Ved loven bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at lade foretage fornøden profektering samt bundundersøgelser i Store-Bælt til forberedelse af udførelsen af en fælles vej- og jernbanebro over Store-Bælt fra Halsskov rev over Sprogø til Knudshoved med de af broanlægget følgende vej- og jernbaneanlæg samt forlægninger af eksisterende veje og jernbaner.
I forbindelse hermed indeholder loven forskellige regler vedrørende gennemførelsen af de nævnte foranstaltninger, bestridelsen af udgifterne og fritagelse for afgifter til det offentlige af de i forbindelse med foranstaltningerne udfærdigede dokumenter m. v.
I sin fremsættelsestale udtalte ministeren for offentlige arbejder om baggrunden for lovforslaget bl. a.:
„Spørgsmålet om tilvejebringelse af en fast forbindelse over Store-Bælt har som bekendt været gjort til genstand for grundige undersøgelser i en kommission, som omfattede repræsentanter ikke alene for statsbanerne og vejvæsenet samt de direkte interesserede trafikanter, vognmændene og motorejerne, men tillige for andre erhverv og interesser, som kan tænkes særlig berørt af en sådan forbindelse, såsom Grosserer-Societetet, Provinshandelskammeret, Søfartsrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, landboforeningerne, de kommunale organisationer m. fl. Denne kommission afgav, som det ligeledes vil være det høje folketing bekendt, i 1959 en enstemmig indstilling, hvori man udtalte, at det vel er teknisk muligt at afvikle en endog meget kraftig stigende trafik over Bæltet ved fortsat færgefart, men dog konkluderede i, at der måtte forventes en sådan stigning i denne trafik, at de besparelser, der kan opnås for trafikken ved etablering af en fast forbindelse, og de andre samfundsmæssige fordele, der er forbundet dermed, før eller senere vil opveje de omstillingsvanskeligheder af forskellig art, der må imødeses som følge af anlægget, og de betydelige anlægsomkostninger, der er forbundet dermed.
Kommissionen tænkte sig, at en fælles vej- og jernbanebro skulle bygges som en højbro i en linje fra Halsskov over Sprogø til Knudshoved, og fremlagde et skitseret projekt til en sådan forbindelse og anslog udgifterne herved til med prisniveau 1955 at udgøre 1.480 mill. kr., inklusive renter i byggetiden.
...
Kommissionen mente imidlertid ikke at kunne stille forslag om et bestemt tidspunkt for broens anlæg og fremhævede herved bl. a., at anlægget måtte indpasses i et langtidsprogram for investeringsvirksomheden, hvori også andre store trafikinvesteringer måtte indgå. For at bedømme disse forhold har regeringen anmodet det trafikøkonomiske udvalg om at vurdere Store-Bæltsforbindelsen i forbindelse med de to største investeringer, som i øvrigt er på tale, nemlig tilvejebringelse af en fast forbindelse over Øresund og investeringerne i Københavns nærtrafik. Betænkningen fra dette udvalg foreligger nu, og det trafikøkonomiske udvalg indstiller, at der stiles mod at træffe beslutning om iværksættelse af de fornødne forarbejder vedrørende Store-Bæltsbroen så betids, at den eventuelt vil kunne tages i brug inden 1975. Udvalget har, ligesom i øvrigt Store-Bæltskommissionen, herved bl. a. peget på den betydning, som en Store- Bæltsbro med dens mere effektive sammenkædning af de danske landsdele vil kunne have i en situation, hvor Danmark tilslutter sig et europæisk fællesmarked.
Under hensyn til den meget lange forberedelses- og byggetid, som et anlæg af en sådan størrelsesorden vil udkræve, har regeringen herefter fundet, at tiden nu er kommet til at påbegynde de tekniske forarbejder, bundundersøgelser m. m., som må være en første betingelse for en beslutning om iværksættelse af anlægget, og nærværende lovforslag tilsigter derfor at give ministeriet for offentlige arbejder den fornødne bemyndigelse til at foretage disse forarbejder."
Ved lovforslagets 1. behandling blev der udtalt stor velvilje fra alle partiers ordførere, der betonede vigtigheden af, at landets trafikapparat hurtigt udbyggedes således, at det svarede til de krav, der måtte stilles af hensyn til en rimelig afvikling af den stærkt voksende trafik. På grundlag af den af det trafikøkonomiske udvalg afgivne betænkning om indplaceringen af de store trafikinvesteringer i et samlet 20 års program fremsattes en lang række principielle betragtninger om trafikinvesteringerne og disses indpasning i det samlede offentlige investeringsprogram.
Lovforslaget henvistes til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning indstillede lovforslaget til vedtagelse, idet man samtidig udtalte ønsket om, at de i lovforslaget omhandlede undersøgelser blev fremmet mest muligt. Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.