Ved loven, der gennemførtes i forbindelse med lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter, bestemmes, at nyheder af nytte- og næringsplanter, for hvilke der her i landet er søgt forædlerbeskyttelse i medfør af lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter, ikke må falbydes eller forhandles her i landet, medmindre de efter stedfunden afprøvning er anerkendt i henhold til de derom gældende regler, eller de er optaget i en på statens planteavlsudvalgs foranledning udfærdiget sortsliste over dyrkningsværdige planter. Det samme gælder for plantenyheder, for hvilke forædlerbeskyttelse er søgt i et land, med hvilket Danmark har truffet overenskomst om gensidig indrømmelse af forædlerbeskyttelse.

Om motiveringen for at foreslå sådanne bestemmelser gennemført ved en særlig lov i stedet for at indsætte dem i loven om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter udtalte landbrugsministeren ved fremsættelsen bl. a.:

„Det havde været praktisk, om de herhenhørende bestemmelser kunne være optaget i forslaget om beskyttelse af forædlingsrettigheder for planter, men da det vil være meget ønskeligt, ja, måske nødvendigt, at Danmark tilslutter sig den ... internationale konvention om planteforædlerbeskyttelse, og da en sådan bestemmelse ikke forekommer i konventionen, har det været nødvendigt at fremsætte denne i et særligt forslag. Da dette forslag muligvis senere bør afløses af et nærmere udarbejdet forslag om afprøvning og anerkendelse af kulturplanter, er dettes gyldighed tænkt begrænset til en periode af 3 år."

Loven, hvis gyldighed er begrænset til 3 år, blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 142 stemmer.