Ved indkaldelse af bidrag til normeringslovforslaget for finansåret 1961-62 tilskrev finansministeriet de forskellige administrationsgrene således:

„Ved lovforslagets udarbejdelse må der for så vidt angår forslag om ændret normering og klassificering af tjenestemandsstillinger følges nedenstående hovedsynspunkter:

1) Forslag om udvidelse af antallet af bestående tjenestemandsstillinger bør kun fremsættes, såfremt aldeles afgørende grunde kan fremføres, herunder at aspiranttiden for personer, der med bevillingsmyndighedernes tilslutning er antaget som aspiranter, vil udløbe i finansåret 1961-62, uden at det kan påregnes, at der til dette tidspunkt og med de nuværende normeringer vil være mulighed for fast ansættelse af de pågældende.

2) Forslag om bestående tjenestemandsstillingers oprykning til højere lønningsklasse kan normalt ikke forventes optaget på lovforslaget. Undtagelse herfra må dog gøres i tilfælde, hvor der efter folketingets behandling af forslagene til lønningslovene af 7. juni 1958 måtte være sket sådanne ændringer af pågældende stillingers arbejdsområde og karakter, at en ændring også af dens lønmæssige placering må anses for velmotiveret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4) nedenfor.

3) Forslag om oprettelse af stillinger, der fortrinsvis eller udelukkende har til formål at forbedre avancementsforholdene for en tjenestemandsgruppe, kan ikke optages.

4) For så vidt angår forslag om normering af stillinger i 9. lønningsklasse forudsætter man, at der ved sidste normeringslov er oprettet det fornødne antal stillinger for kontorassistenter, der har gennemgået en egentlig lærlingeuddannelse i kontorfaget. Såfremt der i overensstemmelse med de ved sidste normeringslov fulgte retningslinjer fremsættes forslag om oprykning til 9. lønklasse af andre kontorassistenter, skal man udbede sig oplysning om de pågældendes alder, anciennitet, uddannelse i kontorfaget og det arbejdsområde, de varetager i styrelsen."

De forslag, som af de enkelte ministerier og styrelser i henhold til foranstående indkaldelsesskrivelse indsendtes til optagelse på normeringslovforslaget, blev som sædvanlig af finansministeriet forelagt lønningsrådet til udtalelse. De i det endelige forslag optagne bidrag var alle tiltrådt af rådet.

Ved fremsættelsen af lovforslaget fremhævede finansministeren, at der kun var foreslået en meget beskeden udvidelse af antallet af tjenestemandsstillinger, idet de på forslaget optagne stillinger i højere lønklasser modsvaredes af nedlæggelse af et nogenlunde tilsvarende antal stillinger i bundklasserne.

Der var yderligere grund til i denne forbindelse at fremhæve, at „selv om arbejdstiden for tjenestemænd med 48 timers arbejdsuge fra 1. april 1961 nedsættes til 45 timer, er der ikke på normeringsforslaget i denne anledning foreslået nogen udvidelse af antallet af tjenestemandsstillinger, idet de ved selve tjenestetidsforkortelsen begrundede personaleudvidelser i så stort omfang som muligt vil blive søgt reduceret ved rationaliseringsforanstaltninger og tjenesteomlægninger inden for de enkelte styrelser, hvorfor der i hvert fald ikke vil ske forøgelse af det faste personale, før man har grundlag for at foretage en mere nøjagtig opgørelse over behovet. Indtil da må der muligvis inden for forskellige styrelser midlertidigt præsteres et forøget overarbejde.

Udbygningen på undervisningsområdet er fortsat ved oprettelse af en række professorater og afdelingslederstillinger ved de højere læreanstalter, og jeg skal specielt nævne, at der til lederne af ingeniørakademiets store fag foreslås normeret 17 ingeniørdocenter med samme aflønning som professorer ved Danmarks tekniske højskole.

I forbindelse med den almindelige regulering af statens honorarer skete der en forhøjelse af de såkaldte formiddagshonorarer til sekretærer, fuldmægtige og ekspeditionssekretærer i centraladministrationen og visse andre institutioner, idet honorarsatserne 2 100 kr., 2 580 kr. og 3 000 kr. forhøjedes til henholdsvis 2 700 kr., 3 000 kr. og 3 900 kr. Bl. a. under hensyn hertil foreslås der en forhøjelse fra 2 400 kr. til 3 000 kr. af det i normerings- og klassificeringslovens § 3 hjemlede bestillingstillæg, som kan ydes denne gruppe tjenestemænd, for så vidt der af tjenstlige grunde nægtes dem tilladelse til dispensation fra kontortiden, og tilsvarende regulering foreslås der af de bestillingstillæg, der i medfør af normerings- og klassificeringslovens §§ 15 og 185 med lønningsrådets tilslutning i de enkelte tilfælde kan ydes akademiske tjenestemænd ved landsskatteretten og en række andre institutioner samt videnskabelige tjenestemænd ved de højere læreanstalter. Samtidig er der stillet forslag om at udvide bestillingstillægsordningen til at omfatte akademiske tjenestemænd i 19.-24. lønningsklasse under visse andre styrelser og videnskabelige institutioner, hvor arbejdsopgavernes kvalitet og omfang gør en ligestilling rimelig.

I fjor skete der omnormering af i alt ca. 750 stillinger fra 2. til 9. lønningsklasse, dels til kontorassistenter med egentlig lærlingeuddannelse i kontorfaget, dels til kontorassistenter, som vel ikke havde gennemgået en sådan lærlingeuddannelse, men hvor samtlige forhold, herunder de pågældendes alder, anciennitet og arbejdsområde, gjorde det naturligt, at de opnåede avancement til assistent. Efter tilsvarende retningslinjer er der på det foreliggende lovforslag optaget i alt ca. 460 assistentstillinger, idet det herved forudsættes, at der sker nedlæggelse af et tilsvarende antal kontorassistentstillinger, der er bevilget på finanslov."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til lønningsudvalget, der indstillede det til vedtagelse med en række ændringer, af hvilke den økonomisk mest vidtrækkende gik ud på en nedsættelse af den pligtige ugentlige undervisningstid for gymnasieskolernes lærerpersonale. Et enkelt af ændringsforslagene var ikke tiltrådt af venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer. Det indeholdt en bestemmelse om, at rigsombudsmanden på Færøerne, Niels Elkær-Hansen, der er cand. polit., skulle kunne udnævnes til amtmand, uanset at det ifølge forordningen af 26. januar 1821, §§ 15 og 16, er en forudsætning for at opnå udnævnelse som stiftamtmand eller amtmand, at den pågældende har taget juridisk embedseksamen med 1. karakter. Forslaget herom var tiltrådt af lønningsrådet.

Ved lovforslagets 2. behandling vedtoges sidstnævnte ændringsforslag med 87 stemmer mod 33 (venstre og de uafhængige) idet 28 medlemmer (det konservative folkeparti) afholdt sig fra at stemme. De øvrige ændringsforslag vedtoges uden afstemning.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt i den ændrede affattelse.