Loven indeholder beskatningsregler for aktieselskaber, andelsselskaber, kooperative virksomheder og erhvervsdrivende foreninger, stiftelser og institutioner m. fl., d. v. s. for alle andre skattepligtige end personer og dødsboer, og afløser reglerne om beskatning af de nævnte selskaber m. v. i statsskatteloven, i de årlige udskrivningslove, senest lov nr. 127 af 31. marts 1960, i de årlige ligningslove, senest lovbekendtgørelse nr. 326 af 15. december 1959, samt i kommuneskatteloven.

Lovens hovedformål er at rationalisere og forenkle de hidtidige komplicerede regler om beskatning af aktieselskaber og erstatte den progressive beskatning med en proportional skat. Derimod tilsigter loven ikke ændringer i den samlede udskrivning af aktieselskabsskat.

Loven, der ændredes på flere punkter under behandlingen i folketinget, har i hovedsagen følgende indhold:

Afsnit I. Skattepligten. (§§ 1-3).

Ifølge § 1 påhviler skattepligt i henhold til loven her i landet hjemmehørende: 1) indregistrerede aktieselskaber, 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, 3) brugsforeninger, 4) produktions- og salgsforeninger, 5) gensidige forsikringsforeninger, som også overtager forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar, og 6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, for så vidt angår indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Som forannævnte punkt 2) er formuleret, vil kommanditselskaber og partrederier ikke længere være selvstændigt skattepligtige.

I henhold til § 2 påhviler skattepligt endvidere selskaber og foreninger af den i § 1 nævnte art, som har hjemsted i udlandet, når de a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på anden måde er berettiget til andel i overskuddet af en sådan virksomhed, b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter alene indtægter fra de nævnte indkomstkilder.

Undtaget fra skattepligten er ifølge § 3 1) staten og dens institutioner, 2) kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner, 3) anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken, 4) havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas- og vandværker, når indtægterne udelukkende kan anvendes til disse foretagenders formål, 5) skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, når de er selvejende institutioner og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål, 6) kreditforeninger, kreditkasser, hypotekforeninger, Byggeriets Realkreditfond, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond samt spare- og lånekasser, 7) sociale boligselskaber, 8) Danmarks nationalbank og 9) efter finansministerens bestemmelse i hvert enkelt tilfælde de i lov nr. 332 af 5. december 1958 om visse finansieringsinstitutter omhandlede aktieselskaber.

Paragraffen indeholder i øvrigt nærmere regler, hvorefter finansministeren kan fritage foreninger m. v. helt eller delvis for skat, i almindelighed betinget af, at indtægten anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Fritagelsesreglerne finder tillige anvendelse på aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, når den alt overvejende del af aktiekapitalen ejes af en forening med almenvelgørende formål. Fritagelsesadgangen i disse tilfælde udvidedes ved nogle i udvalgsbetænkningen stillede og af folketinget tiltrådte ændringsforslag.

Afsnit II. Indkomstskattepligtens indtræden og ophør. (§§ 4-7) indeholder regler, som ikke væsentligt afviger fra de hidtil gældende.

Afsnit III. Den skattepligtige indkomst. (§§ 8-16).

I § 8 fastslås, at selskaber og foreninger m. v. fremtidig ikke svarer særlig indkomstskat, men at deres særlige indkomst medregnes ved opgørelsen af deres almindelige indkomst efter reglerne i lov om særlig indkomstskat, jfr. nedenfor under nr. 14.

Ifølge § 11 kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber og foreninger m. v. fradrages halvdelen af de i indkomståret erlagte forfaldne indkomstskatter, der er pålignet i henhold til loven. Ifølge de hidtidige regler om skattefradrag kunne ikke alle de et selskab pålignede indkomstskatter fradrages. I gennemsnit har de fradragsberettigede skatter i de senere år andraget lidt over 40 pet. af det samlede skattetilsvar.

§ 13, stk. 1, der nu kun indeholder bestemmelser, hvorefter overkurs og udbytte af egne aktier ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, hvilket er i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, indeholdt i det oprindelige lovforslag også en bestemmelse om, at beløb, som et selskab oppebærer som udbytte af aktier eller andele i andre sådanne selskaber, skulle være fritaget for beskatning, medmindre de pågældende aktier eller andele var erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i det udbyttemodtagende selskabs næringsvirksomhed. Denne bestemmelse, hvorved dobbelt selskabsbeskatning i disse tilfælde faldt bort, udgik imidlertid ved 2. behandling ifølge et i betænkningen indeholdt ændringsforslag, der stod i forbindelse med det ligeledes i betænkningen foreslåede „udbyttefradrag", i den endelige lov ændret til et „indkomstfradrag". Til erstatning indsattes i § 17 bestemmelser om „datterselskabslempelse", jfr. nedenfor.

I §§ 14-16 gives bestemmelser om beskatning af brugsforeninger og produktions- og salgsforeninger. I det fremsatte lovforslag var de hidtidige regler, hvorefter den skattepligtige indkomst ansattes til 4 pct. af den del af foreningernes formue, som svarede til omsætningen med ikke-medlemmer, og 6 pct. af den del af formuen, som svarede til omsætningen med medlemmer, foreslået forenklet for brugsforeninger således, at indkomsten skulle ansættes til 5 pct. af formuen. Endvidere var det foreslået at afskaffe det fradrag, som nu gives såvel brugsforeninger som salgs- og produktionsforeninger på 1/4 af den del af foreningens indtægter, som er anvendt til forøgelse af foreningens formue, dog højst 1/4 af den ansatte indkomst.

I det nedsatte udvalg opnåedes der imidlertid enighed om at udsætte en egentlig reform af kooperationens beskatningsforhold til det følgende folketingsår, men det fandtes hensigtsmæssigt, at de gældende regler om indkomstopgørelsen indarbejdedes i lovforslaget, og de herom stillede ændringsforslag, der dog kun tiltrådtes af flertallet (S, RV og DK), vedtoges. Derimod opretholdtes den foreslåede omdannelse af de kooperative virksomheders indkomstskatter til stat og kommune til en samlet skat, der opkræves som en statsskat, hvoraf kommunerne får en andel, jfr. nedenfor.

Afsnit IV. Indkomstskattens beregning. (§§ 17-23).

§ 17 bestemmer, at de i § 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber udreder indkomstskatten med 44 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger et særligt "indkomstfradrag", der udgør halvdelen af selskabets skattepligtige indkomst, dog højst 2½ pct. p. a. af selskabets indbetalte aktiekapital, beregnet på grundlag af aktiernes pålydende værdi. Friaktier henregnes kun til aktiekapitalen, såfremt de er tildelt aktionærerne før den 1. januar 1962. Det forudsættes herved ifølge betænkningen, at friaktier, der udstedes efter 1. januar 1962, ikke vil blive indkomstbeskattet hos aktionæren. Bestemmelsen har til formål at hindre, at et selskab gennem udstedelse af friaktier, der er skattefri for aktionærerne, vilkårligt skal kunne forøge overgrænsen for udbyttefradrag.

Ved § 17 opretholdes en regel om nedsættelse af den beregnede indkomstskat for de forannævnte selskaber for virksomhed i udlandet, idet den beregnede indkomstskat nedsættes med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til denne del af indkomsten. Indtægten ved virksomhed i udlandet skal i almindelighed opgøres som nettoindtægten efter fradrag af de i udlandet betalte skatter. Efter de hidtidige regler har skattefriheden været bestemt af bruttoindtægten fra udlandet.

Paragraffen giver endvidere regler om ,,datterselskabslempelse", stort set svarende til de nugældende, dog med den ændring, at lempelse kan bevilges, såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller andelskapital, mens kravet nu i almindelighed er 50 pct. Endelig hjemles der mulighed for hel eller delvis eftergivelse af skatten af "holdingselskaber", når deres eneste formål er at eje aktier i et bestemt andet selskab, hvori de ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Bestemmelserne om indkomstskattens beregning ændredes under lovforslagets behandling i folketinget. Ifølge det fremsatte lovforslag skulle indkomstskatten beregnes med 44 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst oversteg 5 000 kr. I udvalget foresloges 5 000 kr.-fradraget erstattet af et „udbyttefradrag" på halvdelen af selskabets udbytte det pågældende regnskabsår, dog højst 2½ pct. af selskabets indbetalte aktiekapital. Bestemmelserne herom vedtoges ved 2. behandling, men ifølge ændringsforslag i tillægsbetænkningen ændredes udbyttefradraget ved 3. behandling til det nævnte indkomstfradrag. Reglen om holdingselskaber indsattes ligeledes ved 3. behandling. Bestemmelsen om „datterselskabslempelse" indsattes ved 2. behandling i forbindelse med opgivelse af den foran ad § 13 refererede ikke vedtagne regel om skattefrihed for aktieselskaber af udbytte fra andre aktieselskaber.

I § 18 fastsættes indkomstskatten for brugsforeninger til 44 pct. af den beregnede indkomst efter „fjerdedelsfradrag" for investeringer. Foreninger, der udelukkende foretager indkøb af råstoffer, som medlemmerne benytter til deres bedrifts udøvelse, samt hovedforeninger med samme formål svarer dog kun skatten med 18 pct. Efter § 19 svarer produktions- og salgsforeninger ligeledes 18 pct. Disse regler medfører, at skatten af kooperative virksomheder vil indbringe samme provenu som de nugældende beskatningsregler.

Gensidige forsikringsforeninger og de i § 1, nr. 6, nævnte foreninger m. v. samt udenlandske selskaber og foreninger, der i almindelighed ikke vil kunne udnytte et „indkomstfradrag", beregnet på grundlag af en aktie- eller andelskapital, svarer ifølge §§ 20 og 21 som affattet ved 2. behandling 41 pct. af den fulde skattepligtige indkomst. Efter de oprindeligt foreslåede regler skulle disse selskaber og foreninger beskattes efter samme regler som aktieselskaber.

Ifølge § 23 skulle der tilfalde den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen har drevet virksomhed, 3/25 eller 12 pct. af den udredede indkomstskat, hvorved skatten af selskaber ville indbringe kommunerne omtrent det samme beløb som efter de gældende regler. Under behandlingen i folketinget ændredes denne andel til 3/20 eller 15 pct.

Afsnit V indeholder bestemmelser om ligning, selvangivelse og opkrævning. (§§ 24-30).

Det fastsættes, at ligning af selskaber m. v. foretages direkte af skatterådet i den skattekreds, hvorunder det pågældende selskabs kommune henhører. Selskaberne skal indsende selvangivelse senest 30. april; hvis det pågældende indkomstår udløber i det kalenderår, hvori selvangivelsen skal indgives, dog 31. maj.

Reglerne om følgerne af ikke-rettidig indsendelse af selvangivelse er lempeligere end de hidtidige ved kontrolloven fastsatte. De går ud på, at indkomstskatten forhøjes med 1 pct. for hver dag, fristen er overskredet, dog højst med 10 pct. Forhøjelsen skal udgøre mindst 50 kr. og kan ikke overstige 5 000 kr. Derudover kan selvangivelse søges fremtvunget ved tvangsbøder.

Indkomstskatten forfalder til betaling 1. november med betalingsfrist til 20. november. Skatten opkræves af den pågældende amtstue (i København direktoratet for Københavns skattevæsen).

I afsnit VI, andre bestemmelser (§§ 31-34), fastsættes regler om adgang til sambeskatning af to eller flere aktieselskaber, bødeansvar for urigtig selvangivelse m. v.

Afsnit VII (§§ 35-41) indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Lovens bestemmelser skal første gang finde anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63. For de første skatteår fastsættes dog særlige maksimumsgrænser for skatten, hvorved overgangen til de nye regler mildnes i de tilfælde, hvor selskaber og foreninger får skatteforhøjelser. For kommanditselskaber og partrederier, som fremtidig ikke bliver selvstændigt skattepligtige, fastsættes regler om særlig, moderat beskatning af reserver, opsamlet forud for de nye reglers ikrafttræden.

Ved fremsættelsen erklærede finansministeren, at det ikke var hensigten at foreslå ændringer i den samlede udskrivning af aktieselskabsskat, men alene at forenkle og rationalisere. Skatteprocenten var derfor fastsat således, at skatten ville indbringe samme provenu som den gældende aktieselskabsskat. Skatteprocentens højde ville afhænge af, om skatten skulle beregnes af hele indkomsten eller af indkomsten efter fradrag for betalte skatter. Hvis der intet fradrag gaves, ville skatteprocenten blive 36. Indrømmede man fuldt skattefradrag, ville den blive 52. Med halvt skattefradrag, som nogenlunde svarede til de gældende regler om fradrag, ville den blive 43, der for at afbøde provenutabet ved det foreslåede 5 000 kr.-fradrag var forhøjet til 44.

Ved 1. behandling var Hans R. Knudsen (S) tvivlende over for den foreslåede halve skattefradragsret samt 5 000 kr.-fradraget. Paabøl (V) og Fanger (KF) var tilfredse med den foreslåede forenkling ved overgang til proportional skat, men ønskede i forbindelse med reformen en nedsættelse af skatten. De ønskede endvidere fuldt fradrag for betalte skatter samt et fradrag i indkomsten på 5 pct. af aktiekapitalen svarende til almindelig forrentning af denne i stedet for det foreslåede 5 000 kr.-fradrag. Også Baunsgaard (RV) ønskede et 5 pct.-fradrag overvejet i stedet for 5 000 kr.-fradraget. Han savnede begrundelse for bevarelsen af den fiktive indkomstopgørelse for kooperative foretagender og ønskede forskel i beskatningen af åbne og lukkede brugsforeninger. Niels Andersen (DR) fandt de foreslåede bestemmelser rimelige. Ragnhild Andersen (DK) havde ikke noget imod den foreslåede forenkling, men mente, at selskaberne burde af med betydeligt mere i skat. I sine svarbemærkninger udtalte finansministeren (Kampmann), at han var meget villig til at forhandle om 5 000 kr.-fradraget, men at et 5 pct.-kapital-fradrag, som han gjorde opmærksom på at man nu kun har for en del af aktieselskabsskatten, nemlig kun med hensyn til statsskatten og kun med hensyn til udbytteraten, ikke kunne accepteres og ville betyde, at forenklingen faldt væk.

I betænkningen fra det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, stilledes af finansministeren (Philip) med tilslutning af udvalget eller et flertal (S, RV, DR) en række ændringsforslag. I stedet for 5 000 kr.-fradraget foresloges til delvis afbødning af dobbelt selskabsbeskatning et „udbyttefradrag" på halvdelen af selskabets udbytte, dog ikke ud over 2% pct. af selskabets indbetalte aktiekapital. Samtidig foresloges reglen om, at aktieselskaber ikke skulle svare skat af udbytte fra andre selskaber, udtaget af lovforslaget, og til gengæld indsattes bestemmelsen om datterselskabslempelse. De foreslåede ændringer i reglerne om indkomstopgørelse for kooperative virksomheder blev opgivet, og i lovforslaget foresloges indsat bestemmelser om beskatning af kooperative virksomheder så nær som muligt svarende til de nugældende, dog med afløsning af de nugældende skatter til stat og kommune af en samlet statsskat, hvoraf kommunen får en andel. Den kommunale andel foresloges forhøjet fra 3/25 til 3/20.

Et mindretal (V og K) stillede i betænkningen ændringsforslag om et fradrag på 5 pct. af aktiekapitalen, før aktieselskabsskatten beregnedes. Ændringsforslaget begrundedes i betænkningen således: „Kapitalfradraget på 5 pct. vil formindske de udsving, som fremkommer ved, at man går over fra progressiv til proportional beskatning. Et sådant fradrag har den virkning, at det fritager den del af et selskabs indkomst, der svarer til normal forrentning af aktiekapitalen, for den dobbeltbeskatning, som selskabsbeskatning er ensbetydende med. Endvidere vil et sådant kapitalfradrag have den virkning, at det stiller finansiering med aktiekapital skattemæssigt lige med finansiering med lånekapital".

Mindretallets ændringsforslag forkastedes ved 2. behandling imod de øvrige partiers stemmer, mens de af finansministeren stillede ændringsforslag vedtoges. Under 2. behandling, hvor bl. a. koope- rationsbeskatningen drøftedes, udtalte Paabøl (V), at det var hans partis principielle stilling, at kooperative virksomheder burde beskattes på samme måde som andre selskaber, d. v. s. af det fulde regnskabsmæssige overskud, også af dividende. Dog burde produktions- og salgsforeninger, men ikke brugsforeninger, være berettiget til at fradrage dividende i den skattepligtige indkomst, idet dividende i disse tilfælde ville blive beskattet hos modtageren.

Lovforslaget henvistes på ny til udvalgsbehandling. I tillægsbetænkningen indstillede et flertal (S, RV og DR) lovforslaget til vedtagelse med forskellige af finansministeren foreslåede ændringer. Ændringerne gik bl. a. ud på at erstatte det ved 2. behandling indførte udbyttefradrag med et indkomstfradrag — altså uafhængigt af, om der udbetaltes udbytte — på halvdelen af selskabets skattepligtige indkomst, dog højst 2½ pct. af den indbetalte aktiekapital. I øvrigt stilledes ændringsforslag om mulighed for skattefrihed for visse finansieringsinstitutter og holdingselskaber.

Et mindretal (V og K) stillede underændringsforslag om, at maksimum for det foreslåede indkomstfradrag skulle være 5 pct. af den indbetalte aktiekapital i stedet for 2½ pct., og erklærede, at hvis dette ændringsforslag vedtoges, ville mindretallet kunne stemme for lovforslaget med de af finansministeren i øvrigt foreslåede ændringer.

Ved 3. behandling vedtoges de af finansministeren stillede ændringsforslag, mens mindretallets underændringsforslag forkastedes imod de øvrige partiers stemmer. Et af kommunisterne stillet ændringsforslag, hvorefter skatteprocenten skulle sættes til 60, forkastedes imod kommunisternes stemmer. Det ændrede lovforslag vedtoges med 67 stemmer imod 51 (V, KF og DK). 2 medlemmer (Thorkil Kristensen (UP) og Aksel Larsen (SF)) undlod at stemme.