Som et led i drøftelserne om gennemførelsen af lov nr. 209 af 7. juni 1958 om nautiske eksaminer m. m. blev der mellem regeringen og Dansk Dampskibsrederiforening ført forhandlinger om det finansielle grundlag for den fortsatte drift af statens skoleskib "Danmark".

Forhandlingerne resulterede i, at der fra rederside bl. a. under forudsætning af, at staten fortsat drev skoleskibet blev givet tilsagn om et forøget tilskud til skibets drift, derigennem at det tilskud, der hidtil i medfør af bestemmelserne i lov nr. 132 af 1. juni 1929 om afgift af skibe til navigatørers praktiske uddannelse og ophævelse af konsulatafgiften havde været ydet til skoleskibets drift, foreløbig indtil udgangen af 1962 forhøjedes fra 16 øre til 50 øre pr. registerton netto årlig. Afgiften blev derefter fastsat til dette beløb ved lov nr. 351 af 19. december 1958 om skoleskibsafgift (årbog 1958-59, side 397) og opkrævedes sidste gang den 2. januar 1963 for tiden 1. juli-31. december 1962.

Ved forhandlinger, der blev ført med Danmarks Rederiforening i forbindelse med udløbet af nævnte lov, fremsatte rederne under hensyn dels til søfartens vanskelige økonomiske situation, dels til, at staten i stigende omfang overtager udgifterne til undervisning, ønske om, at afgiften måtte blive reduceret væsentligt.

Som en imødekommenhed over for rederne nedsættes ved nærværende lov skoleskibsafgiften fra 50 øre årlig til 35 øre årlig pr. registerton netto, dog således at der for halvåret fra 1. januar til 30. juni 1963 betales 21¼ øre pr. registerton netto. Loven har gyldighed indtil udgangen af 1966.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte handelsministeren bl. a.:

"I fremsatte lovforslag er afgiften, der fremdeles opkræves halvårsvis bagud, fastsat til 35 øre pr. registerton netto årlig. Nedsættelsen til dette beløb er imidlertid først foreslået fra udgangen af indeværende finansår. Heraf følger, at afgiften for første halvår af 1963 vil udgøre 21¼ øre, hvilket beløb fremkommer som ¼ år regnet efter 50 øre årlig og ¼ år efter 35 øre årlig.

Medens den hidtil opkrævede afgift har givet en indtægt for statskassen på knap 600.000 kr. årlig, vil provenuet fremtidig skønsmæssigt kunne ansættes til ca. 425.000 kr., hvilket svarer til rundt regnet 2/5 af de samlede årlige udgifter til drift og vedligeholdelse af skoleskibet."

Under sagens behandling i folketinget gjorde Peter Nielsen (S) gældende, at skoleskibet „Danmark" var forældet som undervisningsmiddel, og at man næppe ville fortsætte med driften af det efter udløbet af 1966. „Der er nu ved forhandling med rederne opnået enighed om den nye afgift for de næste 4 år, og så længe kan skibet vel sejle uden egentlige hovedreparationer, men når de 4 år så er udløbet, mener jeg, at denne form for uddannelse må ophøre. Vedtages lovforslaget ikke, vil det betyde, at rederne overhovedet ikke er pligtige at betale nogen skoleskibsfart."

Andre af ordførerne så ikke så pessimistisk på muligheden for at bevare skoleskibet „Danmark" som uddannelsesskib bl. a. også under hensyn til betydningen af, at det viser flaget i fremmede havne.

I tilslutning hertil pegede handelsministeren på, at sagkundskaben ikke var enig om sagen. „Sagkundskaben må vel til en vis grad siges også at være hos rederne og navigatørerne, og begge organisationer er tilhængere af denne form for uddannelse. Jeg kan også nævne, at man i andre lande, hvor man sætter meget stærkt ind over for søfarten og for fremme af skibsfarten, har en anden opfattelse. I Tyskland f. eks. har man anskaffet et nyt skib til afløsning af det tyske skoleskib „Pamir", som gik ned for et par år siden. Når vi skal drøfte dansk skibsfarts øjeblikkelige konkurrencemæssige situation, er det ikke mindst gavnligt at se, hvilken interesse man lægger for dagen for dette erhverv i fællesmarkedslandene, og dér er man altså af den opfattelse, at denne form for uddannelse ikke er forældet. Så jeg tror nok, at det ærede medlem [Peter Nielsen] bliver nødt til at indstille sig på, at hans tilslutning til dette lovforslag må gives uden det forbehold, at skoleskibet „Danmark" er under likvidation."

Vivike (SF) stillede til 2. behandling ændringsforslag om, at man ikke skulle nedsætte skoleskibsafgiften, men tværtimod fordoble den. Han udtalte som begrundelse herfor:

„Skoleskibet „Danmark" vil ikke kunne spille nogen særlig positiv rolle i konkurrencekampen på verdenshavene, og der var også for nogle år siden planer om at lægge det op; men rederne ønskede, at „Danmark" skulle fortsætte. De ønsker det stadig, men så må de betale for det. Derfor har jeg stillet et ændringsforslag, der går ud på, at de i stedet for som nu betaler 50 øre pr. brutto registerton fremtidig skal betale 1 kr.

Hvordan kan jeg nu indrømme, at dansk skibsfart står over for vanskeligheder, og samtidig foreslå større afgifter? Fordi de godt og vel 1 mill. kr., det vil komme til at betyde for rederne, ikke kan løse noget som helst problem for skibsfarten. Dertil er problemerne for store. I særdeleshed efter at vi har fået sømandsskolen, er skoleskibet „Danmark" en luksus; vil rederne tillade sig den, så dem om det — men det må ikke være til yderligere bekostning for skatteyderne."

For dette ændringsforslag stemte kun forslagsstillerens eget parti, mens 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.