Ved indkaldelse af bidrag til normeringslovforslaget for finansåret 1963-64 tilskrev finansministeriet de forskellige administrationsgrene således:

„Ved lovforslagets udarbejdelse må der for så vidt angår forslag om ændret normering og klassificering af tjenestemandsstillinger følges nedenstående hovedsynspunkter:

1) Forslag om udvidelse af antallet af bestående tjenestemandsstillinger bør kun fremsættes, såfremt aldeles afgørende grunde kan fremføres, herunder at aspiranttiden for personer, der med bevillingsmyndighedernes tilslutning er antaget som aspiranter, vil udløbe i finansåret 1963-64, uden at det kan påregnes, at der til dette tidspunkt og med de nuværende normeringer vil være mulighed for fast ansættelse af de pågældende.

2) Forslag om bestående tjenestemandsstillingers oprykning til højere lønningsklasse kan normalt ikke forventes optaget på lovforslaget, medmindre der efter gennemførelsen af lønningslovene af 7. juni 1958 er sket sådanne ændringer af pågældende stillingers arbejdsområde og karakter, at en ændring også af deres lønmæssige placering må anses for velmotiveret.

3) Forslag om oprettelse af stillinger, der fortrinsvis eller udelukkende har til formål at forbedre avancementsforholdene for en tjenestemandsgruppe, kan ikke optages."

Ved fremsættelsen af lovforslaget fremhævede finansministeren, at en del af de på forslaget optagne stillinger ikke medførte nogen forøgelse af det samlede antal tjenestemandsstillinger, idet der forudsattes nedlagt et tilsvarende antal stillinger i bundklasserne. På visse områder var der dog tale om en reel forøgelse af tjenestemandsgruppen. „Dette gælder således for statsbanerne, hvor bl. a. den forestående åbning af fugleflugtslinjen og S-banestrækningen Glostrup-Tåstrup vil nødvendiggøre personaleudvidelser, og også for post- og telegrafvæsenet indeholder forslaget et antal nye stillinger som følge af det stigende arbejde inden for etaten. For toldvæsenets vedkommende er der sket en arbejdsforøgelse i forbindelse med gennemførelsen af loven om almindelig omsætningsafgift, og der er under hensyn hertil stillet forslag om forøgelse af tjenestemandsnormeringen med de 130 stillinger, deri fjor blev bevilget på funktionsbasis. For told- og trafiketaternes vedkommende er der tale om en samlet nynormering på i alt ca. 330 tjenestemandsstillinger.

Udbygningen på undervisningsområdet er fortsat ved oprettelse af en række professorater og afdelingslederstillinger ved de højere læreanstalter samt ved forøgelse af antallet af lærerstillinger ved de forskellige skoler. Der blev i fjor gennemført en udvidelse af politistyrken med 400 mand bl. a. som følge af den pr. 1. april 1961 stedfundne nedsættelse af tjenestetiden, og på det foreliggende lovforslag søges der en yderligere styrkeudvidelse med 60 mand i anledning af oprettelsen af den nye paskontrolstation i Rødby Havn i forbindelse med åbningen af fugleflugtslinjen. Endelig skal jeg nævne, at der - ligesom på tidligere normeringslove siden 1951 - på forslaget til denne normeringslover er medtaget det antal militære tjenestemandsstillinger - i år i alt 107 - som der efter til- og afgang fra forsvarets skoler og de arbejdsmæssige krav, der stilles til befalingsmændene, må påregnes at blive behov for i det kommende finansår, hvorved bemærkes, at den foreslåede forøgelse med sikkerhed vil ligge inden for det endelige behov for militære stillinger."

Ligesom de tidligere år havde samtlige fra de forskellige ministerier indkomne forslag været forelagt lønningsrådet, og det foreliggende lovforslag var i overensstemmelse med rådets udtalelser over for finansministeriet.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til lønningsudvalget, hvis betænkning indeholdt en række af finansministeren stillede ændringsforslag, af hvilke de fleste var tiltrådt af udvalget som helhed.

I udvalgets betænkning udtales:

"Repræsentanter for ministerialforeningen har fremsat ønske om forbedringer af lønvilkårene for de i centraladministrationen ansatte akademisk uddannede tjenestemænd og bogholdere, herunder specielt om gennemførelse af en ordning, hvorefter der kan tillægges sekretærer, fuldmægtige og ekspeditionssekretærer i 19.-24. lønningsklasse lønningsanciennitet fra udgangen af den måned, i hvilken de pågældende har bestået en af de i lønningslovens § 6, stk. 3, omhandlede embedseksaminer, idet der dog bortses fra perioder (undtagen tvungen militærtjeneste), i hvilke de ikke har været beskæftiget med arbejder, der forudsætter den omtalte uddannelse. Der er til støtte for de ønskede forbedringer henvist til bl. a. den for overenskomstansatte akademikere i statens tjeneste bestående ordning. Efter udvalgets opfattelse kan de for overenskomstansat personale gældende vilkår, herunder beregning af lønningsanciennitet efter kandidatalder, ikke motivere etableringen af tilsvarende vilkår på tjenestemandsområdet, idet der er tale om to ansættelsesformer, hvis forudsætninger er vidt forskellige. Under hensyn hertil samt til, at en gennemførelse af de ønskede forbedringer vil få vidtrækkende konsekvenser for andre grupper af tjenestemænd end dem, der er omfattet af forslaget, har udvalget ikke fundet grundlag for at imødekomme foreningens ønsker.

Centralrådene for statens navigatører og maskinmestre har fremsat forslag om, dels at et antal styrmands- og maskinmesterstillinger ved fyrvæsenet og statsbanerne omnormeres fra 15. til 18. lønningsklasse, dels at nogle skibsfører- og skibsmaskinmesterstillinger ved statsbanerne omnormeres fra 23. til 25. lønningsklasse, og at enkelte skibsførerstillinger under den kongelige grønlandske handel ligeledes oprykkes fra 23. til 25. lønningsklasse. Forslagene er for så vidt angår stillingerne under fyrvæsenet begrundet med, at der under sejlads påhviler styrmændene og maskinmestrene særlige opgaver, medens der for så vidt angår stillingerne ved statsbanerne og den grønlandske handel er henvist til den betydelige udvikling gennem de senere år henholdsvis inden for statsbanernes færgedrift og inden for sejladsen på Grønland. Da der ikke for de omhandlede i 15. lønningsklasse placerede styrmands- og maskinmesterstillingers vedkommende er oplyst at være sket afgørende ændringer i det med stillingerne forbundne arbejde, således at forslaget om deres oprykning til 18. lønningsklasse i nogen grad er af revisionsmæssig karakter, samt da den inden for statsbanernes færgedrift og sejladsen på Grønland stedfundne udvikling ikke skønnes at give grundlag for på nuværende tidspunkt at ændre i de hidtil fulgte retningslinjer for den lønningsmæssige placering af de omhandlede skibsfører- og skibsmaskinmesterstillinger, har udvalget ikke fundet anledning til at stille forslag om omnormering af de pågældende stillinger.

Af Dansk Socialrådgiverforening er der fremsat ønske dels om oprettelse af yderligere nogle avancementsstillinger for socialrådgivere ved fængselsvæsenet og statshospitalerne for sindslidende, dels om omnormering fra 21. til 23. lønningsklasse af de under direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen normerede stillinger som børneværnskonsulent. Udvalget har ikke i det af foreningen fremførte fundet tilstrækkeligt grundlag for ved ændringsforslag at søge disse ønsker imødekommet.

Heller ikke de modtagne skriftlige henvendelser har givet udvalget anledning til at fremkomme med forslag om ændringer i lovforslaget."

Udvalget indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med de af finansministeren foreslåede ændringer, idet dog et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) i konsekvens af den stilling, som deres partier tog til lovforslagene om pris- og avancestop og om indseende med priser, ikke kunne medvirke til det under nr. 5 optagne ændringsforslag om forhøjelse af antallet af kontorchefstillinger i monopoltilsynet med 1 samt om omnormering af en assistentstilling i tilsynet til en stilling som overassistent, ligesom et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) ikke kunne medvirke til gennemførelsen af de i lovforslaget under løbe-numrene 107-119 og 519-568 optagne forslag vedrørende henholdsvis civilforsvaret og forsvaret.

Ved 2. behandling nævnte Grøndahl (Uafh) en række ændringsforslag, som hans parti ikke kunne tiltræde, hovedsagelig af frygt for, at de skulle føre til lønglidning. Han gik ligesom ordførerne for V og KF imod det nævnte ændringsforslag nr. 5, mens han ikke delte socialistisk folkepartis modstand mod løbe-numrene 107-119 og 519-568.

Efter at samtlige af finansministeren stillede ændringsforslag var vedtaget, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt.