Ved loven gennemføres forskellige ændringer i lov nr. 164 af 18. maj 1937 om hunde. Loven har to hovedformål: dels at dæmme op for omstrejfende hundes skadevoldende virksomhed, dels at indføre forbud mod lænkehunde. Desuden foretages en forenkling og ajourføring af hundelovens regler.

Spørgsmålet om at sætte ind over for omstrejfende hunde rejstes over for justitsministeriet i en række henvendelser fra Landsforeningen Fåreavlens Fremme, De samvirkende danske Landboforeninger og Dansk Jagtforening. Disse henvendelser gav anledning til, at justitsministeriet anmodede politimesterembederne om oplysning om antallet af hundeoverfald i årene 1951-56. Af de indkomne oplysninger fremgik, at der i den nævnte periode var anmeldt ca. 3 450 overfald af hunde på andre dyr, og at ca. 20 400 dyr blev bidt ihjel ved disse overfald eller måtte slås ned. Over 75 pct. af overfaldene var sket på landet. På denne baggrund gennemføres visse foranstaltninger, der kan medvirke til at opnå en begrænsning af antallet af hundeoverfald på landet. Disse foranstaltninger er først og fremmest en forhøjelse og omlægning af hundeafgiften i sognekommunerne, der søger at tilskynde folk til at holde små hunde, jfr. nedenfor om ændringerne i hundeafgiften, og en udvidelse af det uden for byer og bymæssige bebyggelser gældende forbud mod, at hunde strejfer om. Dette forbud har hidtil kun været gældende i tiden fra den 15. marts til den 15. september, men det udvides nu til at gælde hele året. Tillige sker der en udvidelse af det tidsrum, i hvilket hunde af visse racer uden for byerne skal føres i bånd eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet, idet lovens hidtidige angivelse: „i den tid, da det udendørs arbejde efter egnens skik og brug er indstillet fra dets ophør om aftenen til dets begyndelse om morgenen" ændres til: „fra solnedgang til solopgang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6".

Spørgsmålet om forbud mod at holde lænkehunde var rejst over for justitsministeriet i en henvendelse fra Hunde-Journalen og Se og Hør, der har indsamlet 40 377 underskrifter til støtte for, at der i overensstemmelse med en af World Federation of the Protection of Animals vedtaget resolution indføres et sådant forbud. Forbuddet er affattet således (§ 12, stk. 1): „Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet". Ved en ændring, der foretoges ved 2. behandling, indsattes som stk. 2 en til den hidtidige § 12 i det væsentlige svarende bestemmelse om, at når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den skal have adgang til opholdsrum, der yder den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.

Af de øvrige ændringer i hundeloven skal anføres:

Hundeafgiften forhøjes, samtidig med at reglerne om afgiftens beregning forenkles. Efter loven bliver afgiften i København, Frederiksberg, købstæderne, flækkerne og Marstal 20 kr. for hunde, der ikke er højere end 42 cm, og 40 kr. for større hunde (hidtil henholdsvis 10 og 20 kr., men med forhøjelsesadgang for kommunalbestyrelser), og afgiften fordobles som hidtil, når der i en husstand holdes mere end én hund. Den hidtil gældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen yderligere kan forhøje afgiften, er ikke medtaget, idet man under hensyn til de foretagne forhøjelser af afgiften har anset den for unødvendig.

Afgiften i sognekommunerne kommer til at udgøre halvdelen af de nævnte beløb, dog således at der som hidtil ikke svares afgift, dersom der i en husstand kun holdes én hund. (Holdtes der to hunde, udgjorde afgiften hidtil 3 kr. årlig for hunde, ikke højere end 42 cm og 5 kr. for større hunde, dog således at der for den ene af hundene — den største — svaredes dobbelt afgift. For hver hund ud over to udgjorde afgiften 10 kr. årlig).

I det oprindelige lovforslag var bestemmelsen om afgiftsfrihed for den første hund indskrænket til alene at gælde hunde under 42 cm, men dette ændredes ved 2. behandling.

Pligten til anmeldelse af en hund er skærpet således, at hunde der endnu ikke er 4 måneder gamle og derfor efter de hidtidige regler var fritaget for anmeldelse, skal anmeldes, dersom de overgår til en ny besidder. Denne udvidelse må ses i sammenhæng med, at loven indfører pligt for besidderen af en hund til at holde den ansvarsforsikret, uanset om den er anmeldt eller anmeldelsespligtig. Pligten til at holde en hund ansvarsforsikret vil herefter falde sammen med pligten til at erstatte den skade, hunden forvolder. Hidtil har besidderen af en hund alene haft pligt til at holde den ansvarsforsikret fra anmeldelsen, hvilket i flere tilfælde har vist sig uheldigt.

Loven træder i kraft den 1. januar 1963. En bestemmelse i det oprindelige lovforslag om, at forbuddet mod at holde lænkehund skulle udskydes til 1. januar 1964 således, at det indtil da pålagdes besidderen af en lænkehund at røre den mindst 1 time 2 gange daglig, udgik under behandlingen i folketinget.

Ved 1. behandling fik lovforslagets bestemmelser mod omstrejfende hunde almindelig tilslutning hos de forskellige partiers ordførere. Det samme gjaldt forbuddet mod at holde lænkehund. Dog gav Ejner Kristensen (V) og Niels Ravn (KF) udtryk for nogen tvivl på dette punkt. Bestemmelserne om hundeafgift kritiseredes også af de nævnte 2 ordførere, og Skræppenborg-Nielsen (SF) og Iver Poulsen (U) kunne ikke gå med til nogen forhøjelse af hundeafgiften.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg hvis flertal (alle medlemmer undtagen Skræppenborg-Nielsen (SF)), indstillede det til vedtagelse med en del af justitsministeren tiltrådte ændringer. Ændringsforslagene gik ud på afgiftsfrihed for én hund i hver husstand på landet, selv om hunden er over 42 cm høj, på udvidelse af det tidsrum, da hunde af visse større racer på landet skal holdes indelukket eller bundet, på genindsættelse i lovforslaget af bestemmelser om en bunden hunds lænke, hundehus m. v. og på ophævelse af den foreslåede overgangsbestemmelse vedrørende forbuddet mod lænkehunde.

Et mindretal (Skræppenborg-Nielsen (SF)), der var medforslagsstiller til de lige nævnte ændringsforslag, stillede yderligere et ændringsforslag, gående ud på at give lovens § 2 om hundeafgiftens størrelse en ændret affattelse, hvorved de hidtidige regler om afgiftens størrelse opretholdtes.

Ved 2. behandling erklærede Iver Poulsen (Uafh.), at da afskaffelse af begrebet lænkehund ikke var nået, og da de uafhængige var imod forhøjelse af hundeafgift, kunne partiet ikke støtte lovforslagets gennemførelse. Justitsministeren erklærede deroverfor, at lovforslagets forbud mod lænkehunde var fastholdt og ikke ændredes af tilføjelsen om, at når en hund holdes bundet, skal de og de betingelser være opfyldt.

Efter at det af Skræppenborg-Nielsen stillede ændringsforslag var forkastet og de øvrige ændringsforslag vedtaget, gik lovforslaget tilbage til udvalget, der indstillede det til endelig vedtagelse uændret. I tillægsbetænkningen udtaltes, at justitsministeren, såfremt det viser sig hensigtsmæssigt, vil være villig til i tilslutning til bestemmelserne i lovens § 12 at give nærmere forskrifter for indretningen af hundegårde og hundehuse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 134 stemmer mod 4 (Uafh.).