Forslaget til folketingsbeslutning gik ud på at opfordre forsvarsministeren til at tilbagekalde sin skrivelse af 4. november 1964 til folketingets finansudvalg (finansudvalgets aktstykke nr. 72) vedrørende erhvervelse ved ekspropriation af nogle nærmere anførte arealer med et samlet tilliggende på ca. 1.840 ha, der er beliggende i Ho-Oksby og Ål kommuner i Sydvestjylland.

Det begrundedes ved fremsættelsen således af Skræppenborg-Nielsen (SF) som ordfører for forslagsstillerne:

„I skrivelse af 14. november 1964 til folketingets finansudvalg, finansudvalgets aktstykke nr. 72, anmoder den højtærede forsvarsminister om finansudvalgets tilslutning til ved ekspropriation at erhverve nogle nærmere anførte arealer med et samlet tilliggende på ca. 1.840 ha beliggende i Ho-Oksby og Ål kommuner i Sydvestjylland til brug ved øvelser for forsvaret.

I et for nylig afholdt samråd i finansudvalget om sagen har den højtærede forsvarsminister oplyst, at de samlede udgifter ved ekspropriation m. v. må antages at ville andrage et beløb på mellem 15 og 20 mill. kr. Af hensyn til beløbets størrelse og ikke mindst af hensyn til de store menneskelige problemer m. v., som en ekspropriation uvægerlig vil medføre, har mit parti ment det rigtigst, at debatten om og afgørelsen af denne sag bør foregå i folketinget og ikke i finansudvalget. Dette alene er baggrunden for vort forslag til folketingsbeslutning.

Mit partis stilling til den højtærede forsvarsministers ansøgning er ganske klar. Vi vil ikke være med her, og derfor foreslår vi samtidig, at folketinget opfordrer den højtærede forsvarsminister til at tilbagekalde sin skrivelse til finansudvalget. Vi foreslår den højtærede forsvarsminister, at han lader menneskene og jorden i eventyrets land i Sydvestjylland i fred."

Ved sagens 1. behandling gav forsvarsministeren udtryk for, at han ikke fandt det rimeligt at efterkomme opfordringen. „Ved fremsendelsen af anmodningen til finansudvalget har jeg", udtalte ministeren, „fulgt gammel praksis. Sagen er da også i finansudvalget hidtil behandlet på normal vis. Jeg har et par gange været tilkaldt til samråd, ligesom udvalgets medlemmer under besøg på stedet har haft lejlighed til at bese området og drøftet projektet. Der har ikke over for mig fra finansudvalgets side været udtrykt ønske om en anden fremgangsmåde, og jeg finder det naturligt, at finansudvalget viderebehandler og afgør sagen på sædvanlig måde.

Derimod kan jeg naturligvis ikke have noget imod, at sagen drøftes her i det høje ting, ikke mindst på baggrund af en til tider ret livlig offentlig debat. Det er forståeligt, at en ekspropriation af det omfang, min anmodning til finansudvalget angiver, har givet anledning til bekymring blandt familier, der berøres af ekspropriationen. Jeg har fuld forståelse herfor og har bl. a. af denne grund været interesseret i, at ekspropriationen ikke får større omfang end strengt nødvendigt, hvilket anmodningen også er udtryk for. Erhvervelsen er imidlertid uundgåelig, såfremt man skal udbygge forsvaret på det grundlag, der blev lagt ved forsvarsforliget i 1960."

Efter at Skræppenborg-Nielsen havde repliceret, fremsatte Lysholt Hansen (S) en redegørelse for sagens behandling i finansudvalget. Han udtalte bl. a.: „Siden den højtærede forsvarsminister den 4. november forelagde sit aktstykke i finansudvalget, har det dér fået en meget grundig behandling med besigtigelse af arealerne og med modtagelse i Oksbøl af alle de deputationer fra de interesserede parter, der ønskede at fremføre deres synspunkter for finansudvalget. Siden har vi i udvalget modtaget et kæmpemateriale fra såvel de interesserede ministre som fra forskellige grupper af den lokale befolkning. Finansudvalget er således ikke færdig med sin behandling af sagen. Den store materialesamling har naturligvis givet anledning til, at vi har måttet stille mange spørgsmål til den højtærede forsvarsminister, også så sent som i formiddags. Mange af dem er besvaret, men flere står endnu ubesvarede, og vi har fået den allerbedste behandling med hensyn til løfter om besvarelse også af de hidtil ubesvarede spørgsmål. Det vil vel vare endnu nogen tid, inden disse svar er fremme hos os."

Lysholt Hansen fandt det derfor naturligst, at forslaget til folketingsbeslutning henvistes til finansudvalget, der derved ville få lejlighed til at arbejde videre med sagen, som man først kunne tage endelig stilling til, når den var belyst fra alle sider.

Også fra anden side blev det fremhævet, at sagen måtte overvejes meget nøje, før der blev truffet en afgørelse, særlig i betragtning af de alvorlige konsekvenser, ekspropriationerne ville få for de ejendomsbesiddere, der måtte afstå deres ejendom.

Ved forhandlingens slutning vedtoges det uden afstemning at henvise forslaget til folketingsbeslutning til finansudvalget, efter at Aksel Larsen (SF) havde gjort opmærksom på, at han gik ud fra, at der ville fremkomme en betænkning om sagen, og at denne derefter blev sat til afstemning i folketingssalen.

En sådan betænkning blev også afgivet af finansudvalget, og det fremgik heraf, at udvalget med undtagelse af Skræppenborg-Nielsen indstillede forslaget til forkastelse, mens Skræppenborg-Nielsen indstillede det til vedtagelse.

Ved den afsluttende behandling af sagen anbefalede Lysholt Hansen på socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres vegne, at man stemte imod det foreliggende forslag ud fra ønsket om, „at denne sag i overensstemmelse med sædvanlig praksis færdigbehandles i finansudvalget, hvor de indstillende partier vil tage stilling til det pågældende aktstykke."

Bækgaard (Uafh) gik også imod forslaget og ville så i øvrigt håbe, at ekspropriationen blev gennemført så mildt som muligt.

Skræppenborg-Nielsen gik på ny stærkt imod ekspropriationsplanerne, mens forsvarsministeren gjorde gældende, at det ikke var et spørgsmål om penge alene. „Jeg tror nemlig, at man på længere sigt må erkende, at statens ekspropriation af det pågældende område ikke alene vil sikre en særpræget egn med en særpræget natur, men også sikre åben adgang for befolkningen langt ud i fremtiden."

Forslaget til folketingsbeslutning blev efter forhandlingens slutning forkastet med 150 stemmer mod 10 (SF), idet 2 medlemmer (Svend Haugaard (RV) og Knud Hertling (Grl)) afholdt sig fra at stemme.