Loven har følgende indhold:

§ 1. Københavns frihavn, hvis område fastsættes af ministeren for offentlige arbejder efter forhandling med finansministeren og Københavns havnebestyrelse, udgør en del af Københavns havn.

§ 2. Til drift af Københavns frihavn kræves en af ministeren for offentlige arbejder efter indstilling fra Københavns havnebestyrelse og efter forhandling med finansministeren udfærdiget koncession.

Koncessionen kan kun gives til Københavns havnevæsen eller et aktieselskab, hvori Københavns havnevæsen ejer samtlige aktier. Den første koncession gives til Københavns Frihavns-Aktieselskab .

Driften sker i øvrigt i overensstemmelse med de bestemmelser, der udfærdiges herom af ministeren for offentlige arbejder efter forhandling med finansministeren og Københavns havnebestyrelse.

Ministeren godkender efter indstilling fra koncessionshaveren og efter forhandling med Københavns havnebestyrelse afgifter og øvrige lejevilkår for leje af pakhuse eller dele af pakhuse og takster i øvrigt for benyttelse af pakhuse og losseredskaber m. v. samt for arbejds- og transportydelser i frihavnen.

Lov om leje nr. 355 af 27. december 1958 kommer ikke til anvendelse på leje af pakhuse eller dele af pakhuse i frihavnen.

§ 3. Frihavnsvirksomheden omfatter opførelse og drift af pakhuse, skure samt andre bygninger, opstilling og drift af kraner og andet laste- og lossemateriel, anlæg og drift af jernbanespor og befæstelse m. v. af kajgader og pladser til godsoplægning og transport samt udførelse af alt arbejde med hensyn til losning og lastning om bord og i land, derunder alt arbejde i forbindelse med ind- og udlevering til og fra koncessionshaverens pakhuse og pladser.

Ministeren kan kun med tilslutning fra Københavns havnebestyrelse og efter forhandling med finansministeren lade en koncession i henhold til § 2 omfatte enkelte af de i nærværende paragrafs 1. stk. angivne opgaver.

I koncessionstiden kan der ikke uden koncessionshaverens samtykke gives andre koncession på udførelse af frihavnsvirksomhed inden for hovedstadskommunernes område.

§ 4. Ved den i § 2 omhandlede koncession skal det fastsættes, at koncession på frihavnsvirksomheden gives for et tidsrum af 40 år ad gangen, og således at koncessionen løber videre for yderligere 40 år, såfremt ministeren eller koncessionshaveren ikke senest 5 år før en sådan periodes udløb opsiger koncessionen til ophør, at koncessionshaverens optagelse af lån og udlejning af arealer på længere åremål end 15 år samt afhændelse og pantsætning af faste ejendomme kræver godkendelse af ministeren for offentlige arbejder, hvilke bestemmelser dog kan lempes af ministeren, såfremt Københavns havnevæsen er koncessionshaver, samt at koncessionshaveren ikke uden samtykke fra ministeren og Københavns havnebestyrelse kan tillade andre inden for frihavnens område at udføre nogen del af de under frihavnsvirksomheden faldende opgaver, som de er beskrevet i § 3.

§ 5. For så vidt koncession gives til et aktieselskab, kan det bl. a. fastsættes,

at ansættelse af den administrerende direktør skal godkendes af ministeren for offentlige arbejder,

at selskabets vedtægter og ændringer heri — herunder ændringer i aktiekapitalens størrelse — skal godkendes af ministeren for offentlige arbejder for at opnå gyldighed, samt

at ministeren kan kræve sig repræsenteret i selskabets bestyrelse med 2 medlemmer.

§ 6. Fartøjs- og vareafgift i Københavns frihavn opkræves efter de af ministeren for offentlige arbejder approberede takstbestemmelser for Københavns havn, hvis ordensreglement ligeledes finder anvendelse på frihavnens område. Det fastsættes ved koncessionen, hvorledes fartøjs- og vareafgifterne fordeles mellem Københavns havnevæsen og koncessionshaveren.

§ 7 indeholder bestemmelser om forskellige skatte- og afgiftsfritagelser.

Ved § 8 ophæves forskellige ældre love. Endvidere bestemmes det, at de statsbanerne i medfør af lov nr. 44 af 31. marts 1891 tillagte rettigheder til anlæg og drift af færgehavn og til bolværksplads m. v. i frihavnen opretholdes.

Om baggrunden for loven udtaltes i bemærkningerne til lovforslaget bl. a. følgende:

„Københavns frihavn, der er anlagt i henhold til lov nr. 44 af 31. marts 1891 på vestsiden af Københavns inderred umiddelbart nord for Kastelspynten, udgør en del af Københavns havn. De til frihavnen hørende bassiner, bolværker og arealer med visse vej- og sporanlæg er udført af Københavns havnevæsen og ejes af samme.

Driften af Københavns frihavn er i henhold til den af indenrigsministeriet under 27. april 1892 udfærdigede koncession overladt til det den 25. april 1891 stiftede Københavns Frihavns-Aktieselskab, hvis aktiekapital andrager 4 mill. kr. I medfør af lov nr. 131 af 10. maj 1915 og lov nr. 329 af 3. juni 1919 er der af ministeriet for offentlige arbejder for det nævnte aktieselskab udfærdiget tillægskoncessioner af henholdsvis 22. marts 1916 og 16. februar 1920. Frihavnsloven er endvidere på enkelte punkter ændret ved lov nr. 54 af 14. marts 1931.

I henhold til frihavnsloven er der endvidere udfærdiget et driftsreglement.

Ved koncessionerne er der i øvrigt givet nærmere regler for det økonomiske forhold imellem Københavns havnevæsen som ejer af frihavnsterritoriet samt de dertil hørende bolværker m. v. og Københavns Frihavns-Aktieselskab som ejer af de pakhuse, losseredskaber og arbejdsmaskiner m. v., der er nødvendige for frihavnens drift.

Efter at Københavns havnevæsen ved opkøb af aktier i Københavns Frihavns-Aktieselskab var kommet i besiddelse af ca. 95 pct. af selskabets aktiekapital, godkendte ministeriet for offentlige arbejder i skrivelse af 4. juni 1951, at Københavns havnevæsen i medfør af § 34 i koncessionen af 27. april 1892 overtog den resterende del af aktiekapitalen i Københavns Frihavns-Aktieselskab. Pr. 1. januar 1953 var Københavns havnevæsen herefter ejer af hele selskabets aktiekapital ....

Under hensyn til de nu foreliggende forhold har man skønnet det hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en ajourført lov om Københavns frihavn, der nærmere fastlægger ministeren for offentlige arbejders adgang til at give koncession på frihavnsdriften, hvilken lov tillige skulle indeholde hjemmel til at fastsætte sådanne vilkår for driften, som i højere grad end de hidtil gældende tilgodeså det ændrede retlige og økonomiske forhold mellem Københavns toldhavn og Københavns frihavn.

Ved det foreliggende forslag er der på grundlag af den bestående tilstand tilsigtet tilvejebragt en ramme for ministeren for offentlige arbejders beføjelser på det her omhandlede område, idet man har anset det for hensigtsmæssigt, at udformningen af detailregler for frihavnsvirksomheden overlades til ministeren dels ved fastsættelse af vilkår for den koncession, som det fortsat er tanken at kræve til udøvelse af frihavnsvirksomheden, dels ved udfærdigelse af administrative bestemmelser (drifts- og takstreglementer etc.) for driften.

Endvidere er alle bestemmelser af toldforvaltningsmæssig karakter slettet, efter at der i kapitel 11 i toldlov af 28. januar 1959 er optaget almindelige regler om frihavne.

Forslaget er udformet således, at der — bortset fra den første koncession — ikke i selve loven er taget stilling til, hvem der skal udøve frihavnsvirksomheden, idet man har ment at måtte lade dette bero på den stilling, som Københavns havnevæsen som ejer af frihavnsanlægget og aktiekapitalen i frihavnsselskabet til enhver tid tager til spørgsmålet om forholdet mellem frihavnen og toldhavnen.

I øvrigt er det tanken med det foreliggende forslag at modernisere de hidtidige bestemmelser for drift af frihavnen samt at fjerne visse af de indskrænkninger i frihavnsselskabets virksomhed, som en moderne opfattelse af frihavnsinstitutionen må finde overflødig."

Lovforslaget, hvori koncessionsperioden var fastsat til 25 år, fik ved 1. behandling almindelig tilslutning fra alle partiers ordførere, idet dog Lars M. Olsen (S) udtalte, at han ikke følte sig overbevist om, at en koncessionsperiode på 25 år ville være hensigtsmæssig. Weikop (KF) udtalte med tilslutning af Lannung (RV) ønsket om, at man ville lette handel og industrivirksomhed i frihavnen så meget som muligt, således at frihavnen kunne få endnu større betydning for landet. J. M. Pedersen (DR) og Ragnhild Andersen (DK) rejste spørgsmålet om oprettelse af frihavne i provinsen. I sit svar erklærede ministeren sig villig til i udvalget at drøfte spørgsmålet om koncessionsperiodens længde. Spørgsmålet om frihavne i provinsen havde endnu ikke været rejst over for ministeriet fra nogen provinshavns side.

Lovforslaget henvistes til et udvalg, der i sin betænkning enstemmigt indstillede lovforslaget til vedtagelse med den ændring, at koncessionsperiodens længde fastsattes til 40 år.

Ved 2. behandling oplyste Lars. M. Olsen i tilslutning til en bemærkning herom i udvalgets betænkning, at udvalget fra Dampskibsrederiet C. K. Hansen havde modtaget en klage over en bestemmelse i lovforslaget, hvorved frihavnsselskabets eneret til stevedorevirksomhed lovfæstedes. En undersøgelse foretaget af udvalget havde imidlertid vist, at der ikke i så henseende var sket udnyttelse i økonomisk henseende fra frihavnsselskabets side, hvorfor udvalget måtte henholde sig til lovforslagets bestemmelse. Lars. M. Olsen omtalte endvidere en række andre spørgsmål, der havde været rejst under udvalgsbehandlingen.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt i den ændrede affattelse.