Lovforslaget, der alene vedrørte beskatningen af kooperative virksomheder, var i hovedsagen enslydende med et den 8. marts 1962 fremsat regeringsforslag, som findes omtalt i årbog 1961-62, side 431-435, og som atter byggede på nogle i 1959-60 foreslåede bestemmelser, der var optaget i forslaget til lov nr. 255 af 11. juni 1960 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. Disse bestemmelser blev under det nævnte lovforslags behandling i folketinget erstattet med regler, der — bortset fra en forenkling af ordningen — i hovedsagen svarede til de hidtil gældende, hvilket dog kun var tænkt som en midlertidig løsning (årbog 1959-60, side 109).

Ved genfremsættelsen i 1962-63 var der foretaget en ændring af betydning for visse kooperative virksomheder. Herom anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„Ligesom efter det oprindelige forslag skal egentlige brugsforeninger svare en skat på 41 pct. af den skattepligtige indkomst, medens produktions- og salgsforeninger samt de såkaldte „indkøbsforeninger" skal betale 15 pct. af den skattepligtige indkomst. Forskellen i skattesatserne er motiveret med, at dividende fra egentlige brugsforeninger normalt ikke vil blive beskattet hos medlemmerne, fordi disse foreningers omsætning hovedsagelig består af varer, der indgår i medlemmernes privatforbrug. Derimod vil dividende fra såvel produktions- og salgsforeninger som indkøbsforeninger få indflydelse på medlemmernes skattepligtige indkomst, fordi omsætningen med disse foreninger er et led i medlemmernes erhvervsvirksomhed.

Ved ændring nr. 8 foreslås en mindre udvidelse af kredsen af de foreninger, der skal beskattes efter den lempeligere sats for indkøbsforeninger.

Det drejer sig først og fremmest om foreninger, der bearbejder eller selv fremstiller råstoffer, hjælpestoffer, maskiner, inventar o. lign., som medlemmerne benytter til deres bedriftsudøvelse. Sådanne foreninger har hidtil været skattepligtige efter reglerne for almindelige brugsforeninger.

Desuden vil foreninger, hvis virksomhed udelukkende består i opsamling af medlemmernes ordrer på køb hos en for flere foreninger fælles indkøbsforening, blive omfattet af de nævnte lempeligere beskatningsregler. Sådanne foreninger har ikke hidtil været beskattet. Som det oprindelige forslag var formuleret, ville de blive beskattet som almindelige brugsforeninger.

I begge tilfælde er der tale om foreninger, der omsætter varer, som medlemmerne benytter i deres erhvervsvirksomhed. Det forekommer derfor naturligt at anvende den lempeligere skattesats, der gælder for produktions- og salgsforeninger og de øvrige indkøbsforeninger."

I sin fremsættelsestale anførte den daværende finansminister bl. a.:

„Principielt er beskatningsordningen den samme som efter den gældende lovgivning. Det vil sige, at indkomsten opgøres som en procentdel af foreningens formue. Dog skal produktions- og salgsforeninger herudover — som hidtil — beskattes af deres indtægt ved detailsalg, og denne indtægt opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indkomstopgørelsen for brugsforeninger, herunder de såkaldte indkøbsforeninger, foreslås ændret. Efter den gældende ordning skal disse foreninger opgøre deres indkomst som 4 pct. af en del af formuen og 6 pct. af resten. Den formuedel, hvoraf der beregnes 4 pct., svarer til den andel af den samlede omsætning, som udgøres af omsætning med foreningens medlemmer, og de 6 pct. beregnes af resten af formuen. Langt den største del af brugsforeningernes omsætning foregår med medlemmer, og indkomsten beregnes derfor i overvejende grad som 4 pct. af formuen. Efter forslaget skal indkomsten i alle tilfælde opgøres som 5 pct. af formuen, således at det fremtidig bliver uden betydning, hvorledes omsætningen er fordelt mellem medlemmer og ikke-medlemmer. Denne ændring vil medføre en forhøjelse af den indkomst, hvoraf brugsforeningernes skat skal beregnes.

Samtidig foreslås det at ændre skatteberegningsreglerne, således at det såkaldte konsolideringsfradrag på indtil en fjerdedel af den skattepligtige indkomst bortfalder. Denne ændring, der vil få betydning for alle kooperative virksomheder, må ses på baggrund af, at aktieselskaberne ved den nye selskabsskattelov mistede det tilsvarende fradrag.

Skattesatserne foreslås ligeledes ændret. Egentlige brugsforeninger skal svare skatten med 41 pct. mod hidtil 44. Skattesatsen kommer herved til at svare til den skatteprocent, der skulle opkræves hos aktieselskaberne, hvis man hos disse skulle have samme provenu som nu uden at indrømme det særlige fradrag på indtil 2½ pct. af aktiekapitalen. For produktions- og salgsforeninger samt for de såkaldte indkøbsforeninger foreslås skatteprocenten nedsat fra 18 til 15. Denne nedsættelse vil for produktions- og salgsforeningerne som helhed nogenlunde opveje den skærpelse, der ligger i konsolideringsfradragets bortfald.

For brugsforeningerne, herunder de såkaldte indkøbsforeninger, vil nedsættelsen af skatteprocenterne ikke kunne opveje den skærpelse af beskatningen, der sker ved, at indkomstprocenten gennemgående forhøjes, samtidig med at konsolideringsfradraget bortfalder. For disse foreninger vil forslaget betyde en årlig skatteforhøjelse på omkring 2 mill. kr.

Foruden disse ændringer, der helt er i overensstemmelse med det tidligere forslag, indeholder lovforslaget enkelte ny regler af mindre rækkevidde."

Ligesom i det foregående år var der i folketinget delte meninger om lovforslaget. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der ikke afgav betænkning.