Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

I anledning af den forestående almindelige vurdering til ejendomsskyld opfordrer folketinget regeringen til at fremsætte forslag, som kan hindre de urimelige skattemæssige virkninger, der vil fremkomme, såfremt de beskatningsregler, der beror på vurderingen, opretholdes uændret.

Det var ved fremsættelsen ledsaget af følgende bemærkninger:

„Ifølge oplysninger fra statens ligningsdirektorat vil den forestående 13. almindelige vurdering til ejendomsskyld medføre de hidtil største stigninger i vurderingsniveauet. Vurderingen skønnes at ville udløse forhøjelser, som andrager ca. 70 pct. for landbrugsejendomme, 30-50 pct. for udlejningsejendomme og en fordobling af ansættelserne for parcelhuse, dog med store afvigelser, idet f. eks. grundvurderingerne i Københavns amt og andre eftertragtede områder skønnes at ville blive tre- eller firdoblet i forhold til vurderingen i 1960.

Ejendomsskyldvurderingen øver væsentlig indflydelse på beskatningen såvel af grundværdierne som af indkomst og formue. Såfremt gældende lovbestemmelser som f. eks. maksimums- og minimumsgrænser for grundskyldpromillerne, formueskattegrænsen m. v. opretholdes eller forlænges uændret, vil ejendomsskyldvurderingen fremkalde en meget betydelig stigning i den samlede beskatning, ligesom den vil resultere i en urimelig og uønsket forskydning af skattebyrden, hvorved navnlig boligen og produktionen vil blive ramt.

Idet forslagsstillerne henviser til tidligere fremsatte synspunkter om en forenkling og lettelse af ejendomsbeskatningen, opfordrer de finansministeren til nu at fremsætte forslag, således at folketinget hurtigst muligt og inden ejendomsskyldvurderingen kan få lejlighed til at tage stilling til disse problemer."

I sin fremsættelsestale anførte Thisted Knudsen (V) som ordfører for forslagsstillerne, at de to partier, der stod bag forslaget, var „af den bestemte opfattelse, at regeringen i tide må forberede en lovgivning på dette område, der forhindrer urimelige virkninger af den 13. almindelige vurdering. Regeringen vil måske sige: vi vil ikke tage hatten af for manden, før vi har set ham; vi vil heller ikke foretage os noget på dette område, før vi kender vurderingens resultater. Nu vel, det er vor hensigt at varsko, og det må være vor ret allerede på nuværende tidspunkt at tilkendegive vor bedømmelse af den situation, der med sikkerhed vil indtræde, når vi på papiret opskriver alle faste værdier voldsomt. Vil man standse den farlige inflation, må man efter vor opfattelse målbevidst beskæftige sig med problemet omkring den nye vurdering og dens skattemæssige følger."

Ved sagens 1. behandling pegede finansministeren på, at virkningerne af de nye vurderinger i skattemæssig henseende først ville indtræde fra 1. april 1966. „Der vil således i næste folketingssamling, der jo begynder til oktober, være tid til at drøfte og gennemføre de lovgivningsforanstaltninger, som man i denne henseende måtte anse for nødvendige. Dernæst vil jeg nævne, at der for tiden for to af de nævnte beskatningsområders vedkommende foregår undersøgelser i særlige udvalg, nemlig dels i forenklingsudvalget vedrørende ejendomsbeskatningen, dels i udvalget om boligudgifterne for henholdsvis lejere og ejere af eget hus.

Om ejendomsbeskatningen må jeg i øvrigt sige, at vi jo havde en forhandling her i tinget i februar i år i anledning af et beslutningsforslag fra det radikale venstre om ændringer i ejendomsbeskatningen, således at denne ændredes til kun at omfatte kommunal grundskyld. Ved den lejlighed sagde jeg, at regeringen var enig i en sådan omlægning, men jeg henviste også allerede dengang til, at regeringen måtte afvente forenklingsudvalgets betænkning, forinden der kunne fremsættes lovforslag på dette område. Jeg har nu fra forenklingsudvalget fået oplyst, at dets betænkning vil foreligge meget snart. Jeg har samtidig forstået på udvalget, at betænkningen bl. a. vil indeholde forslag om den nævnte omlægning af grundbeskatningen til kun at omfatte kommunal grundskyld og om en afvikling af statsgrundskylden på linje med den afvikling, der allerede finder sted af den kommunale ejendomsskyld. Det drejer sig altså om foranstaltninger, som der også her i tinget var almindelig politisk enighed om ved den nævnte ejendomsskattedrøftelse i februar."

Ministeren omtalte derefter de områder, for hvilke værdiansættelserne får skattemæssige virkninger, og fremhævede herunder, at der ville blive lejlighed til at overveje ændringer i indkomst- og formueskattelovgivningen, når udskrivningsloven for 1966-67 skulle udformes. Man måtte til den tid også tage i betragtning, hvad der blev foreslået i den betænkning, der inden længe kunne ventes fra udvalget om boligudgifterne for henholdsvis lejere og ejere af eget hus.

Under den videre forhandling støttede — foruden forslagsstillernes partier — de uafhængige forslaget til folketingsbeslutning. Ove Hansen (S) fandt det derimod ligesom ministeren overflødigt, hvilket også gjaldt Poul Dam (SF), der betegnede det som intetsigende. A. C. Normann (RV) fremhævede betydningen af, at de rejste problemer blev løst på det bredest mulige grundlag, og fandt en udvalgsbehandling af sagen ønskelig.

På forslag af ordføreren for forslagsstillerne henvistes forslaget efter forhandlingens slutning til et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.