Lovforslaget havde i sin oprindelige form følgende ordlyd:

„I lov nr. 215 af 11. juni 1959 om radiospredning foretages følgende ændring:

Til § 1 føjes som nyt stykke:

„Stk. 2. Der skal dog kunne meddeles private personer eller selskaber bevilling til radiospredning på kommerciel basis. Sådan bevilling meddeles af ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder."

I den af folketingsudvalget afgivne betænkning stillede et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) følgende ændringsforslag, som vedtoges ved anden behandling:

„Det foreslåede stk. 2 til lovens § 1 affattes således:

"Stk. 2. Der skal dog kunne meddeles private personer eller selskaber bevilling til radiospredning på kommerciel eller anden basis. Sådan bevilling meddeles ved lov.""

Ordføreren for forslagsstillerne (Hanne Budtz [KF]) udtalte i sin fremsættelse:

„Efter at ministeren for offentlige arbejder den 3. april d. å. har fremsat forslag til lov om ændringer i lov om telekommunikation (se side 295) m. m. ved radio, er spørgsmålet om adgang til radiospredning blevet aktualiseret.

Da spørgsmålet ikke kan bedømmes alene ud fra telekommunikationsloven, men er knyttet til loven om radiospredning, har forslagsstillerne fundet det nødvendigt at fremsætte et principielt ændringsforslag til radiospredningsloven på samme måde, som tilfældet var ved behandlingen i 1959 af forslaget til den nugældende lov.

Forslagsstillerne fremsætter lovforslaget ud fra det synspunkt, at internationale aftaler på radiospredningens område bør overholdes."

Ministeren for kulturelle anliggender kunne ikke give forslaget tilslutning. Han betonede, at der kun var én landsomfattende frekvens til rådighed, og en eventuel licens ville altså være licens til en monopoliseret reklamesender. Et eventuelt nyt musikprogram under Danmarks radio ville i øvrigt lægge beslag på denne eneste frekvens, og ministeren fandt det rigtigt at udnytte denne mulighed.

Lovforslaget gav anledning til en principiel debat i folketinget, hvorom må henvises til forhandlingerne.

Ordførerne for socialdemokratiet, det radikale venstre og socialistisk folkeparti kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, mens det foruden af venstre og det konservative folkeparti fik støtte af de uafhængige.

Ved tredje behandling forkastedes lovforslaget med 83 stemmer mod 61; 2 medlemmer (Erhard Jakobsen og Rosing) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.