Loven bygger på det forslag, som blev udarbejdet af den ved landbrugsministeriets skrivelse af 26. august 1957 nedsatte kommission, hvortil bl. a. blev henlagt den opgave at underkaste reglerne vedrørende afdragstiden for arbejderboliger samt reglerne vedrørende ejerskifte på disse boliger en dybtgående behandling. Dog er der i § 2, stk. 1, litra b, foretaget en ændring, idet der til delvis udligning af den siden 15. oktober 1956 indtrufne stigning i byggeomkostningerne efter indstilling fra statens jordlovsudvalg er foretaget en forhøjelse af maksimumsbeløbene for byggelån med i alt 500 kr.

Ved lovens § 1, der svarer til den hidtil gældende udlånslovs §§ 1 og 2, fastsættes rådighedsbeløbene til de samme beløb som i den hidtil gældende udlånslov, og i § 2 er fastsat maksimumsbeløb for lån og tilskud.

I § 3 er indeholdt bestemmelserne om lånenes pantsikring, forrentning og afvikling. Disse afviger på afgørende måde fra bestemmelserne i den hidtil gældende udlånslov, hvorefter statens samlede udlån til opførelse af en arbejderbolig normalt afvikledes over ca. 142 år med en halvårlig ydelse, der i det første år udgjorde 145 kr., i de næste 60 år 329 kr., i de følgende 40 år 260 kr. og i de sidste 41 år 37 kr. 50 øre. I modsætning hertil er den nye ordning baseret på, at den samlede belåning i en arbejderbolig afvikles under ét med en fast halvårlig annuitetsydelse, idet det ikke er anset for nødvendigt, at terminsydelsen reduceres under afviklingsforløbet. Der er herved med bevarelse af terminsydelserne på i det væsentlige samme lave niveau som efter de hidtil gældende regler opnået en afkortning af løbetiden fra 142 år til ca. 60 år, samtidig med at rentelempelserne er ændret således, at den hidtil gældende rentefrihed for de tre femtedele af byggelånet, som afdrages forlods gennem 60 år, afløses af en rentefrihed for halvdelen af den samlede restgæld til enhver tid, hvorved bl. a. opnås den administrative forenkling, at renten i hver termin kan beregnes som 1 pct. af den samlede restgæld, dog at rentelempelsen ligesom hidtil er væsentligt udvidet i det første år efter lånets udbetaling.

For så vidt angår arbejderboliger, der opføres for landmandens regning, forudsættes der som hidtil ydet byggelån svarende til ni tiendedele af omkostningerne ved opførelse af passende bygninger, dog højst et lån på 23 500 kr. mod hidtil højst 23 000 kr. Afviklingsreglerne for disse lån er ændret således, at lånet forrentes og afdrages med en fast halvårlig ydelse på 2,6 pct. af lånets oprindelige hovedstol, hvorved lånet vil være afviklet i løbet af ca. 37 år, mens lånet efter de hidtil gældende regler forrentedes med 2 pct. halvårlig og afdroges med lige store halvårlige afdrag over 40 år.

Der er endvidere for boliger, som oprettes efter loven, åbnet adgang til optagelse af lån af offentlige midler med prioritet forud for statslånet, for så vidt statslånets resthovedstol og foranprioriterede hæftelser tilsammen ikke overstiger ejendomsværdien. Ejeren af en arbejderbolig kan herved efter en årrække have mulighed for at udnytte det almindelige realkreditmarked, hvilket under en eventuel fortsat stigning i byggeomkostningerne med efterfølgende stigninger i ejendomsværdien sandsynligvis vil kunne bidrage til bl. a. at lette ejerskifteproblemet ved at holde de kontante udbetalinger nede på en overkommelig størrelse.

Endelig er der tilvejebragt hjemmel for statens jordlovsudvalg til, såfremt ejeren overgår til andet erhverv end normalt forefaldende arbejde på landet, at inddrage rentelempelsen og kræve restlånet forrentet fuldt ud med tilsvarende forhøjelse af halvårsydelsen. Bestemmelsen finder kun anvendelse på lån, der fremtidig ydes, og tænkes i øvrigt kun bragt til anvendelse i særlige tilfælde, hvor debitor i forbindelse med ændring af erhverv klart har placeret sig i et andet og højere indkomstniveau end de mindrebemidlede kredse af befolkningen på landet, som denne lovgivning tager sigte på at yde støtte. Overgår debitor senere på ny til normalt forefaldende arbejde på landet, kan landbrugsministeren, når særlige omstændigheder taler derfor, efter indstilling af statens jordlovsudvalg ophæve skærpelsen.

I § 4 er fastsat bestemmelser om pantsikring af det i § 22, stk. 4, i loven om opførelse af arbejderboliger på landet hjemlede krav om efterbetaling ved ejerskifte af forskellen mellem betalte renter og det beløb, som skulle være betalt, om lånet havde været fuldt rentepligtigt.

Lovforslaget, der gennemførtes i forbindelse med det samtidigt fremsatte forslag til lov om tillæg til lov om opførelse af arbejderboliger på landet (se nærmest efterfølgende sag), opnåede tilslutning fra alle partier i folketinget, idet dog det konservative folkepartis medlemmer af udvalget under udvalgsarbejdet forelagde et udkast, der tilsigtede en helt ny ordning med hensyn til hele landarbejder- boliglovgivningen — se herom side 160.