Lovforslaget, der blev fremsat og behandlet sammen med det nedenfor omtalte lovforslag om fiskeri i Randers Fjord og Gudenå m. m., var bortset fra enkelte mindre ændringer identisk med det lovforslag, der blev fremsat i folketinget den 13. marts 1964 (årbog 1963-64, side 434), og som ikke blev færdigbehandlet i folketingsåret 1963-64.
Ved loven er foretaget en omredigering og modernisering af lov nr. 501 af 19. december 1951 om ferskvandsfiskeri som ændret ved lov nr. 184 af 28. juni 1956.
Lovforslaget var udarbejdet på grundlag af en indstilling af en af fiskerikommissionen af 27. juni 1961 nedsat underkommission om ferskvandsfiskeri, herunder landvinding og forurening vedrørende ferske vande og omplantning i ferske vande.
Man har foruden at søge reglerne om ferskvandsfiskeri opstillet på en mere systematisk og overskuelig måde på lignende måde som i forslaget til ny saltvandsfiskerilov udskudt sådant lovstof, som efter udviklingen var blevet utidssvarende. Tillige er indarbejdet forskellige nye regler i de hidtil gældende lovbestemmelser tilsigtende en modernisering af loven.
Med hensyn til enkeltheder i loven må i hovedsagen henvises til de udførlige bemærkninger, som ledsagede forslaget ved fremsættelsen, hvori der gøres rede for ændringerne i den hidtil gældende ordning. Specielt skal dog fremhæves, at bestemmelserne i kap. 16 om straf og påtale er omskrevet for at bringe disse i overensstemmelse med de i de senere år så godt som undtagelsesfrist fulgte principper for udformningen af straffebestemmelser i særlovgivningen. Således er de hidtil fastsatte bødeminima bortfaldet, ligesom der i loven er angivet de bestemmelser, hvis overtrædelse medfører straf.
For så vidt angår de i henhold til loven udfærdigede administrative forskrifter, hvis overtrædelse skal kunne medføre straf, er der givet fiskeriministeren bemyndigelse til i disse forskrifter at fastsætte strafbestemmelser. Endelig er fastsat bestemmelser om objektivt bødeansvar.
For at overskueliggøre loven er det hidtil gældende kap. 1, „alm. bestemmelser" opdelt i flere paragraffer, ligesom de enkelte paragraffer, hvoraf mange var særdeles lange, er opdelt i flere paragraffer og de enkelte stykker i flere stykker. Da dette kapitel indeholder en række bestemmelser, der er af praktisk betydning for mange borgere, og hvis overtrædelse er forbundet med straf, har man anset det for meget vigtigt at søge lovens overskuelighed gjort lettere.
Af lovens tekst skal gengives kapitel l (§§ 1-5), der omhandler ferskvandsfiskerilovens område:
§ 1. Denne lov finder anvendelse på fiskeri i søer, åer, bække og andre lignende naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.
§ 2. Bestemmelserne i §§ 12-24, 31-35, 44, 45, 49 og 61 finder ikke anvendelse på den del af kunstigt anlagte og lovligt bestående dambrug, der er afgitret mod andre vande som foreskrevet i § 36. Det samme gælder vande i enkeltmands, det offentliges, et selskabs eller lignende sammenslutnings eje uden afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det.
Bestemmelserne i §§ 38-43 samt kapital 13 finder anvendelse på kanaler og grøfter, der ikke omfattes af § 1, samt på tørvegrave og lignende kunstigt frembragte ferske vande og oversvømmede arealer. Lovens øvrige bestemmelser kan helt eller delvis af fiskeriministeren på foranledning af en eller flere af de i de pågældende vande fiskerib er ettigede gøres anvendelige, når disse har fiskerimæssig betydning.
§ 3. Fiskeriministeren kan under loven inddrage sådanne dele af søterritoriet, der ved deres naturlige beliggenhed, ved tilsanding, tekniske foranstaltninger eller på anden måde efter fiskeriministerens skøn enten er af en sådan beskaffenhed, at deres inddragelse under denne lov ville skabe betingelser for et i væsentlig grad forøget udbytte af fiskeriet, eller allerede er gået over til at være ferske vande med i alt væsentligt en bestand af ferskvandsfisk. Fiskeriretten i de inddragne områder tilfalder staten. Tilladelse til inddæmning, opfyldning m. m. kan uafhængigt heraf meddeles som hidtil.
§ 4. Den almindelige adgang til fiskeri i fjorde og vige, der hidtil har været undergivet reglerne for saltvandsfiskeri, og som endnu ikke er inddraget i henhold til § 3, selv om området i øvrigt har ferskvandskarakter, berøres ikke af nærværende lov.
§ 5. I tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, om de i denne lov indeholdte bestemmelser er helt eller delvis anvendelige på et fersk vand.
Sammenlignet med den hidtil gældende lov er loven udvidet til også at omfatte kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte ferske vande, som indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.
Lovforslaget fik en meget velvillig behandling i folketinget og blev efter første behandling henvist til et udvalg, af hvis betænkning fremgår, at udvalget bl. a. havde drøftet spørgsmålet om indførelse af en fisketegnsordning.
Om dette spørgsmål samt det hermed beslægtede spørgsmål om støtte til ophjælpningen af fiskebestanden i de danske søer og åer anføres følgende fra den af udvalget afgivne betænkning:
„Under gennemgangen af lovforslaget er det over for udvalget blevet oplyst, at der fra privat side igennem de senere år er anvendt både en betydelig arbejdsindsats og betydelige beløb til ophjælpning af fiskebestanden i de danske åer og søer. Der er i udvalget enighed om, at denne indsats både er nyttig og påskønnelsesværdig, og udvalget opfordrer derfor ministeren til at søge det beløb på 6.000 kr. årlig, som gennem de senere år i medfør af den gældende lovs § 22, stk. 2, er bevilget til ydelse af tilskud fra staten til fangst og udsætning af fiskeyngel og sættefisk, forhøjet til fremme af ferskvandsfiskeriet.
Udvalget skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at de beløb, der stilles til rådighed for ophjælpningen af fiskebestanden i åer og søer, må forventes at blive noget forøget gennem bestemmelsen i lovforslagets § 65, hvorefter Danmarks Sportsfiskerforbund — i modsætning til tidligere — vil få andel i de bøder, som idømmes i henhold til ferskvandsfiskeriloven.
Udvalget har desuden drøftet spørgsmålet om indførelse af en fisketegnsordning, men har ikke fundet at burde tage stilling til, hvorvidt en sådan ordning bør indføres eller ej."
Lovforslaget undergik under udvalgsbehandlingen kun mindre ændringer, hvoraf den væsentligste var, at den i lovforslagets § 41, stk. 4, foreslåede skærpede bestemmelse om frigørelse for ansvar i forbindelse med modtagelse af fiskesendinger, der indeholder fredet fisk og undermålsfisk m. v., blev erstattet med en bestemmelse, der i realiteten stort set svarer til den hidtidige lovs § 18, stk. 5.
Ved lovforslagets anden behandling vedtoges de stillede ændringsforslag uden afstemning, og ved tredje behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.