Ved folketingsbeslutningen opfordres regeringen til at lade et udvalg af sagkyndige foretage en undersøgelse og udredning af, hvorvidt og i hvilket omfang særlige danske inflationskilder forefindes, herunder om den danske form for automatisk indtægtsregulering befordrer indenlandsk betinget inflation.

Ifølge de bemærkninger, der ledsagede forslaget ved fremsættelsen, tilsigtede forslagsstillerne med dette at „tilvejebringe en saglig og sagkyndig udredning af et vigtigt dansk økonomisk problem og hermed det bedst mulige grundlag for den offentlige diskussion og de politiske og økonomiske overvejelser, som inflationen må give anledning til.

Den inflatoriske udvikling har i Danmark igennem de senere år været meget betydelig, og særlig er der grund til at hæfte sig ved, at den inflatoriske udvikling har været kraftigere end i de andre lande, som Danmark samhandler mest med.

I forbindelse med offentliggørelsen af det nyeste pristal (aprilpristallet) er det samtidig oplyst, at igen i perioden fra januar 1963, da det nye reguleringspristal indførtes, og til foråret 1965 har inflationen i Danmark været kraftigere end i England, Vesttyskland, Sverige, USA og en række andre af vore samhandelspartnere.

De uheldige virkninger af inflationen er mange. De helt åbenbare ulemper ved inflationen er, at den skader opsparingen, og at den er en stærk belastning af omkostningsniveauet.

Med en stærkere inflation i Danmark end i de lande, vi konkurrerer med, forringes vor konkurrenceevne i forhold til disse andre lande til skade for vore eksportmuligheder.

På baggrund af disse alvorlige virkninger må det være af stor betydning at tilvejebringe en saglig belysning af grunden til, at den inflatoriske udvikling har vist sig særlig kraftig i vort land.

Som noget specielt i forhold til de fleste andre lande har Danmark på grundlag af et pristal indrettet en fuldautomatisk regulering af den største del af indkomsterne i samfundet. Det må derfor også være påkrævet, at undersøgelsen belyser, om og i bekræftende fald i hvilket omfang der til denne form for indkomstregulering er knyttet særlige inflationsfremmende virkninger, som hverken lønmodtagere eller samfundet i øvrigt kan være interesseret i."

Som ordfører for forslagsstillerne anførte Henry Christensen (V) ved fremsættelsen bl. a.:

„Jeg skal ikke foregribe resultaterne af den undersøgelse, vi her opfordrer til, men vi bør derimod skaffe os det bedst tænkelige grundlag for nye overvejelser og drøftelser. Det er dette formål, forslaget vil tilgodese. Vi har nu i adskillige måneder opfordret regeringen til at lade den af os ønskede undersøgelse foretage, og vi er forbavsede over, at regeringen ikke straks og uden indvendinger af den ene eller anden art imødekommer et sådant ønske. Da vi sidst i buketudvalget fremdrog ønsket, mødte vi ingen positiv interesse fra regeringssiden. Man var kun optaget af at få det henvist til andre eller til et andet udvalg.

Jeg har forstået, at man særlig fra regeringens side var betænkelig ved at fremhæve ønsket om, at også den danske form for automatisk indtægtsregulering måtte indgå i disse undersøgelser. Vort ønske i så henseende er naturligvis ikke vendt mod nogen gruppe, men tjener alene det formål at få belyst, om den særlige danske form for automatisk indkomstregulering efter sit indhold rent faktisk bevirker reguleringer, som nødvendigvis omsætter sig i tilsvarende prisstigninger, og som derfor ikke er til gavn for de regulerede indkomster, men befordrer en almindelig skadelig inflation."

Økonomiministeren ville, efter hvad han gav udtryk for ved sagens 1. behandling, ikke benægte nytten af en undersøgelse som den foreslåede, selv om han fandt det uheldigt specielt at pege på den automatiske indtægtsregulering.

„Det er måske rigtigt", udtalte han, „at prisstigningen i de senere år har været stærkere her i landet end i en del andre vestlige lande — dog ikke dem alle — men ser man samtidig på lønudviklingen, falder det i øjnene, at i nogle af de lande, hvor der har været en væsentlig mindre stigning i priserne end hos os, har man samtidig haft en lige så stor eller endog større stigning i lønningerne, end vi har haft i Danmark. Det kunne jo tyde på, at avancerne er steget for meget hos os, eller at måske produktiviteten er forbedret stærkere i de pågældende andre lande; i hvert fald viser det, at det ikke er nok blot at interessere sig for lønudviklingen, når man vil forklare, hvorfor priserne er steget mere eller mindre. Lønningerne spiller naturligvis en rolle for prisudviklingen, men det er ikke nogen solorolle.

I den forbindelse kan man ikke undgå at stille det spørgsmål, om der måske her er et problem vedrørende konkurrencen på vort hjemmemarked. Har vi muligvis for lidt virkelig priskonkurrence på det danske marked, for lidt effektiv konkurrence? Har vi for mange pris- og monopolaftaler? Er vor prislovgivning og vor kontrol med prisaftaler og monopoler tilstrækkelig effektiv? Også her er — forekommer det i hvert fald mig — et vigtigt område, når man vil undersøge og vurdere de eventuelle særlige danske prisstigningsårsager." Ministeren sluttede med at sige, at forslaget til folketingsbeslutning havde nogen slagside i sin formulering ved specielt at nævne den automatiske regulering efter pristallet; men regeringen havde „ikke noget imod, at også dette forhold sammen med alle øvrige sider af problemet om de eventuelle, særlige danske prisstigningsårsager indgår i en saglig og sagkyndig udredning af hele spørgsmålet. Afgørende er blot, at alle relevante forhold kommer med i denne undersøgelse."

Under den forhandling, som forslaget gav anledning til, blev der fra alle sider — omend ud fra en forskellig vurdering af, hvor inflationskilderne fortrinsvis skulle søges — givet tilslutning til, at den foreslåede undersøgelse blev iværksat.

I det udvalg, som fik forslaget til forhandling, enedes man med ministeren om, at det foreslåede undersøgelsesudvalg burde have 3-5 medlemmer.

Ved den afsluttende behandling vedtoges forslaget uændret og enstemmigt, idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.