Ved loven ændres apotekerlovens §§ 4, 34 og 84, og der føjes en bestemmelse til apotekerlovens § 78.

Om de enkelte bestemmelser anføres:

Den tidligere formulering af apotekerlovens § 4, lovens reklamebestemmelser, indeholdt i stk. 1 et ubetinget forbud mod reklamering med, at en vare er virksom eller forebyggende mod sygdomme eller symptomer herpå. Under sundhedsstyrelsens og det i henhold til apotekerlovens § 4, stk. 3, nedsatte reklamenævns arbejde havde man gentagne gange konstateret, at dette forbud var for absolut, idet der f. eks. havde vist sig trang til at kunne reklamere med forskellige fodertilskudspræparater på en måde, der gav landbrugerne vejledning om, at præparaterne kunne forebygge visse sygdomme hos husdyrene. I bestemmelsen er derfor nu indføjet en bemyndigelse for sundhedsstyrelsen til, når ganske særlige grunde skønnes at foreligge, at tillade afvigelse fra forbuddet.

Ved ændringen af apotekerlovens § 34, der omhandler spørgsmålet om, hvilke lægemidler der af hensyn til befolkningens sikkerhed kun må forhandles på apotekerne, er det bestemt, at den hidtidige fortegnelse over de lægemidler, der kun må forhandles på apoteker, skal erstattes af en fortegnelse over de lægemidler, der må forhandles uden for apotekerne. Endvidere bestemmes, at der skal nedsættes et nævn med den opgave stadig at holde disse regler á jour.

Man havde længe anset de tidligere detaljerede bestemmelser om dette spørgsmål, der indeholdtes i en kongelig anordning af 4. april 1929, for forældede, og der havde været nedsat en kommission til at stille forslag om nye regler. Kommissionens forslag, der blev afgivet i 1956, har ligget til grund for ændringsloven. Kommissionens forslag begrundedes med, at den stærke vækst i antallet af de lægemidler, der kun måtte forhandles på apoteker, havde gjort det umuligt at udfærdige de hidtidige lister på en overskuelig måde med et for en ikkefarmaceut forståeligt indhold.

Da et af kommissionens medlemmer havde gjort gældende, at den hidtidige formulering af apotekerlovens § 34, stk. 1, ikke gav hjemmel for de bestemmelser, som kommissionens øvrige medlemmer foreslog, gennemførtes den nye ordning ved ændringen af lovens § 34.

Vedrørende ændringen af apotekerlovens § 84, stk. 2, bemærkes:

Ifølge overgangsreglen i lovens § 84, stk. 1, kan en medicinsk specialitet, der lovligt er bragt i handelen før 1. januar 1955, optages i det i henhold til lovens § 72 oprettede specialitetsregister under uændret navn, selv om den ikke opfylder de i lovens § 73, stk. 1, nævnte betingelser for optagelse i registret af nye medicinske specialiteter; denne optagelse gælder imidlertid kun for 5 år, d. v. s. til 1. januar 1960.

Ifølge den tidligere affattelse af § 84, stk. 2, kunne forlængelse af registreringen af disse ældre specialiteter kun finde sted efter 1. januar 1960, såfremt de opfyldte de i lovens § 73 for en specialitets optagelse og forbliven i registret fastsatte betingelser.

Ved den nye formulering af § 84, stk. 2, sker der den ændring i disse regler, at registreringen af de pågældende specialiteter efter 1. januar 1960 efter ansøgning kan forlænges for 10 år ad gangen og under uændret navn, så længe lægemidlet må anses for værdifuldt.

Ændringen begrundedes i ministerens fremsættelsestale med, at det fandtes betænkeligt at lade den hidtidige § 84, stk. 2, få virkning på nærværende tidspunkt, navnlig på grund af den usikkerhed, der består vedrørende spørgsmålet om, hvilke ændringer i den danske apotekerlovgivning der vil blive nødvendige som følge af Danmarks tiltræden af frihandelsområdet og som følge af, at de konsekvenser, afgørelsen herom vil få for den danske medicinindustri, er vanskelige at overskue.

I forbindelse med denne ændring af lovens § 84, stk. 2, indsattes en tilføjelse til lovens § 78, stk. 1, om, at prisen for en medicinsk specialitet efter 8 års forløb — på hvilket tidspunkt de særlige engangsudgifter, som har været forbundet med fremstillingen og indarbejdelsen af specialiteten, må anses for afskrevet — ikke må overstige prisen for det tilsvarende apoteksfremstillede præparat, beregnet efter den almindelige medicintakst.

Det bestemtes dog samtidig, at indenrigsministeren i ganske særlige tilfælde efter indstilling af sundhedsstyrelsen kunne fravige bestemmelsen.

Ved 1. behandling modtoges lovforslaget med velvilje fra alle partiers ordførere, der erkendte, at ændringerne i apotekerloven var velbegrundede. Dog udtalte såvel Mørk (S) som Poul Claussen (KF), Helge Larsen (RV) og Petra Petersen (DK) tvivl med hensyn til den foreslåede ændring af apotekerlovens § 84.

I udvalgsbetænkningen udtaltes vedrørende forslaget om ændring af apotekerlovens § 4, at det ikke med ændringen var hensigten at ændre de gældende regler med hensyn til udstilling af lægemidler i apotekemes vinduer. Vedrørende forslaget om ændring af lovens § 34 bemærkedes, at der var enighed om, at der ved den nye formulering ikke tilsigtedes foretaget nogen ændring i realiteten med hensyn til spørgsmålet om afgrænsningen mellem de lægemidler, det bør være apotekerne forbeholdt at forhandle, og de lægemidler, som bør kunne forhandles i den almindelige detailhandel.

Det udtaltes videre i betænkningen:

„Da en væsentlig del af de varer, der ligger på grænseområdet, anvendes inden for landbruget, har udvalget fundet det rimeligt at imødekomme et af De samvirkende danske Landboforeninger fremsat ønske om, at det i lovforslagets § 2 omhandlede nævn udvides fra 6 til 7 medlemmer, således at der vil kunne udpeges 2 repræsentanter for forbrugerinteresser, hvoraf den ene vil kunne repræsentere landbrugets særlige interesser."

Udvalgets flertal bestående af regeringspartiernes medlemmer samt Poul Claussen indstillede lovforslaget til vedtagelse med denne ændring. Et mindretal bestående af venstres medlemmer af udvalget samt Anna Barfoed og Niels Ravn (KF) udtalte, at de ikke kunne medvirke til ændringen af apotekerlovens § 34, idet man fandt, at den tid, der havde været til rådighed til lovforslagets behandling, ikke havde været tilstrækkelig til foretagelse af den grundigere undersøgelse, som efter mindretallets formening havde været nødvendig. MÏndretallet foreslog derfor, at bestemmelsen om ændring af § 34 udgik af lovforslaget.

Ved 2. behandling vedtoges flertallets ændringsforslag med 85 stemmer, idet 49 medlemmer undlod af stemme. Det af mindretallet stillede ændringsforslag forkastedes ved, at lovforslagets § 2

vedrørende ændring af apotekerlovens § 34 vedtoges med 85 stemmer mod 49.

Under en fornyet udvalgsbehandling deltes udvalget i et nyt flertal og et nyt mindretal, og i tillægsbetænkningen indstillede flertallet, bestående af hele udvalget med undtagelse af Anna Barfoed (KF) og Anker Lau (V), lovforslaget til vedtagelse i den skikkelse, hvori det forelå efter 2. behandling, mens mindretallet, bestående af Anna Barfoed og Anker Lau, erklærede ikke at kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Ved 3. behandling uddybede Anker Lau (V) det tidligere mindretals motivering med henvisning til, at apotekerlovens § 34 kunne få vidtrækkende betydning for den frie handel. Poul Olaussen (KF) oplyste heroverfor, at forslaget var et resultat af kommissionsarbejdet og var tiltrådt af handelsministeren og det ene af de to medlemmer af kommissionen, som var udpeget af De danske Handelsforeningers Fællesorganisation. Indenrigsministeren henviste yderligere til udtalelsen i udvalgets betænkning om meningen med ændringsforslaget, hvilken udtalelse han havde tilsluttet sig. Lovforslaget vedtoges herefter med 125 stemmer mod 5 (Henry L. W. Jensen, Anker Lau, Paabøl, Anna Barfoed og Adolph Sørensen), mens 3 medlemmer (Vagn Bro, Reedtz-Thott og 1 grønlandsk medlem) undlod at stemme.