Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til beløb 10.455 mill. kr. og udgifter til beløb 9.843 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 612 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 10.803 mill. kr., 10.291 mill. kr. og 512 mill. kr., hvorved det anslåede overskud formindskedes med 100 mill. kr.
Ved den mundtlige fremsættelse omtalte finansministeren indledningsvis statsregnskabet for 1961-62, der prægedes af et voldsomt omsving i den finansielle stilling. „Udgifterne steg på et enkelt år med 25 pet. med det resultat, at overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet, der i årene forud havde været omkring 1 milliard kr., blev reduceret til et par hundrede millioner kroner, og det hidtidige kasseoverskud blev afløst af et kasseunderskud på næsten ½ milliard kroner.
Jeg skal ikke gå nærmere ind på de forhold, som førte til denne udvikling, men vil nøjes med at sige, at det fra efteråret i fjor stod klart for alle, at den danske økonomi blev præget af inflatoriske kræfter med prisstigninger og tab af valuta til følge, samt at forringelsen af den statsfinansielle stilling havde været en medvirkende årsag hertil, hvorfor der måtte sættes ind for at rette op herpå.
De første bestræbelser i denne retning var de afgifts- og takstforhøjelser, der gennemførtes sidste vinter, og som i alt beløb sig til ca. 300 mill. kr. årlig. Derefter fulgte beslutningen om at vedtage udskrivningsloven med uændrede satser, hvilket betød en merindtægt på 800 mill. kr. for et helt skatteår.
Endelig kom efter de meget langvarige forhandlinger i foråret juniforliget, hvorved der opnåedes bred enighed om en væsentlig styrkelse af den finansielle stilling gennem nye skatter og begrænsninger i statens udgifter. Målsætningen var at nå et overskud på drifts- og anlægsbudgettet på næsten 1 milliard kr. og et kasseoverskud på omkring ½ milliard kr. i indeværende finansår."
Om udviklingen i den forløbne del af 1962-63 oplyste finansministeren, at indtægten ved den direkte beskatning så ud til at ville nå de forudsatte beløb. „Vi har også nu fået de første antydninger af, på hvilket niveau provenuet af den nye engrosomsætningsafgift vil ligge. Der er ikke mange erfaringer at bygge på med hensyn til sæsonforløb o. s. v., men der synes at være udsigt til, at indtægten ved denne afgift kan nå det forventede omfang. Endelig er der spørgsmålet om alle de øvrige forbrugsafgifter, som jo til syvende og sidst er den største indtægtspost. Her er usikkerheden noget større. Vi ved, at der har været kraftig stigning i indtægten af disse afgifter i den første del af finansåret, men en af årsagerne hertil var netop den indkøbsbølge, som omsens gennemførelse udløste. Omsætningen har på nogle områder givet efter siden da. Det er vel derfor i dag lidt usikkert, om vi på dette felt kan nå helt op på det forventede provenu.
Regeringen tilkendegav i juni, at den havde til hensigt at holde statens drifts- og anlægsudgifter inden for det beløb på noget over 8½ milliard kr., som dannede basis for forliget.
Det ligger regeringen stærkt på sinde at holde denne grænse, og der er udfoldet stærke bestræbelser herpå. For det første er der praktisk taget ikke fremsat nye udgiftkrævende lovforslag; for det andet er der vist stærk tilbageholdenhed over for tillægsbevillinger. I øvrigt blev det straks efter forliget pålagt alle styrelser at holde igen på udgifterne, og der er derudover i løbet af efteråret administrativt sket en fornyet kritisk gennemgang af finanslovens bevillinger med henblik på at opnå besparelser.
Endelig er naturligvis også det i juni vedtagne stop for nye byggearbejder og besparelserne på de igangværende arbejder blevet ført ud i livet.
Regeringen har i oktober gjort klart, at der til dels af formelle grunde må foretages en korrektion af det i forligsbetsønkningen anførte tal for udgiftsrammen.
Det er regeringens hensigt gennem de nævnte forholdsregler at gøre det muligt at holde statsudgifterne inden for den således korrigerede ramme. Når det trods den i overensstemmelse med forliget gennemførte sparelinje ikke med fuldstændig sikkerhed kan afvises, at en mindre overskridelse kan forekomme, skyldes det, at vi i løbet af efteråret på adskillige områder har gjort den erfaring, at en række lovbundne udgifter, som regeringen efter sagens natur ikke har nogen indflydelse på, er steget kraftigere end forudsat i foråret. Om de overskridelser, der følger heraf, fuldt ud kan opvejes gennem de besparelser, der er iværksat, kan meget vanskeligt vurderes i dag. Så meget er i hvert fald sikkert, at der ikke foreligger nogen margen af betydning til tillægsbevillinger i resten af finansåret.
Der må derfor vises en overordentlig stor tilbageholdenhed, selv om det er umuligt helt at sige nej til sådanne bevillinger."
Ved udformningen af finanslovforslaget for 1963-64 og de ledsagende skattelovsforslag havde man lagt vægt på at holde sig i overensstemmelse med det i 1962 afsluttede politiske forlig. Dette fremgik særlig klart af forslaget til udskrivningslov, der indeholdt de ved forliget aftalte betydelige nedsættelser af satserne. Hvorvidt disse skattelettelser ville blive gennemført, måtte dog afhænge af de forhandlinger, der som nævnt i forligsaftalen senere skulle finde sted på baggrund af den videre økonomiske udvikling.
For at man kunne få et så godt grundlag som muligt for den nærmere udformning af udgiftspolitikken, var der blevet sat stærkt ind på at sikre en realistisk budgettering på alle væsentlige områder. Der havde i tidligere år været en tendens til at anslå udgifterne på finanslovforslaget i underkanten.
„På tidligere finanslovforslag har man søgt i nogen måde at korrigere for denne tendens til for lav budgettering ved mere skønsmæssigt at optage reserver til imødegåelse af sådanne overskridelser. Det er dog vanskeligt at fastsætte sådanne reserver rigtigt, og man undgår ikke at få et unøjagtigt billede af stigningen i de enkelte udgiftsposter. Der har derfor i år været iværksat en særlig gennemgang af alle disse konti med henblik på at hæve overslagene til et realistisk niveau. Således er mange styrelser i år kommet ud for den lidt usædvanlige oplevelse, at finansministeriet efter en nærmere gennemgang har bedt dem om at forhøje bevillingsforslagene for at bringe dem nærmere til en realistisk budgettering. Det er mit indtryk, at man ved denne gennemgang har skaffet både regeringen og folketinget et væsentligt bedre grundlag for at bedømme udgifterne.
På et enkelt punkt har det ikke vist sig praktisk at gennemføre sådanne korrektioner. Det drejer sig om de stigninger i lønninger og sociale ydelser, som følger af pristallet. Finanslovforslagets enkelte poster er af praktiske grunde anslået på grundlag af det i forsommeren 1962 gældende lønniveau. Lønnen er siden da allerede forhøjet med 1 dyrtidstillæg, og vi kan imødese yderligere forhøjelser med 2 eller 3 dyrtidstillæg i det kommende finansår. De merudgifter, der følger heraf og af tilsvarende stigninger i de sociale udgifter, er'ikke indarbejdet i de enkelte budgetter, men der er på forslagets § 23 optaget en samlet reserve på 300 mill. kr. til imødegåelse heraf. Ligeledes er der på § 27 optaget en reserve på 30 mill. kr. til dækning af stigende byggeomkostninger m. v.
Bestræbelserne for at sikre en mere realistisk budgettering vil blive videreført i den kommende tid. Det vil herunder blive overvejet, hvorledes den nuværende fremgangsmåde ved budgetteringen kan forbedres og effektiviseres. Ligeledes er igangsat overvejelser over, hvorledes regnskabsmæssige oplysninger fra styrelserne kan fremskaffes tilstrækkelig hurtigt til, at der herigennem opnås en løbende udgiftskontrol, som tillige vil være en støtte for den fremtidige budgetlægning.
Når denne første gennemgang af styrelsernes bidrag til finanslovforslaget resulterede i en forøgelse af de samlede udgifter, skyldes det ikke mindst lønudviklingen og den almindelige vækst i de lovbundne tilskud. Regeringen fandt imidlertid, at det var påkrævet at begrænse udgiftsstigningen væsentligt, og der har derfor været foretaget en fornyet kritisk gennemgang af hvert enkelt udgiftsområde med henblik på at undgå ikke strengt påkrævede stigninger og opnå besparelser. Der er herved indvundet meget betydelige beløb, ikke mindst på statens anlægsbudget, idet regeringen har ment, at man som led i de almindelige bestræbelser for at mindske efterspørgselspresset i byggeriet burde holde igen på statens bygge- og anlægsvirksomhed.
Regeringen vil søge denne tilbageholdende linje i udgiftspolitikken fastholdt gennem finansåret. Som det fremgik af statsministerens åbningstale, er det ikke regeringens hensigt at fremsætte forslag om love, der vil medføre større udgiftsstigninger, og der vil — ligesom i år — blive holdt stærkt igen over for nye bevillinger i form af ændringsforslag til finansloven eller forslag om tillægsbevillinger. Der er på forslagets §§ 23 og 27 optaget reserver til sådanne bevillinger på henholdsvis 100 mill. kr. og 30 mill. kr. Den endelige størrelse af disse reserver må fastlægges, når vi om nogle måneder har fuldt overblik over de fremkomne ændringsforslag, men det er i øvrigt regeringens hensigt, at disse reserver i modsætning til de på tidligere finanslove optagne reserver skal være vejledende med hensyn til det samlede omfang af nye bevillinger i årets løb. Denne nye praksis vil — ligesom den mere realistiske budgettering af de lovbundne udgifter — bidrage til, at finansloven bliver en fast ramme for statens økonomiske dispositioner."
Finansministeren sluttede sin redegørelse for den finansielle situation således:
Det er regeringens opfattelse, at såfremt der skulle blive tale om udgifter ud over budgetforslaget som følge af nye indkomststigninger, må der skaffes finansiel dækning herfor gennem øgede „ statsindtægter eller besparelser, således at det budgetterede overskud på drifts- og anlægsbudgettet fastholdes.
Når regeringen har lagt sig fast på det standpunkt, at overskuddet på statsbudgettet skal fastholdes, skyldes det ikke så meget statsfinansielle hensyn som i første række ønsket om at forhindre sådanne indkomststigninger i at forrykke den økonomiske balance ved at fremkalde en stærkere stigning i forbruget, end der er grundlag for i vor samlede produktion. Vi må herved ikke mindst undgå øget pres på valutastillingen og priserne. Af samme grund er det regeringens opfattelse, at omfattende kraftige indkomststigninger kan gøre det nødvendigt at stile mod et større overskud end budgetteret. Gennem sådanne finansielle forholdsregler er det imidlertid kun muJigt at modvirke de skadelige virkninger, en yderligere stigning i pengeindkomsterne vil få på den samlede efterspørgsel, men vi kan ikke ad den vej udligne den forringelse af erhvervenes konkurrenceevne, som er den anden side af sådanne indkomstforhøjelser. Det er derfor afgørende - som også økonomiministeren udtalte det - at vi undgår en opskruning af indkomstniveauet, som går ud over, hvad valutabalancen kan bære, og som derfor vil være til skade for den høje beskæftigelse.
Det er mit håb, at der her i tinget kan sikres en bred politisk tilslutning til den økonomiske stabiliseringspolitik, som juniforliget dannede indledningen til, og som regeringen er indstillet, på at fastholde."
Ved finanslovforslagets 1. behandling havde — foruden partiernes ordførere — i alt 19 medlemmer samt 12 af ministrene ordet. Efter at lovforslaget var overgået til 2. behandling, henvistes det til finansudvalget, hvis betænkning indeholdt svarene på en række skriftlige spørgsmål til ministrene samt oplysninger om samråd, der havde været afholdt méd ministrene. I betænkningen hedder det i øvrigt:
„Arbejdet med gennemførelsen af en hensigtsmæssig og ensartet opstilling af finansloven er nu afsluttet, for så vidt angår §§ 1-28, der omfatter drifts- og anlægsbudgettet, og § 29, der indeholder de særlige afskrivninger og henlæggelser. Med hensyn til § 30, der indeholder bevægelserne på statens formue- og kapitalkonti, er den hidtidige opstilling bibeholdt, idet udvalget vedrørende statens budget og regnskab endnu ikke har afsluttet sine overvejelser vedrørende denne paragraf.
De fra ministrene modtagne ændringsforslag og ændringsforslag fra udvalget vil som tidligere af tekniske grunde blive stillet som ændringsforslag til lovforslagets 3. behandling.
Et mindretal (medlem for socialistisk folkeparti Skræppenborg-Nielsen) erklærer, at medlemmerne af socialistisk folkeparti ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod § 2.K. Våbenarsenalet, 8 2.L. Ammunitionsarsenalet, § 2.M. Krudtværket, § 2.N. Den militære klædefabrik, § 2.0. Orlogsværftet, § 10.2.08. Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), § 10.2.09. Det Atlantiske Institut, § 13.3. Udskrivningsvæsenet, § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10., 11.-27., 30., 40., 50., 60., 62., 81 og 82), § 27.1.09. Våbenarsenalet, § 27.1.10. Ammunitionsarsenalet, § 27.1.11. Krudtværket, § 27.1.12. Den militære klædefabrik, § 27. 1.13. Orlogsværftet, S 27.2.22. Forsvarsministeriet. Militærafsnit (01., 02. og 03.), og § 30.I.A.30. Forsvarsministeriet, og hverken vil stemme for eller imod § 13.4. Civilforsvaret."
Ved 2. behandling havde kun Kaj Andresen (S) og finansministeren ordet. Efter at lovforslagets paragraffer var vedtaget med eller uden afstemning, henvistes lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling.
Mellem 2. og 3. behandling, afgav finansudvalget en tillægsbetænkning med i alt 1533 ændringsforslag. Af disse var de fleste stillet af ministrene og tiltrådt af hele udvalget eller i enkelte tilfælde af et flertal inden for udvalget, mens 3 forskellige mindretal stillede tilsammen 16 ændrings- eller underændringsforslag.
Til 3. behandling stillede finansministeren yderligere 13 ændringsforslag uden for betænkningen. Disse ændringsforslag var alle tiltrådt af et flertal i udvalget, bestående af socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis repræsentanter.
Efter at der havde været ført en forhandling om ændringsforslagene, sattes disse under afstemning i nummerorden med det resultat, at samtlige af ministrene stillede ændringsforslag vedtoges, mens de øvrige forkastedes.
Ved den afsluttende debat, der fandt sted den følgende dag, fremsattes kun kortere udtalelser. Finanslovforslaget vedtoges derefter enstemmigt med 137 stemmer, idet 14 medlemmer (SF og Uafh) afholdt sig fra at stemme.