Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til beløb 5 933 mill. kr. og udgifter til beløb 5 528 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 405 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 6 068 mill. kr., 5 624 mill. kr. og 444 mill. kr., hvorved det anslåede overskud forøgedes med 39 mill. kr.
Ved fremsættelsen af finanslovforslaget udtalte finansministeren indledningsvis:
„Før jeg går nærmere ind på den finansielle stilling, skal jeg kort omtale det igangværende arbejde med en reform af statens budget og regnskab samt enkelte tekniske ændringer i budgetopstillingen.
Arbejdet med budgetreformen har, som jeg tidligere har oplyst her i tinget, i de sidste år været rettet mod at tilvejebringe en mere systematisk og enkel opstilling af de enkelte ministeriers budgetter. Det ret omfattende forarbejde hertil er nu afsluttet, og det er tanken i år at gå over til den nye opstilling, for så vidt angår §§ 17, 21 og 22. For at holde denne rent tekniske omlægning isoleret fra de egentlige bevillingsforslag vil overgangen først blive gennemført ved et samlet ændringsforslag til de 3 paragraffer under forslagets 2. behandling.
Det i dag fremsatte finanslovforslag er således opstillet efter samme mønster som tidligere.
Med hensyn til budgetopstillingen i øvrigt skal jeg nævne, at man efter gennemførelsen af den nye vejlov fremtidig vil optage samtlige tilskud til vejarbejder på § 26. Hidtil har det som bekendt været praksis at bogføre kommunernes direkte andel af motorafgifterne som et fradrag i provenuet af disse afgifter, og konsekvensen af den ændrede opstilling bliver således en forøgelse af budgettets samlede indtægter og udgifter med dette beløb. Når jeg i det følgende skal omtale budgettets hovedposter, har jeg fundet det praktisk også for de tidligere år at medregne disse vejtilskud i statens civile anlægsudgifter, således at tallene for de forskellige år kan sammenlignes direkte.
En anden ændring i budgetopstillingen er sket derved, at man efter gennemførelsen af den nye tjenestemandslov ikke har kunnet opretholde de hidtidige bidrag til pensionskontoen fra de enkelte styrelsers budgetter, og disse bidrag er derfor faldet bort på det foreliggende forslag. For statsvirksomhederne er det imidlertid af værdi at nå frem til et så dækkende billede af driftsresultatet som muligt. Det er derfor også min hensigt på dette område fortsat at lade et udtryk for den påløbende pensionsforpligtelse indgå i omkostningerne, på samme måde som forrentning og afskrivning er blevet opretholdt i virksomhedernes regnskaber. Den nærmere fremgangsmåde ved beregningen af disse omkostninger er for tiden under overvejelse i finansministeriet.
Jeg skal herefter vende mig til den finansielle stilling og vil først nævne, at statsregnskabet for 1957-58, når det i april-juli 1957 opkrævede „dollartillæg" på bilerne medregnes blandt afgifterne, sluttede med et overskud på drifts- og anlægsbudgettet på godt 600 mill. kr. mod ca. 660 mill. kr. året før. Stillingen på kapitalbudgettet blev derimod, bl. a. i kraft af stabiliseringslånet, forbedret med ca. 175 mill. kr. Finansieringsbehovet blev således nedbragt med 120 mill. kr. til godt 250 mill. kr. og kunne ligesom året før dækkes næsten fuldt ud gennem salg af statsobligationer.
For indeværende år var stillingen ved finansårets begyndelse som bekendt den, at der kunne budgetteres med et overskud på drifts- og anlægsbudgettet på ca. 600 mill. kr., altså det samme som for det foregående år. På kapitalposterne var påregnet en nettoudbetaling af omtrent samme størrelse, når præmieobligationslånet blev forudsat forlænget.
Der foreligger nu oplysninger om statsindtægter, nye bevillinger o. s. v. for den første halvdel af finansåret, og der er på dette grundlag foretaget en revision af de oprindelige overslag. Langt de fleste af disse ændringer af skønnene er dog af ret underordnet betydning og har ikke som helhed nogen nævneværdig indflydelse på nettostillingen. På et enkelt, meget væsentligt punkt er der imidlertid sket en ændring i forudsætningerne for den oprindelige finansplan. Jeg tænker herved på den nye tjenestemandslov, som bevirker merudgifter på næsten 150 mi. kr. Hovedsagelig som følge deraf må overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet i dag anslås at blive tilsvarende mindre end oprindelig anslået — d. v. s. ca. 450 mill. kr.
Dette har endvidere haft til følge, at staten ikke helt har kunnet ophøre med at optage lån i markedet. Lånebehovet har dog været af en så beskeden størrelse, at man i de første måneder af finansåret kunne begrænse salget af S-lånene væsentligt og i september kunne skride til en fuldstændig suspension af salget i forbindelse med optagelsen af de 2 statslån på i alt 150 mill. kr. I alt er der herefter optaget obligationslån i markedet på 185 mill. kr. i dette finansår, hvilket skulle være tilstrækkeligt til at dække nettoudbetalingerne uden træk på nationalbanken og uden yderligere salg af obligationer.
For det kommende finansår er der på drifts- og anlægsbudgettet regnet med en opgang i indtægterne på godt 100 mill. kr. til 5 933 mill. kr. og en udgiftsstigning på ca. 150 mill. kr. til 5 528 mill. kr. Overskuddet er budgetteret til 405 mill. kr. mod 445 mill. kr. i indeværende år.
I sammenligning med de bevægelser i indtægter og udgifter, som vi har set i de seneste år, og som i reglen har været af størrelsen 300-400 mill. kr. årlig, er de omtalte forskydninger på budgettet beskedne. Dette står i første række i forbindelse med, at nogle af de faktorer, der i årene forud har været stærkt medvirkende til væksten i budgettet, ikke kan ventes at gøre sig så stærkt gældende i 1959-60. Jeg skal senere komme nærmere ind herpå, men skal allerede her nævne, at den almindelige dæmpning af opgangen i priser og pengeindkomster naturligvis også sætter sit præg på statsbudgettets indtægter og udgifter. Endvidere er den vækst i udgifterne, som folkepensionsloven medførte, nu ved at ophøre, og det samme gælder omend i mindre grad — udvidelsen af statens investeringer. Forsvarsudgifterne er på budgettet optaget med omtrent samme beløb som i år...."
Efter derpå at have gjort rede for en række forskydninger på budgettet anførte finansministeren i nogle slutningsbemærkninger bl. a.:
„Sammenholder man de indtægts- og udgiftsposter, jeg her har gennemgået — og som omfatter samtlige statsbudgettets poster med undtagelse af egentlige lånetransaktioner — viser de i 1955-56 nettoindbetalinger til staten på ca. 70 mill. kr. I de følgende 3 finansår bliver tallet henholdsvis 200, 250 og 300 mill. kr. for derefter i 1959-60 på ny at falde til godt 100 mill. kr. Bevægelserne i de sidste år hænger først og fremmest sammen med ændringerne i indtægten af stabiliseringslånet.
Jeg finder det i og for sig ret bemærkelsesværdigt, at det har vist sig muligt over denne årrække at finansiere ret store nye udgifter — jeg skal således nævne folkepensionen, den nye tjenestemandslov og forøgelsen af statens egne anlægsudgifter — med de samme eller lidt lavere skattesatser. Årsagen hertil er først og fremmest de intensive sparebestræbelser — herunder også tilbageholdenhed over for mange nye udgiftsønsker — begrænsningen af forsvarsudgifterne og omlægningen af en væsentlig del af boligbyggeriets finansiering til det private kapitalmarked.
Overskuddet på statsbudgettet har — som jeg så ofte har fremhævet her i tinget — haft betydning i to henseender. For det første har det bevirket en begrænsning af den indre efterspørgsel her i landet og dermed lettet presset på valutabalancen; for det andet har det gjort det muligt at finansiere en væsentlig del af afdragsbetalingerne på statsgælden, der i disse år har udgjort omkring 400 mill. kr. årlig, og derigennem bidraget til at mindske statens behov for låntagning i markedet. Værdien af denne forsigtige finanspolitik har ikke mindst været tydelig i det sidste år, hvor den har været en betydningsfuld forudsætning for, at vi har kunnet udnytte de gunstigere ydre vilkår for den danske økonomi til en væsentlig lempelse af kreditpolitikken. Det har herigennem været muligt i det sidste halve år at opnå en forøgelse af byggeaktiviteten og — som den seneste tids nedgang i arbejdsløsheden viser — dermed også en forøgelse af produktion og beskæftigelse over en bredere front, uden at der er opstået noget pres på valutabalancen.
Det må være en hovedopgave i den kommende tids økonomiske politik at søge den gunstige situation fastholdt i det omfang, konjunktursituationen i udlandet giver grundlag herfor. Vi må herunder navnlig holde os for øje, at valutareserverne — uanset den væsentlige styrkelse, der har fundet sted — fortsat er beskedne i forhold til udenrigsomsætningen og de forskydninger i denne, som selv mindre ændringer i pris- og afsætningsvilkårene i udlandet kan give anledning til. Med den nuværende tilfredsstillende beskæftigelsessituation må denne problemstilling tilsige stor forsigtighed i den finansielle politik. Det nu forelagte budgetforslag indebærer en mindre lempelse af finanspolitikken, idet overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet reduceres lidt og opkrævningen af stabiliseringslånet ophører. En yderligere lempelse vil efter regeringens opfattelse ikke være forsvarlig, således som den økonomiske situation nu tegner sig, og forslag om nye udgifter eller lempelse af beskatningen vil derfor kun kunne komme på tale i den udstrækning, der gennem besparelser kan skabes dækning herfor."
Ved finanslovforslagets 1. behandling talte foruden de finanspolitiske ordførere i alt 23 medlemmer samt de fleste af ministrene.
Efter at forslaget var overgået til 2. behandling, henvistes det til finansudvalget, hvis enstemmige betænkning indledes således:
„Udvalget har gennemgået finanslovforslagets enkelte paragraffer. Der er stillet en række skriftlige spørgsmål til ministrene, og svarene herpå er opført under de respektive paragraffer.
Endvidere er der afholdt en del samråd med ministrene. Disse samrådsspørgsmål er ligeledes nævnt under de respektive paragraffer.
Med henblik på gennemførelsen af en hensigtsmæssig og ensartet opstilling af finanslovens driftsbudgetter er der af udvalget vedrørende statens budget og regnskab udarbejdet nye opstillinger af finanslovens § 17. Handelsministeriet, § 21. Forsvarsministeriet, og § 22. Finansministeriet. Nærværende betænkning indeholder ændringsforslag fra handelsministeren vedrørende § 1 og § 17, fra forsvarsministeren vedrørende § 21 og fra finansministeren vedrørende § 22 til en ændret opstilling af § 17, § 21 og § 22, og for § l's vedkommende overførsel til § 17 af visse gebyrer. Ændringsforslagene indeholder ikke ændringer af det tidligere foreslåede samlede bevillingsbeløb.
De fra ministrene i øvrigt modtagne ændringsforslag vil som tidligere blive stillet som ændringsforslag til lovforslagets 3. behandling."
Ved 2. behandling havde foruden udvalgets ordfører og finansministeren kun Alfred Jensen (DK) ordet, idet der kun var stillet de nævnte ændringsforslag, som tilsigtede en omplacering af forskellige poster på driftsregnskabet. Efter at disse ændringsforslag var vedtaget, henvistes forslaget til fornyet udvalgsbehandling.
Mellem 2. og 3. behandling afgav finansudvalget en tillægsbetænkning med i alt 503 ændringsforslag. Af disse var 491 stillet af ministrene og tiltrådt af hele udvalget, mens 6 var stillet af ministrene og tiltrådt af et flertal af udvalgets medlemmer, i et enkelt tilfælde dog kun af et mindretal. Endelig var 6 ændringsforslag stillet af mindretal.
Uden for tillægsbetænlrningen stilledes fra kommunistisk side en række ændringsforslag vedrørende forbedring af de værnepligtiges forhold, nedsættelse af den militære tjenestetid og forhøjelse af det beløb, der stilles til rådighed for beskæftigelsesforanstaltninger, fra 30 mill. kr. til 60 mill. kr.
Ved 3. behandling førtes der først en forhandling om ændringsforslagene, som derpå sattes til afstemning efter en omdelt fortegnelse, hvori ændringsforslagene i tillægsbetænkningen var ordnet efter ministerier. Resultatet blev, at samtlige af ministrene stillede ændringsforslag vedtoges, mens de øvrige ændringsforslag forkastedes.
I den afsluttende debat, der fandt sted en dag senere, havde foruden udvalgets ordfører og finansministeren kun 2 medlemmer ordet.
Ved afstemningen vedtoges finanslovforslaget med 129 stemmer mod 5 (DK).