Efter afholdelsen af de kommunale valg i marts 1962 gav den i kommunalvalglovens § 33 indeholdte særlige skattebetingelse for indtræden i et kommunalt råd samt den i § 34 indeholdte vandelsbetingelse anledning til forespørgsler i folketinget. Indenrigsministeren afgav i forbindelse med besvarelsen af de stillede forespørgsler løfte om, at der inden afholdelse af de næste kommunale valg ville blive foretaget en nærmere undersøgelse af de pågældende spørgsmål, idet han ville anmode kommunallovskommissionen om at tage under overvejelse, på hvilke punkter den kommunale valglov burde ændres. I den efterfølgende tid drøftedes de pågældende spørgsmål, og i overensstemmelse med kommunallovskommissionens indstilling fandt regeringen det ønskeligt at søge den særlige skattebetingelse for indtræden i et kommunalt råd ophævet, ligesom regeringen ønskede en ændring af bestemmelsen i den kommunale valglovs § 34 gennemført, for at man kunne opnå mere ensartede afgørelser af spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf. I et herom udarbejdet lovforslag foresloges tillige gennemført en forenkling vedrørende udarbejdelse af valglisterne, hvorved skulles opnås, at også tilflyttere fik adgang til at afgive stemme ved kommunale valg. Endvidere foresloges det særlige forbud mod visse nærbeslægtede personers medlemskab af samme kommunale råd ophævet. Endelig medtoges nogle bestemmelser af mere almindelig valgteknisk art, der dels skyldtes de ved det senest afholdte folketingsvalg indvundne erfaringer, dels var begrundet i ønsket om at bringe loven i nøje overensstemmelse med folketingsvalgloven.
Om de væsentligste af lovforslagets bestemmelser anføres:
Efter § 1 i lov nr. 101 af 29. marts 1924 om kommunale valg var valgretten til de kommunale råd bl. a. betinget af bopæl i vedkommende kommune ved valgets foretagelse samt bopæl uden afbrydelse i vedkommende kommune siden 1. januar i det kalenderår, der lå forud for valgets foretagelse. Valgretten var således dengang betinget af et uafbrudt ophold i kommunen af mindst 14 måneders varighed. Ved lov nr. 290 af 22. december 1936 nedsattes opholdskravet til ca. 4 måneder, idet det bestemtes, at man siden 15. november forud for valget skulle have haft bopæl i vedkommende kommune.
Kravet om et forudgående ophold ophævedes ved lov nr. 336 af 22. december 1953, og nu kræves det i denne henseende alene, at de pågældende skal have bopæl i kommunen på det tidspunkt, da valglisterne udarbejdes, d. v. s. at tilflytning må have fundet sted senest den sidste dag i januar måned. For at kunne udøve valgret skal de pågældende endvidere have bevaret bopæl endnu på det tidspunkt, da det kommunale valg afholdes.
Uanset bestemmelsen i den kommunale valglovs § 1, hvorefter enhver, som opfylder betingelserne for valgret til folketinget, og som har fast bopæl i vedkommende kommune, har valgret til vedkommende kommunale råd, er personer, som tilflytter en kommune efter den 31. januar, afskåret fra at afgive stemme ved de kommunale valg, idet de pågældende efter bestemmelsen i § 8, stk. 1, er afskåret fra at stemme i fraflytningskommunen, og idet loven — i modsætning til, hvad der er gældende ved folketingsvalg — som følge af tidligere lovbestemmelsers krav om et længere forudgående ophold i vedkommende kommune ikke indeholder bestemmelser om særlige tilflytterlister for personer, der er tilflyttet efter denne dato.
En udbygning af de nuværende kommunale valglister med tilflytterlister har man ikke fundet hensigtsmæssig. Derimod foreslås det, da valgretsbetingelserne — bortset fra kravet om bopæl i vedkommende kommune ved valgets afholdelse — nu er helt sammenfaldende, at der ikke mere skal sondres mellem valglister til brug ved folketingsvalg og til brug ved de kommunale valg, så at der fremtidig kun udarbejdes et sæt valglister — hovedliste og tillægsliste med tilhørende tilflytterlister — til anvendelse ved såvel folketingsvalg som kommunale valg.
Efter bestemmelserne i § 34, jfr. § 2, i kommunalvalgloven afgør kommunalbestyrelsen, hvorvidt en opstillet kandidat eller et medlem af kommunalbestyrelsen har mistet sin valgbarhed på grund af straf for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd. Bestemmelserne, der kom ind i den kommunale valglov ved loven af 22. december 1953, er affattet i overensstemmelse med 1953-grundlovens tilsvarende bestemmelser om valgbarhed til folketinget.
De ved de seneste kommunale valg indvundne erfaringer har imidlertid efter indenrigsministeriets opfattelse vist, at det er uheldigt at henlægge afgørelsen af spørgsmålet om fortabelse af valgbarheden på grund af straf til kommunalbestyrelserne, der har anlagt yderst forskellige vurderinger i disse sager.
For at sikre en mere ensartet bedømmelse af straffes betydning for personers valgbarhed til kommunale råd foreslås det derfor at henlægge vurderingen af den strafbare handlings karakter til et særligt valgbarhedsnævn, bestående af en dommer som formand samt et antal medlemmer udpeget af de kommunale organisationer.
I overensstemmelse med den efterhånden almindelige fremgangsmåde ved besættelse af kommunale hverv foreslås indføjet en bestemmelse om, at valg af valgstyrere sker efter forholdstal og under ét for samtlige de valgstyrere, der skal udpeges i kommunen, såfremt enighed om valget ikke har kunnet opnås i kommunalbestyrelsen. Det samme gælder valg af tilforordnede vælgere.
Med hensyn til diætbeløbene til valgstyrere og tilforordnede vælgere foreslås det, at man går bort fra den hidtil gældende faste sats på 40 kr. og i stedet for giver kommunalvalglovens § 14, stk. 5, 3. pkt., følgende affattelse:
„Der tilkommer valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, jfr. § 17, diæter for deres virksomhed på valgdagen af samme størrelse som de diæter, der i henhold til lovene om købstadkommunernes og landkommunernes styrelse ydes for udførelse af andre kommunale hverv."
Kommunalvalglovens § 28 indeholder et forbud mod, at mand og hustru samt beslægtede i op- og nedstigende linie samtidig er medlem af et kommunalt råd. Den del af bestemmelsen, der vedrører mand og hustru, kom ind i den kommunale valglov i 1908 samtidig med, at kvinder opnåede valgret til disse råd, mens den øvrige del af bestemmelsen er af nyere dato. Formålet med bestemmelsen var at sikre sig mod, at et medlem gennem et nært familieforhold til et andet medlem blot i kraft af familieforholdet skulle kunne få forøget indflydelse i kommunalbestyrelsen. Den samme mulighed for forøget indflydelse er dog til stede, såfremt medlemmer af samme kommunalbestyrelse er knyttet til hinanden ved andet familieforhold, nært venskab eller svogerskab. Den kommunale valglov indeholder imidlertid ikke et forbud mod, at andre beslægtede eller besvogrede må være medlemmer af samme kommunalbestyrelse, og det foreslås nu at ophæve bestemmelsen, hvorved den kommunale valglov bringes i overensstemmelse med folketingsvalgloven, der ikke indeholder et sådant forbud.
Bestemmelsen i kommunalvalglovens § 33, stk. 1, hvorefter et i en kommunalbestyrelse indvalgt medlem ikke kan indtræde i denne, såfremt han på valgdagen var i skatterestance med nogen del af de ham påhvilende direkte skatter til stat og kommune samt folkepensionsbidrag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag indtrådte mere end 3 måneder forinden, er indføjet i den kommunale valglov ved ændringen af denne lov ved lov nr. 278 af 9. december 1957. Bestemmelsen fandt således første gang anvendelse ved de kommunale valg i marts 1958 og havde dengang til følge, at af i alt ca. 11.400 kommunalbestyrelsesmedlemmer var der 34 sognerådsmedlemmer og 1 byradsmedlem, der ikke kunne indtræde i rådene. Ved de kommunale valg i marts 1962 havde bestemmelsen til følge, at 44 sognerådsmedlemmer, 3 byrådsmedlemmer samt 1 amtsrådsmedlem ikke kunne indtræde i rådene.
I de fleste tilfælde har der foreligget skatterestance til en anden kommune end opholdskommunen, fortrinsvis restance med hensyn til ejendomsskatter af tørvelodder, engparceller, sommerhuse o. lign. At også skatterestance til en anden kommune end opholdskommunen kan influere på en persons ret til at indtræde i et kommunalt råd, er en nyskabelse. Efter den kommunale valglovs oprindelige udformning var valgretten og dermed valgbarheden til de kommunale råd betinget af, at man ved valgets foretagelse var skatteyder til valgkommunen, og at man havde betalt forfaldne direkte skatter såvel for det skatteår, hvori valget skulle afholdes, som for det umiddelbart foregående.
Da den omhandlede bestemmelse imidlertid kun er en ind- trædelsesbetingelse og ikke medfører, at et kommunalbestyrelsesmedlem skal udtræde af rådet, dersom han kommer i skatterestance efter at være indtrådt i rådet, og da bestemmelsen, såfremt man skal sikre, at urimelige afgørelser undgås i fremtiden, kun vil kunne administreres, dersom den ændres til alene at omfatte de personlige skatter, foreslås det også her at bringe den kommunale valglov i overensstemmelse med folketingsvalgloven, der ikke indeholder nogen bestemmelse om, at skatterestance kan være en hindring for indtræden i folketinget.
Efter den kommunale valglovs § 55 er det en betingelse for at kunne afgive stemme pr. brev, at vælgerne på grund af ophold uden for den kommune, hvor de er opført på valglisten, vil være forhindret i at indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister. Herudover kan vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, afgive stemme pr. brev, såfremt de kun med uforholdsmæssig vanskelighed kan nå frem til afstemningsområdet.
Da en del vælgere vil være forhindret eller dog kun med uforholdsmæssig vanskelighed kan indfinde sig på afstemningsstedet på afstemningsdagen, selv om de opholder sig i den kommune, hvor de er optaget på valglisten, foreslås adgangen til at afgive stemme pr. brev udvidet, så at også sådanne vælgere vil kunne afgive stemme pr. brev.
Ved lov nr. 11 af 17. januar 1962 udvidedes den gældende tidsfrist for afgivelse af stemmeseddel pr. brev fra 3 søgnedage til 7 søgnedage forud for et valg. Erfaringerne forud for det senest afholdte folketingsvalg har imidlertid vist, at også den nugældende frist på grund af den stærkt øgede rejsetrafik til udlandet er utilstrækkelig. En del vælgere har således ikke kunnet afgive stemme ved valget, fordi de var rejst til udlandet før 7 søgnedage forud for valget og opholdt sig på steder, hvor der ikke fandtes nogen dansk repræsentation, eller hvor den danske repræsentation ikke havde mulighed for at nå at tilbagesende de afgivne brevstemmer så betids, at de kunne komme i betragtning ved valget. Det foreslås derfor at udvide fristen til 3 uger forud for et valgs afholdelse, hvorved de fleste vælgere vil have mulighed for at kunne stemme her i landet, således at stemmeafgivning i udlandet, der erfaringsmæssigt kan være behæftet med visse mangler, kan indskrænkes betydeligt.
Endelig skal nævnes, at der i kommunalvalgloven — i overensstemmelse med, hvad der i forvejen gælder efter folketingsvalgloven — foreslås optaget bestemmelser, som tager sigte på at hindre, at valgagitationen forstyrrer den offentlige orden.
Lovforslaget fremsattes i folketinget i forbindelse med det nedenfor omtalte forslag til lov om ændring af lov om valg til folketinget og behandledes sammen med såvel dette som 2 fra socialistisk folkepartis side fremsatte valglovsforslag (se nedenfor under nr. 40 og 41).
Ved fremsættelsen af de 2 regeringsforslag pegede indenrigsministeren på, at de indeholdt flere bestemmelser, som var helt eller næsten helt enslydende. Lovforslagene var udarbejdet med henblik på dels den kritik, som visse af bestemmelserne i kommunalvalgloven gav anledning til efter de kommunale valg i marts 1962, dels de i september 1964 indvundne erfaringer vedrørende såvel tekniske som mere principielle valgspørgsmål.
Ved 1. behandling mødte det heromhandlede lovforslag stort set tilslutning fra samtlige partier, selv om der toges forbehold med hensyn til forskellige enkeltheder. Holger Eriksen (S) kunne således kun med nogen betænkelighed gå med til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer skulle kunne være i restance med skatter på det tidspunkt, da de blev valgt. Han mente dog ikke, der ville være stor risiko ved at ændre loven i så henseende. Med hensyn til afstemningstiden foreslog han en ændring, hvorefter den overalt skulle slutte kl. 20. Harald Nielsen (V) ønskede af principielle grunde overvejet, om det var heldigt helt at stryge skattesvarelsesbetingelsen, og han slog til lyd for, at man indførte stedfortrædere for kommunalbestyrelsesmedlemmer. Angående forskellige af de spørgsmål, der berører såvel den kommunale valglov som folketingsvalgloven, henvises til, hvad der er anført angående forhandlingen om det nedenfor omtalte lovforslag.