Lovforslaget må ses i sammenhæng med de regler om særskilt beskatning af gifte kvinder, der var indeholdt i det af finansministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ægtefællers beskatning) m. fl. lovforslag.
Forslaget tilsigtede i første række at gennemføre en særskilt kommunal beskatning af visse hustruindtægter svarende til den ordning, som finansministeren i de andre lovforslag har foreslået gennemført for statsskattens vedkommende.
De hustruindtægter, der foreslås særskilt beskattet til kommunen, er de samme indtægter, der efter forslaget til ændring af ligningsloven skal være genstand for særskilt beskatning til staten.
Da gifte kvinder, der samlever med manden, ikke hidtil selvstændigt har svaret skat, har der i forslaget måttet fastsættes nærmere regler for, til hvilken kommune den gifte kvinde skal svare den kommuneskat, der pålignes hende i henhold til en særskilt ansættelse. Man har her fundet det naturligt og mest praktisk som alt overvejende hovedregel at fastsætte, at hustruens kommuneskat skal svare til den kommune, der er berettiget til mandens kommuneskat, således at ægtefællerne skal ansættes til kommuneskat til samme kommune. I tilfælde, hvor der etableres skattedeling mellem flere kommuner af mandens skat, foreslås hustruens skat fordelt på samme måde.
Efter de gældende regler gives der kommunens skatteydere et personfradrag, inden kommuneskatten beregnes. Endvidere gives der, når skatteyderens hustru har skattepligtig indkomst ved selvstændig virksomhed eller ved arbejde for fremmede, et hustrufradrag efter de ved statsskattens beregning gældende regler, altså et fradrag på halvdelen af nævnte indkomst, dog højst 2.000 kr. Personfradraget udgør efter kommuneskatteloven 4.500 kr. for forsørgere og 2.500 kr. for andre skatteydere, dog at visse mindre kommuner har adgang til at benytte lavere personfradrag og faktisk også i vidt omfang har benyttet denne adgang. I tilfælde, hvor hustruen skal særskilt ansættes, foreslås det, at der ved kommuneskattens beregning gives hver af ægtefællerne et personfradrag på halvdelen af personfradraget for forsørgere, altså normalt et fradrag på 2.250 kr. til hver, hvorhos der yderligere gives hustruen et fradrag ganske svarende til det hidtidige hustrufradrag. Ved mindre indtægter vil det en ægtefælle herefter tilkommende fradrag kunne overstige den ansatte skattepligtige indkomst, og det overskydende fradragsbeløb skal — på samme måde, som det er tanken for statsskattens vedkommende — i så fald efter forslaget overføres til fradrag i den anden ægtefælles indkomst. Ægteparrets samlede bundfradrag vil således svare til de manden efter de nugældende regler tilkommende person- og hustrufradrag, hvorfor ægteparret under den nye ordning kommuneskattemæssigt stort set vil blive stillet som efter de nugældende regler.
For ægtefæller uden hustruindtægt samt for ugifte opretholdes de hidtidige beregningsregler fuldt ud.
Endelig ændres kommuneskattelovens regler om skattens inddrivelse ved udpantning og løntilbageholdelse. Disse regler, der er fælles for statsskatten og kommuneskatten, går ud på, at hustruen alene hæfter subsidiært for mandens skatter, idet der forgæves skal være søgt foretaget udpantning hos ham, inden skatten kan inddrives hos hustruen. Dette princip foreslås videreført på den måde, at der pålægges begge ægtefæller en subsidiær hæftelse for den andens skat.
Efter 1. behandling, der foretoges sammen med 1. behandling af andre skattelovsforslag (se ovenfor under ikke vedtagne lovforslag nr. 4), henvistes lovforslagene til et udvalg, der ikke afgav betænkning.