Ved loven gennemføres en revision af lov nr. 111 af 13. april 1954 om beskyttelse af bier mod giftige plantebeskyttelsesmidler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 41 af 2. marts 1957.

Således ændres formuleringen af lovens § 1, stk. 1, hvorved samtlige de midler, der er skadelige for bier, inddrages under lovens erstatningsregler, hvad enten det drejer sig om plantebeskyttelsesmidler, ukrudtbekæmpelsesmidler eller midler til andet formål, som f. eks. svide- eller tvangsmodningsmidler.

Som hidtil skal der være et særligt advarselsmærke på pakninger med præparater, der indeholder de for bier farlige midler. Da ministeriet og landbrugsministeriets giftnævn ikke har villet forlange dette advarselsmærke sat på f. eks. kreaturrensemidler eller insektmidler til indendørs brug, selv om de indeholder midler, der er farlige for bier, er bestemmelsen om dette advarselsmærke begrænset til at gælde for præparater, der normalt anvendes over planter på friland.

Mens den tidligere formulering af lovens § 2 medførte, at erstatningssager ikke kunne gennemføres, når den pågældende biavler havde glemt at anmelde sin bigårds beliggenhed til kommunen, er der ved en ændring af denne paragraf indført den mildere regel, at sådan undladelse kan medføre nedsættelse eller bortfald af erstatning, såfremt undladelsen findes at have været af betydning for skadens indtræden eller omfang.

Endvidere har man ophævet den i lovens § 3, stk. 1, hidtil hjemlede regel, hvorefter bestemmelsen i § 1 om erstatningsansvar ikke fandt anvendelse, når DDT og ukrudtshormonmidler om natten udspredtes over korsblomstrede planter og ukrudt, der lukker blomsterne om natten. Begrundelsen for denne bestemmelse var, at disse midler er mindre farlige, og at risikoen for bierne er stærkt formindsket ved spredning om natten. Imidlertid kan der dog under særlige forhold indtræde skade på bier, og det er derfor ikke fundet rimeligt, at biavlerne i sådanne tilfælde skulle stå helt retsløse.

Endelig er det for ikke at sinke sager om erstatningsansvar ved en undersøgelse af, i hvilken kommune det giftbehandlede areal er beliggende, bestemt, at begæringen om foretagelse af vurderingsforretning for fremtiden skal indsendes til kommunekontoret i den kommune, hvor de skaderamte bistader henstår, hvilket i de allerfleste tilfælde vil være den kommune, hvori det giftbehandlede areal er beliggende.

Herudover har man med den begrundelse, at loven nu gennem en årrække har virket efter sin hensigt, ved en ændring af § 19 ophævet de hidtidige overgangsbestemmelser og herunder også revisionsbestemmelserne.

Sluttelig anføres, at landbrugsministeren bemyndiges til at optrykke loven med de foretagne ændringer og bekendtgøre den med følgende ændrede titel: lov om beskyttelse af bier.

Lovforslaget, der ikke underkastedes udvalgsbehandling, blev anbefalet af samtlige partiordførere og vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 138 stemmer.