære herom vil snart blive udsendt - og i tilslutning hertil vil tillægsbevillingsloven for 1966-67 blive søgt gjort fuldstændig, således at altså også samtlige reguleringer af den lige nævnte art optages på tillægsbevillingsforslaget.
Umiddelbart kan det måske se ud, som om der er en modsætning mellem de bestræbelser, der er udfoldet i de senere år i retning af at fjerne alle reguleringsposter fra tillægsbevillingsforslaget, og tanken om i 1966-67 at gøre tillægsbevillingsforslaget fuldstændigt. I virkeligheden er der imidlertid den bedste overensstemmelse, idet forudsætningen for tilbagevenden til den fuldstændige tillægsbevillingslov er, at der ved opstillingen af tillægsbevillingsforslaget skelnes mellem reguleringer og forslag, der er udtryk for en ny disposition i forhold til finansloven.
Da finansloven med de i tillægsbevillingsforslaget indeholdte korrektioner som nævnt ikke giver tilstrækkelig oplysning om den statsfinansielle stilling i det netop afsluttede finansår, skal jeg søge at give hovedtrækkene heraf.
Der foreligger endnu ikke endelige regnskabstal for statens samlede udgifter og indtægter, men i forbindelse med de finanspolitiske drøftelser i februar og marts blev der fremlagt skøn, der findes optrykt som bilag til afgiftsudvalgets betænkning og i den økonomiske årsoversigt. Det blev heri anslået, at statens driftsindtægter i 1964-65 ville blive ca. 12,5 milliarder kr. Det er ca. 350 mill. kr. mere end anført på finansloven. Ganske vist anslås de direkte skatter at have givet noget mindre indtægt end påregnet, men indtægten af forbrugsskatterne har været over 400 mill. kr. større — navnlig som følge af øget omsætning af beskattede varer. Hovedparten af disse forskydninger er ikke optaget på tillægsbevillingsforslaget, idet der overvejende er tale om almindelige reguleringer.
Udgifterne på drifts- og anlægsbudgettet var på finansloven for 1964-65 opført med knap 11,6 milliarder kr., men blev i de omtalte skøn anslået til ca. 11,3 milliarder kr. eller ca. 300 mill. kr. mindre til trods for, at der på finansloven ikke var regnet med merudgifter på ca. 125 mill. kr. til efterslæbsbetaling for januar kvartal 1965. Der har således været tale om ikke uvæsentlige besparelser, der efter de foreliggende oplysninger vedrører både anlægsudgifter, driftsudgifter og statsvirksomhedernes indtægter. Hverken lønreguleringerne eller besparelserne er i større omfang taget med i det nu fremsatte tillægsbevillingsforslag.
Overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet blev herefter anslået til ca. 1,2 milliarder kr., og med en anslået nettoudgift på kapitalbudgettet på ca. 200 mill. kr. skønnede man, at kasseoverskuddet ville blive godt 1 milliard lcr. eller ca. 800 mill. kr. mere end opført på finansloven."
Ved 1. behandling henvistes tillægsbevillingslovforslaget uden forhandling til finansudvalget, hvis betænkning om sagen blev afgivet godt 3 uger senere. I denne udtales:
„Finansudvalget har i en række møder gennemgået lovforslaget og de heri opførte forslag om tillægsbevillinger. Under gennemgangen er man blevet opmærksom på følgende redaktionelle fejl i lovforslaget:
1. Under § 30.I.C.1.B. er den samlede tilgang på grund af en sammentællingsfejl opført med -31.184.739 kr., medens den rettelig andrager -36.764.405 kr.
2. Under § 30.II.F. er den under konto 10. Forskrivninger til Den internationale Sammenslutning for økonomisk Udvikling (IDA), opførte afgang, -17.053.000 kr., ved en fejl blevet posteret i sammendraget som en bruttotilgang i stedet for som bruttoafgang.
Korrektionen af disse sammentællings- og posteringsfejl, der er uden bevillingsmæssig betydning, medfører, at den residualt bestemte nettoafgang under § 30.II.D. Mellemværende med Danmarks Nationalbank, må forhøjes fra 397.891.560 kr. til. 437.577.226 kr. eller med 39.685.666 kr., hvilket efter aftale med finansministeren vil blive foretaget redaktionelt inden lovforslagets 3. behandling.
Et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlem, Skræppenborg-Nielsen) indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse.
Et mindretal inden for flertallet (venstres medlemmer, Henry Christensen, Damsgaard, Foged og Finn Poulsen, og det konservative folkepartis medlemmer, Gottschalck-Hansen, Jørgen Jensen og Thestrup) ønsker dog at bemærke, at der i lovforslaget er medtaget enkelte bevillingsforslag, som mindretallet ikke har tiltrådt, da de pågældende sager blev forelagt finansudvalget som aktstykker. Det drejer sig bl. a. om forslagene under § 13.1.01.02. (7.500 kr. i forbindelse med gennemførelsen af en central personregistrering) og § 17.3.13.22. (250.000 kr. til iværksættelse af oplysningsvirksomhed over for erhvervslivet om mulighederne for at få støtte til egnsudvikling). Herudover har det konservative folkepartis medlemmer stemt imod det aktstykke, der ligger til grund for forslaget under tekstanmærkning nr. 28 ad § 30.I.C.1.B.d.6. (yderligere rådighedsbeløb på 3 mill. kr. til udlån til statshusmandsbrug, navnlig til køb af tillægsjord).
Når mindretallet desuagtet afstår fra at stille ændringsforslag om, at disse bevillinger skal udgå, skyldes det, at man tidligere har tilkendegivet sin stilling til disse forslag.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget, Skræppenborg-Nielsen) udtaler, at da tillægsbevillingslovforslaget i realiteten er at betragte som et tillæg til finansloven for finansåret 1964-65, kan han i overensstemmelse med sin stillingtagen til nævnte lov ikke medvirke til det her omhandlede lovforslags gennemførelse. Mindretallet har endvidere erklæret, at socialistisk folkeparti ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10., 11.-27., 30., 40., 50., 60., 81. og 82.), medens man hverken vil stemme for eller imod § 2. Statsvirksomhederne, § 13. Indenrigsministeriet, § 27. Statens anlægsudgifter, og § 30. Bevægelserne på statens formue- og kapitalkonti."
Ved 2. behandling havde kun Skræppenborg-Nielsen (SF) ordet for at gøre rede for socialistisk folkepartis stilling til militærudgifterne m. v. og til et enkelt bevillingsspørgsmål vedrørende Nr. Nissum seminarium. Efter at lovforslagets paragraffer var vedtaget med eller uden afstemning, henvistes lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling inden 3. behandling.
Ved 3. behandling indstillede udvalgets formand, Carl Petersen (S), på et flertals vegne lovforslaget til vedtagelse. Der udspandt sig derefte en almindelig politisk debat, som strakte sig over 2 dage. Under denne havde foruden de politiske ordførere følgende medlemmer ordet: Knud Hertling (Grønl.), Westerby og Diderichsen (begge uden for partierne) og Erik Kragh (KF). Fra regeringens side deltog statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren i debatten, efter hvis afslutning tillægsbevillingslovforslaget vedtoges enstemmigt med 153 stemmer, idet 16 medlemmer (SF, Uafh og I færøsk medlem) afholdt sig fra at stemme.