Ved beslutningen giver folketinget tilslutning til ratifikation af den i overskriften nævnte konvention.

I konventionen bestemmes, at ratificerende lande skal fremme princippet om lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi. Endvidere skal et ratificerende land sikre ligelønsprincippets gennemførelse, for så vidt det er foreneligt med de metoder, der i vedkommende land følges ved fastsættelse af lønninger.

Når arbejdskonferencen har vedtaget en konvention om lige løn til mænd og kvinder, står det i forbindelse med, at det i den programerklæring, der står som indledning til Den internationale Arbejdsorganisations statut, hedder, at medlemslandene bekræfter princippet om lige løn for lige arbejde.

„For Danmarks vedkommende er" — anførte arbejdsministeren ved fremsættelsen — „princippet om lige løn til mænd og kvinder gennemført for tjenestemænd og andre offentligt ansatte.

Når der er tale om beskæftigelse på det private arbejdsmarked, er lønfastsættelsen her i landet sædvanemæssigt overladt til arbejdsmarkedets parter ved fri forhandling, og staten kan derfor ikke påtage sig at sikre, at princippet om lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi gennemføres. Ifølge konventionen går statens forpligtelse her ikke videre end til, at regeringen skal søge at fremme princippets gennemførelse.

Hvis forslaget vedtages og Danmark ratificerer konventionen, agter regeringen at virke for at fremme ligelønsprincippets gennemførelse inden for det private arbejdsmarked ved at udsende en henvendelse til arbejdsmarkedets hovedorganisationer. Heri vil regeringen opfordre organisationerne til at have opmærksomheden henvendt på ligelønsprincippet ved fremtidige lønforhandlinger, og regeringen vil tilbyde organisationerne sagkyndig hjælp til at undersøge spørgsmål, der måtte være af betydning ved forhandlinger om princippets gennemførelse."

Angående ratifikationen af denne og den nedenfor omtalte konvention udtalte ministeren i øvrigt:

„Jeg vil gerne fremhæve, at spørgsmålet om Danmarks ratifikation af disse to konventioner har været drøftet i arbejds- og socialministeriernes udvalg vedrørende Den internationale Arbejdsorganisation, hvor både administrationen og arbejdsgivernes og arbejdernes hovedorganisationer er repræsenteret. I dette udvalg har der været enighed om at foreslå Danmarks ratifikation af disse to konventioner. Dette vidner om, at der på arbejdsmarkedet er forståelse for betydningen af at arbejde henimod lige løn for mænd og kvinder og lige muligheder for alle til beskæftigelse og erhverv.

Ved at ratificere disse to konventioner har Danmark givet udtryk for sin tilslutning til disse to grundlæggende principper.

Regeringen lægger megen vægt på, at Danmark på denne måde manifesterer sin vilje til at arbejde for deres virkeliggørelse. Jeg kan også nævne, at der i Nordisk Råd har været interesse for spørgsmålet om de nordiske landes ratifikation af ligelønskonventionen, som foreløbig er ratificeret af to nordiske lande, nemlig Island og Norge, medens konventionen om forskelsbehandling er ratificeret af Norge."

Forslaget til folketingsbeslutning henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der indstillede det til vedtagelse uændret. I den enstemmige betænkning hedder det:

„Udvalget har modtaget en deputation fra Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, på hvis foranledning man har drøftet betimeligheden af oprettelse af et ligelønsråd med repræsentanter for arbejdsmarkedets hovedorganisationer for at sikre en aktiv indsats for ligelønsprincippets gennemførelse.

Udvalget har dog ikke ønsket at foreslå et ligelønsråd oprettet under hensyn til det i bemærkningerne til lovforslaget anførte om, at regeringen har til hensigt at rette henvendelse til arbejdsmarkedets parter om ved de kommende lønforhandlinger at tilstræbe princippet om ligeløn gennemført i overenskomsterne, samt at regeringen for at fremme forhandlingerne agter at tilbyde parterne teknisk bistand til undersøgelse og vurdering af spørgsmål vedrørende ligeløn."

Forslaget vedtoges enstemmigt.