Loven har følgende indhold:

§ 1. Danmarks forvaltningshøjskole oprettes med det formål at virke for efteruddannelse af personale, der er ansat i statens og kommunernes forvaltning, samt til fremme af fælles drøftelser og undersøgelser af dermed forbundne spørgsmål.

§ 2. Forvaltningshøjskolen ledes af en bestyrelse med lige mange repræsentanter for staten og for kommunerne.

Til at rådgive bestyrelsen nedsættes et ttndervisningsråd med repræsentanter for personaleorganisationer og faglige organisationer.

De nærmere regler for bestyrelsens og undervisningsrådets sammensætning og for forvaltningshøjskolens undervisningsvirksomhed fastsættes af finansministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

§ 3. De med forvaltningshøjskolens drift forbundne udgifter afholdes af statskassen.

§ 4. Denne lov vil være at forelægge til revision senest i folketingsåret 1969-70.

Om formålet med lovforslaget anførte finansministeren ved fremsættelsen:

„Baggrunden for iovforslaget er, at samfundsudviklingen pålægger den offentlige forvaltning stadig mere komplicerede arbejdsopgaver. Disses tilfredsstillende løsning vil i mange tilfælde gøre det ønskeligt eller påkrævet, at det administrative personale kan supplere deres forudgående teoretiske og praktiske uddannelse gennem efteruddannelse under en eller anden form.

Inden for nogle områder af forvaltningen har der allerede i længere tid eksisteret begrænsede efteruddannelsesordninger, f. eks. statens etatskoler, hovedstadskommunernes assistentskoler og Dansk Kommunalkursus, men det er fra alle sider erkendt, at der er behov for yderligere efteruddannelsesmuligheder.

Dette er senest fastslået i den betænkning om efteruddannelse af statens og kommunernes administrative personale, som udvalget vedrørende centraladministrationens personalepolitik afgav i 1962, og hvori udvalget i samarbejde med de kommunale organisationer og hovedstadskommunerne foreslår oprettet en forvaltningshøjskole fælles for hele den offentlige forvaltning.

Som anført i bemærkningerne — og som det vil være det høje ting bekendt fra de seneste to finanslove — har der siden efteråret 1963 været afholdt en række forsøgskursus på grundlag af udvalgsbetænkningen. Der er herved tilvejebragt et praktisk erfaringsmateriale og opnået bekræftelse af, at der er behov og interesse for en sådan efteruddannelsesinstitution.

Jeg skal ikke ved denne lejlighed give en udførlig redegørelse for den virksomhed, forvaltningshøjskolen tænkes at skulle varetage, men blot fremhæve de principielle retningslinjer, der ligger til grund for forslaget.

Skolen skal primært kun beskæftige sig med efteruddannelse, d. v. s. uddannelse af personalet efter ansættelsen. I det omfang, der i forvejen findes efteruddannelsesordninger for enkelte forvaltningsområder eller personalegrupper, skal forvaltningshøjskolens virksomhed tilrettelægges under hensyn hertil, ligesom der skal tages hensyn til, om et uddannelsesbehov kan tilgodeses gennem det almene undervisningsvæsen.

Deltagelse i undervisningen skal ske på frivilligt grundlag og, uden udgift for deltagerne. Ved tilrettelæggelsen af kursus bør der tilstræbes den størst mulige geografiske spredning, således som det allerede er sket for de foreløbige forsøgskursus' vedkommende.

Ved tilrettelæggelsen af sin undervisningsplan skal forvaltningshøjskolen inden for de givne økonomiske rammer søge at dække ethvert efteruddannelsesbehov med ligelig hensyntagen til de forskellige forvaltningsområder og personalegrupper og med henblik på at gøre personalet bedre egnet til at varetage de arbejdsopgaver, der er pålagt det og om muligt at uddanne det til bestridelse af mere kvalificerede opgaver end hidtil. I sidstnævnte henseende skal jeg specielt henlede opmærksomheden på de forsøgskursus, der er i gang for statens assistentpersonale, og som bl. a. tilsigter at uddanne en personalegruppe til at varetage opgaver, der hidtil er udført af akademisk uddannet personale.

Hvor forholdene gør det praktisk muligt, bør forvaltningshøjskolens kursus tilrettelægges med henblik på deltagelse fra såvel staten som kommunerne. Det må anses for værdifuldt, at personale fra de to forvaltningsområder herigennem får mulighed for gensidig erfaringsudveksling om administrative spørgsmål, ligesom de foreslåede ledelsesorganer, bestyrelsen og undervisningsrådet, vil kunne bidrage hertil.

Gennemførelsen af lovforslaget er som anført i bemærkningerne forudsat i 1965-66 at kunne holdes inden for det budget, der er opstillet for den igangværende forsøgsvirksomhed, men der må regnes med stigende udgifter, efterhånden som forvaltningshøjskolen udbygges. Når henses til, at skolens virksomhed retter sig mod en personalegruppe på ca. 40.000 personer beskæftiget i statens og kommunernes administration, er der imidlertid tale om en relativ beskeden udgift, og hvis forvaltningshøjskolen kan opfylde sit formål: at bidrage til en bedre og mere effektiv og dermed en mere økonomisk administration, vil pengene være vel anvendt.

Idet jeg endelig skal henvise til, at såvel styrelser som personaleorganisationer inden for stat og kommuner har givet det til grund for lovforslaget liggende udvalgsforslag tilslutning, skal jeg anbefale det foreliggende lovforslag til tingets velvillige behandling."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse, idet kun de uafhængige tog forbehold over for dets gennemførelse. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har holdt 3 møder og har herunder haft et samråd med finansministeren.

Endvidere har ministeren skriftligt besvaret et af udvalget fremsendt spørgsmål om, hvorvidt det ville være rimeligt, at eksamenskommissionen for Dansk Kommunalkursus blev repræsenteret i bestyrelsen for forvaltningshøjskolen eller i undervisningsrådet.

Når der ikke er optaget nogen udtrykkelig bestemmelse i udkastet til bekendtgørelse (jfr. bilag til lovforslaget) om repræsentation for Dansk Kommunalkursus' eksamenskommission i undervisningsrådet, skyldes dette ifølge ministerens besvarelse bl. a., at to af de nuværende fire medlemmer af eksamenskommissionen kan forventes udpeget til medlemmer af undervisningsrådet. Såfremt denne forudsætning ikke holder stik, vil ministeren medvirke til på anden måde at skaffe eksamenskommissionen repræsentation i undervisningsrådet.

Under samrådet med ministeren drøftedes forskellige spørgsmål, således bl. a. om det ved en tilføjelse til § 1 burde bestemmes, at en efteruddannelse kun skulle finde sted, såfremt den ikke kunne opnås på anden måde. Ministeren gav udtryk for, at det var tanken, at forvaltningshøjskolen ikke skulle gribe ind på områder, hvor der allerede findes hensigtsmæssigt tilrettelagt efteruddannelse.

Endvidere rejstes i det nævnte samråd det spørgsmål, om forvaltningshøjskolens virksomhed kunne udvides til også at omfatte en uddannelse af de mere end 12.000 medlemmer af sogneråd og kommunalbestyrelser, som i stigende grad havde behov for information m. v. Det var finansministerens opfattelse, at en sådan information ikke faldt inden for dette lovforslag, men i påkommende fald måtte gives af andre organer."

Udvalget stillede et ændringsforslag, hvorelter loven optages til revision senest i folketingsåret 1969-70, hvilket var tiltrådt af finansministeren.

Ved 2. behandling vedtoges det i betænkningen stillede ændringsforslag uden afstemning.

Mellem 2. og 3. behandling afholdtes et møde i udvalget, idet et medlem havde ønsket oplyst „om forvaltningshøjskolens virke for efteruddannelse af personale ansat i statens og kommunernes tjeneste også skal omfatte genansat personale."

I en tillægsbetænkning fastslår udvalget, at dette, efter hvad ministeren har givet udtryk for, må anses for givet.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uden nye ændringer enstemmigt med 120 stemmer, idet 4 medlemmer (Uafh) hverken stemte for eller imod. Denne reserverede holdning fra de uafhængiges side begrundedes af Bækgaard således:

„I mit parti er vi enige om, at forvaltningspersonalet skal have gode muligheder for at dygtiggøre sig, men i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft i produktionen, vil vi ikke være med til at oprette flere stillinger i administrationen og heller ikke være med til at oprette nye statsinstitutioner. Derfor vil de uafhængige undlade at stemme for lovforslaget."