Loven har følgende indhold:

§ 1. De ved den endelige afvikling af „Krigsforsikringen af løsøre", „Krigsforsikringen af landbrugets løsøre", „Krigsforsikringen af privat indbo", „Krigsforsikringen af bygninger for industri, håndværk og handel" og „Krigsforsikringen for landbrugsbygninger" fremkommende overskud anvendes til følgende formål:

1) Et beløb af 4,8 mill. kr. anvendes til fordeling mellem nedenstående organisationer m. v. med følgende beløb:

Industrirådet 650 000 kr.
Håndværksrådet 650 000
Grosserer-Societetets Komité 300 000
Provinshandelskammeret 300 000
De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark 200 000
De danske Handelsforeningers Fællesorganisation 200 000
Assurandør-Societetet 200 000 kr.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 500 000
De samvirkende danske Landboforeninger 1 100 000
De samvirkende danske Husmandsforeninger 550 000
Andelsudvalget ............................ 150 000

De omhandlede beløb skal med statsministerens godkendelse anvendes til ungdommens uddannelse og til sådanne formål, der vedrører de pågældende organisationers forsknings- og oplysningsarbejde.

2) Et beløb af 1,25 mill. kr. tillægges Foreningen „Norden".

3) Et beløb af 250 000 kr. tillægges institutionen „Lejrskolen for nordisk Ungdom" i Hillerød til fremme af dens formål.

4) Et beløb på 1,5 mill. kr. stilles til rådighed for finansministeren til med tilslutning fra folketingets finansudvalg at yde erstatning i tilfælde, hvor der uanset rettidig anmeldelse til krigsforsikringsforbundene ikke er opnået fuld erstatning for indtrufne krigsskader. Sådan erstatning kan dog kun ydes, når den udækkede del af tabet er væsentlig i forhold til den samlede skade, og når forholdene i øvrigt i særlig grad taler derfor.

Finder ikke hele beløbet anvendelse på denne måde, fordeles resten mellem de i § 1, nr. 8, nævnte dansk-færøske og dansk-islandske fonds med halvdelen til hver.

5) Et beløb af 3,5 mill. kr. anvendes til forøgelse af den under den danske afdeling af fondet for dansk-norsk samarbejde henlagte kapital.

6) Et beløb af 7,5 mill. kr. anvendes til oprettelse af et dansk-svensk fond med det formål at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Sverige og Danmark på kulturelle og andre områder.

7) Et beløb af 2,5 mill. kr. anvendes til oprettelse af et dansk-finsk fond med det formål at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Finland og Danmark på kulturelle og andre områder.

8) Den øvrige del af det nævnte overskud anvendes til forøgelse af den under dansk-færøsk kultur fond henlagte kapital og til oprettelse af et dansk-islandsk kulturfond med det formål at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Island og Danmark på kulturelle og andre områder.

Det under 8) anførte beløb fordeles mellem de nævnte fonds med halvdelen til hver af de to fonds.

§ 2. Statsministeren fastsætter for de i § 1, nr. 6, 7 og 8, nævnte dansk-svenske, dansk-finske og dansk-islandske fonds de nærmere regler om bestyrelse og virksomhed samt om tilsynet med de nævnte fonds.

Ved love af 12. april, 30. april og 30. maj 1940 stiftedes 3 gensidige forsikringsforbund, der benævnedes henholdsvis „Krigsforsikringen af løsøre", „Krigsforsikringen af privat indbo" og „Krigsforsikringen af landbrugets løsøre". Det første forbund omfattede maskiner, varer, inventar og driftsmateriel inden for handel, håndværk og indsustri, det andet privat indbo og det tredje indbo, besætning, maskiner, redskaber m. v., der hører til en landbrugsejendom.

Ved lov af 22. december 1939, jfr. lov af 26. august 1941, stiftedes 5 gensidige forsikringsforbund for krigsforsikringen af bygninger. De tre af disse forbund er endeligt afviklet. De to har haft et underskud på ca. 69,6 mill. kr., der ifølge statsgaranti er betalt af statskassen. Det tredje har haft et overskud på 183 000 kr., som ifølge samme statsgaranti er indbetalt til statskassen.

Lovene fastslår, at de pågældende ejere er pligtige at yde bidrag til krigsforsikringsforbundene, såfremt værdierne i forvejen er brandforsikrede. De bidragspligtige bliver automatisk medlemmer af vedkommende krigsforsikringsforbund. Erstatningerne udredes af de indkomne bidrag.

De i loven omhandlede krigsforsikringsforbund har i alt haft i indtægter ca. 391 mill. kr. og har netto udbetalt i erstatninger m. v. lidt over 371 mill. kr., så at det samlede overskud har udgjort ca. 20 mill. kr. Med de senest gældende kurser for de statsobligationer, hvori størstedelen af overskuddet er anbragt, og med tilskrevne renter udgjorde overskuddet pr. 15. november 1958 et beløb af ca. 22,5 mill. kr.

I folketingsåret 1953-54 fremsattes forslag til lov om anvendelsen af overskuddet i visse krigsforsikringsforbund vedrørende løsøre m. v. (årbog 1953-54, side 544). Samtidig fremsattes forslag til lov om anvendelsen af overskuddet i visse krigsforsikringsforbund vedrørende bygninger (årbog 1953-54, side 488). Forslagene gik i overensstemmelse med de fra forvaltningsnævnene for de forskellige krigsforsikringsforbund modtagne indstillinger ud på at bemyndige henholdsvis handelsministeren og boligministeren til at godkende, at såfremt der ved den endelige afvikling af de pågældende krigsforsikringsforbund måtte fremkomme overskud, hvis tilbagebetaling til de forsikrede efter vedkommende forvaltningsnævns skøn ville være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger, kunne disse overskud af forvaltningsnævnene enten anvendes til almennyttige formål eller fordeles blandt de erhvervsorganisationer, som nærmest repræsenterede de grupper af personer og virksomheder, der havde været medlemmer af krigsforsikringsforbundene, til anvendelse i overensstemmelse med disse organisationers almindelige formål. Efter lovforslagenes 1. behandling henvistes de til behandling i et udvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde.

Som det fremgår af folketingets forhandlinger, mødte lovforslagene modstand fra forskellig side. Det blev navnlig gjort gældende, at overskudsbeløbene burde tilbagebetales til bidragyderne eller, hvis dette ikke kunne lade sig gøre, inddrages i statskassen.

Handelsministeriet indhentede derefter en udtalelse fra kammeradvokaten med hensyn til spørgsmålet om lovgivningens kompetence til at råde over beløbet, herunder spørgsmålet om, hvorvidt beløbene lovligt vil kunne inddrages i statskassen. Kammeradvokatens erklæring af 1. december 1954 er optrykt som bilag til forslaget til nærværende lov. Denne erklæring konkluderer i, at man ikke med føje kan drage i tvivl, at lovgivningsmagten ved afslutningen af forsikringsforbundenes virksomhed er kompetent til at træffe de fornødne bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med overskudsbeløbene, herunder eventuelt at inddrage disse i statskassen.

Kammeradvokatens erklæring blev tilstillet forvaltningsnævnene for de forskellige krigsforsikringsforbund til udtalelse. Af de i 1955 og 1957 modtagne svar fremgår, at nævnene anser det for umuligt at gennemføre en tilbagebetaling af overskuddet til de oprindelige bidragydere. Nævnene fastholdt derfor deres ønske om, at overskudsbeløbene skulle fordeles som af nævnene i sin tid indstillet. Subsidiært indstillede nævnene, at overskuddene blev substitueret som særlige fonds, hvis renter anvendtes til de af nævnene tidligere udpegede formål, men hvis hovedstole kun kunne fordeles med handelsministerens samtykke.

Regeringens overvejelser vedrørende sagen resulterede i, at man fandt det naturligt at benytte den foreliggende mulighed til at lade de ved krigsforsikringsforbundenes virksomhed til rest fremkomne beløb komme almennyttige formål til gode.

I overensstemmelse hermed fremsattes forslaget til den heromhandlede lov, hvilket forslag oprindelig havde følgende affattelse:

§ 1. De ved den endelige afvikling af „Krigsforsikringen af løsøre", „Krigsforsikringen af landbrugets løsøre", „Krigsforsikringen af privat indbo", „Krigsforsikringen af bygninger for industri, håndværk og handel" og „Krigsforsikringen for landbrugsbygninger" fremkommende overskud anvendes til følgende formål:

1) Et beløb af 4 mill. kr. anvendes til forøgelse af den under den danske afdeling af „Fondet for dansk-norsk samarbejde" henlagte kapital.

2) Et beløb af 12 mill. kr. anvendes til oprettelse af et dansksvensk fond med det formål at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Sverige og Danmark på kulturelle og andre områder.

Af dette beløb kan statsministeren tillade indtil 3 mill. kr. anvendt til opførelse eller tilvejebringelse af et „Sveriges hus" i Danmark, medens resten udgør fondets grundkapital, således at udbyttet heraf anvendes til opfyldelse af fondets formål.

3) Et beløb af 4 mill. ler. anvendes til oprettelse af et dansk-finsk fond med det formål at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Finland og Danmark på kulturelle og andre områder.

4) Den øvrige del af det nævnte overskud anvendes til forøgelse af de under den danske afdeling af „Dansk-islandsk fond" og „Dansk-færøsk kulturfond" henlagte kapitaler.

Det under 4) anførte beløb fordeles mellem de nævnte fonds med halvdelen til hver af de to fonds.

§ 2. Statsministeren fastsætter for de i § 1, nr. 2 og 3, nævnte dansk-svenske og dansk-finske fonds de nærmere regler om bestyrelse og virksomhed samt tilsynet med disse fonds og de hertil svarende ændringer i fundatsbestemmelserne for de i § 1, nr. 4, omhandlede fonds.

Lovforslaget mødte i folketinget ikke almindelig tilslutning, idet man fra flere sider gjorde den opfattelse gældende, at overskuddet i de af lovforslaget omhandlede krigsforsikringsforbund rettelig tilhørte forsikringstagerne, hvem det ved lov blev pålagt at indbetale ekstraordinære bidrag. Det måtte derfor være en pligt for regeringen, før andre dispositioner blev truffet, at give forsikringstagerne adgang til at få udbetalt deres andel af overskuddet i de tilfælde, hvor dette lod sig gøre og krav om tilbagebetaling blev fremsat.

Under sagens behandling i et folketingsudvalg stillede venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer i overensstemmelse hermed ændringsforslag om, at lovforslaget skulle have følgende affattelse:

„§ 1. De ved den endelige afvikling af „Krigsforsikringen af løsøre", "KrigsforsikrÌngen af landbrugets løsøre", „Krigsforsikringen af privat indbo", Krigsforsikringen af bygninger for industri, håndværk og handel" og „Krigsforsikringen for landbrugsbygninger" fremkommende overskud tilbagebetales forsikringstagerne.

Disse indkaldes gennem et præklusivt proklama i Statstidende til at anmelde deres krav for det i § 2 nævnte udvalg inden en frist af 6 måneder fra proklamaets udstedelse. Krav, der anmeldes senere, kommer ikke i betragtning.

§ 2. Statsministeren nedsætter et udvalg på 3 medlemmer med en dommer som formand. Udvalgets opgave skal være at tage stilling til, om anmeldernes krav kan anses for sandsynliggjort. Udvalgets afgørelse er endelig.

§ 3. Når de inden for anmeldelsesfristen fremsatte krav, der kan komme i betragtning ved tilbagebetaling, er opgjort, finder tilbagebetaling sted.

§ 4. Statsministeren bemyndiges til, når der foreligger en opgørelse over de anerkendte krav og beholdningen af overskuddets størrelse, at tage stilling til, i hvilket forhold til indbetalingen der skal finde tilbagebetaling sted."

Heroverfor stillede udvalgets flertal (regeringspartiernes udvalgsmedlemmer) et andet ændringsforslag, hvorefter lovforslaget skulle have den affattelse, hvori det gennemførtes ved 2. og 3. behandling (jfr. ovenfor).

Som begrundelse herfor anfører flertallet i den afgivne betænkning:

„Flertallet er principielt af den opfattelse, at en tilbagebetaling til forsikringstagerne ville være den rigtigste anvendelse af de omhandlede krigsforsikringsoverskud. En generel tilbagebetaling ved forsikringsselskabernes og forvaltningsnævnenes egen foranstaltning må imidlertid efter de af forvaltningsnævnene givne oplysninger anses for uigennemførlig, idet forsikringsselskabernes hertil fornødne materiale ikke længere forefindes.

Udvalget har herefter drøftet muligheden for en tilbagebetaling til de forsikringstagere, som måtte anmelde deres krav inden udløbet af en ved et præklusivt proklama angiven frist. En sådan løsning ville dog efter flertallets opfattelse ikke indebære en fuldt retfærdig ordning, bl. a. fordi det må befrygtes, at et stort antal af bidragyderne — selv bogføringspligtige — ikke har opbevaret deres kvitteringer. Restanter, hvis bidrag har måttet indkræves gennem forvaltningsnævnene, ville således kunne få en bedre faktisk stilling end de, der har betalt deres bidrag i rette tid, hvilket må findes urimeligt. Endvidere mener flertallet, at en sådan ordning vil medføre omkostninger, som ikke står i rimeligt forhold til de beløb, der tilbagebetales de enkelte bidragydere, ligesom den endelige afvikling ville blive skudt ud i en uvis fremtid. Det bemærkes i denne forbindelse, at en række erhvervsorganisationer, der var repræsenteret i forvaltningsnævnet for krigsforsikringen af løsøre, allerede i 1954 i en henvendelse til det udvalg, som behandlede det da foreliggende lovforslag, har givet udtryk for den opfattelse, at en tilbagebetaling ikke bør søges gennemført, da det må anses for urimeligt at ofre arbejdskraft og omkostninger på en tilbagebetaling, som efter de foreliggende oplysninger ikke vil kunne føres til bunds.

Ved udformningen af nedenstående ændringsforslag har man i nogen grad ønsket at imødekomme erhvervenes ønsker om muligheden for øget forskning og uddannelsesarbejde."

Ved 2. behandling nedstemtes mindretallets ændringsforslag med 81 stemmer mod 54 (V, KF, DK og SF), idet 1 grønlandsk medlem
afholdt sig fra at stemme. Flertallets ændringsforslag vedtoges derefter uden modstemmer med 82 stemmer (regeringspartierne), idet 55 medlemmer afholdt sig fra at stemme.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget i den ændrede affattelse med 71 stemmer (regeringspartierne) mod 41 (V og KF), idet 4 medlemmer (DK) afholdt sig fra at stemme.