Lovforslaget havde følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at bringe nedennævnte baneanlæg til udførelse:

1) En banelinje for elektriske tog fra København langs Køge Bugt til Vallensbæk (Køgebugtbanen), jfr. lov nr. 284 af 18. juni 1948.

2) En banelinje for elektriske tog fra Jægersborg til Lundtofte og Nærum (Lundtoftebanen) og de i denne anledning nødvendige arbejder vedrørende 3. og 4. spor på strækningen Gentofte-Lyngby, jfr. lov nr. 180 af 4. april 1951 og lov nr. 141 af 16. april 1947.

3) Ombygning af banen København L-Farum (Hareskovbanen) og anlæg af 2. spor i det omfang, det er nødvendigt for kørsel med elektriske tog, jfr. lov nr. 89 af 15. marts 1948.

§ 2. Udgifterne til de i § 1 nævnte anlæg bevilges på de årlige finanslove.

§ 3. Ministeren for offentlige arbejder nedsætter et udvalg bestående af en formand, 2 repræsentanter for Københavns kommune, 1 repræsentant for Frederiksberg kommune og 3 repræsentanter for statsbanerne til at udarbejde et skitseprojekt til anlæg af tunnelbaner for elektriske tog i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Ministeren nedsætter endvidere et udvalg, der skal søge gennemført de fornødne aftaler om finansieringen af de i stk. 1 nævnte tunnelbaner og i fornødent omfang udarbejde lovforslag herom.

§ 4. Når det i § 3 omhandlede skitseprojekt til tunnelbaner foreligger, og når aftalerne om anlæggenes gennemførelse og finansiering er afsluttet og godkendt, kan ministeren for offentlige arbejder, om fornødent ved ekspropriation efter reglerne i forordningen af 5. marts 1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928, til ejendom eller brug erhverve eller begrænse rådigheden over privat eller offentlig ejendom, det være sig arealer, bygninger eller andre anlæg, begrænsede rettigheder over fast ejendom eller andet, når sådan erhvervelse eller begrænsning i rådigheden er fornøden af hensyn til projektets gennemførelse eller anlæggenes sikring.

Såfremt der i tiden indtil endeligt skitseprojekt til tunnelbaner foreligger, eller inden aftalerne om projektets finansiering er endeligt afsluttet, projekteres eller udføres bebyggelse eller andre anlæg og foranstaltninger, som af projekteringsudvalget, jfr. § 3, 1. stk., skønnes at ville vanskeliggøre eller fordyre den senere gennemførelse af tunnelbaneanlæggene, kan ministeren for offentlige arbejder endvidere efter udvalgets indstilling ved ekspropriation som i stk. 1 nævnt for statsbanerne foretage arealerhvervelser m. v. eller pålægge rådighedsindskrænkninger, som måtte være påkrævede for at undgå sådan vanskeliggørelse eller fordyrelse.

§ 5. Beløbene til bestridelse af de i § 3 nævnte udvalgs arbejde, herunder udgifter til tekniske forundersøgelser o. lign. samt udgifterne til de i § 4 omhandlede erhvervelser og foranstaltninger bevilges indtil videre på de årlige finanslove.

§ 6. Alle i forbindelse med de i nærværende lov omhandlede tunnelbaneanlæg udfærdigede dokumenter, udskrifter, attester m. v. fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre udgifter til det offentlige.

Efter hvad ministeren for offentlige arbejder anførte ved fremsættelsen, måtte baggrunden for lovforslagets udarbejdelse ses i den omstændighed, at den vedvarende stærke stigning i befolkningstallet i hovedstadens omegnskommuner gør det nødvendigt, at der nu foretages en forbedring af trafikforholdene, herunder en udbygning af S-banenettet. Befolkningstallet i omegnskommunerne er i dag ca. 480 000, og dette tal påregnes at blive omtrentlig fordoblet i løbet af de næste 25 år. Størstedelen af denne befolkning har deres erhverv i København, og det er derfor af den største betydning, at det på S-banenettet baserede, kollektive trafikapparat suppleres med de nu foreslåede S-baneanlæg — Køgebugtbanen, Lundtoftebanen og elektrificering af Hareskovbanen — idet den kommende befolkningstilvækst hovedsagelig vil være henvist til og bør være henvist til disse baners opland.

Desuden må der skaffes udvej for nye indføringer af S-banenettet, herunder Køgebugtbanen og Hareskovbanen, og dette vil kun kunne ske ved anlæg af tunnelbaner.

„Spørgsmålet om tunnelbaner i København må endvidere ses på baggrund af, at den stigende motorisering har bevirket, at trafikken på tilkørselsvejene til København og på det københavnske gadenet i de senere år er steget voldsomt med deraf følgende vanskeligheder for afviklingen af såvel den kollektive som den individuelle overfladetrafik.

Da motoriseringen må antages fremdeles at gå frem, vil trafikvanskelighederne stige i det mindste i takt hermed. Allerede i dag er situationen alvorlig, og de foranstaltninger, man har truffet med hensyn til ensretning af trafik, parkeringsforbud m. v., kan kun betegnes som en nødhjælp. Såfremt trafikken fra omegnen til København og trafikken i selve København i fremtiden skal afvikles på tilfredsstillende vis, vil det være nødvendigt, at der sker en afgørende aflastning af gadenettet, og dette kan på rationel måde kun ske ved at søge trafikken lagt ned under jorden. Det har andre storbyer måttet gøre, og København kan næppe komme uden om det. Der skal med andre ord i tilslutning til udbygningen af S-banenettet tages fat på et tunnelbaneanlæg. Det er en stor opgave, og det er uden videre klart, at det er noget, der både af tekniske og økonomiske grunde må strække sig over mange år, men vi kan ikke blive ved at gå uden om opgaven."

De i § 1 omhandlede S-baneanlæg ville efter ministerens opfattelse antagelig kunne være fuldført i løbet af 6-8 år, og det måtte anses for nødvendigt, at man senest til dette tidspunkt, men helst væsentligt tidligere, kunne gå i gang med de egentlige tunnelbaneanlæg.

„Det er jo ikke noget nyt spørgsmål, og det har været genstand for mange overvejelser og forhandlinger. I de senere år har der været ført orienterende forhandlinger mellem de pågældende tekniske instanser inden for statsbanerne og Københavns kommune om linjeføringen for et sådant fremtidigt tunnelbanenet, og så vidt jeg har forstået, har man ved disse forhandlinger fundet frem til et grundlag for den videre og endelige udarbejdelse af et projekt. For at få sagen ind i mere faste rammer er det i lovforslaget foreslået, at der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde et sådant projekt."

Lovforslaget fik i folketinget stort set en velvillig modtagelse, selv om navnlig Axel Kristensen (V) og Gottschalck-Hansen (KF) havde en række indvendinger at gøre mod forskellige af dets bestemmelser. Skulle lovforslaget kunne blive gjort til genstand for den grundige udvalgsbehandling, som der fra flere sider næredes ønske om, lod det sig imidlertid ikke gennemføre i den tilbageværende del af samlingen, og dette var ministeren villig til at affinde sig med.

Det udvalg, som fik sagen til behandling, afgav ikke betænkning.