Ved loven gennemføres dels en kodificering af den hidtidige toldforvaltningslovgivning, dels en overgang til den internationale toldnomenklatur, den såkaldte Bruxellesnomenklatur.

Herved er hele toldlovgivningen, der hidtil har været sammensat af forskellige forordninger, plakater og love, samlet i én lov, der omfatter følgende 4 dele:

1. del vedrørende toldtariffen,

2. del vedrørende toldforvaltningen,

3. del vedrørende bestemmelser om straf m. v. og

4. del, der indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

Den internationale toldnomenklatur (Bruxellesnomenklaturen), der udgør det toldtekniske grundlag for alle foreliggende europæiske told- og markedsplaner, inddeler varerne i en systematisk ordnet rækkefølge, omfattende 21 afsnit, der er opdelt i 99 kapitler, der igen er opdelt i 1 095 positioner. Nomenklaturens enkelte afsnit og kapitler indledes som regel med bestemmelser om afsnittenes, kapitlernes og positionernes nærmere afgrænsning. Endelig foreligger visse til nomenklaturen som helhed knyttede almindelige bestemmelser om fremgangsmåden ved varernes placering i nomenklaturen. Lande, der ratificerer konventionen om Bruxellesnomenklaturen, forpligtes herved til at optage de nævnte bestanddele af nomenklaturen i deres toldtariffer i uændret skikkelse, men konventionen er på den anden side ikke til hinder for, at et land i det omfang, det måtte finde det ønskeligt, kan opdele positionerne i Bruxellesnomenklaturen i underpositioner, ligesom der intet er i vejen for, at der til de enkelte afsnit og kapitler knyttes yderligere bestemmelser ud over de i selve Bruxellesnomenklaturen indeholdte.

Det anførtes såvel i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag som ved fremsættelsen, at hovedretningslinjen for udformningen af den nye danske toldtarif havde været, at omlægningen måtte hvile i sig selv, og det blev understreget, at dette var i overensstemmelse med, hvad de fleste lande under forhandlingerne inden for OEEC om udgangspunktet for toldafviklingen i det påtænkte frihandelsområde har ønsket knæsat som princip for moderniseringer af landenes toldtariffer forud for frihandelsområdets etablering, dog at det fra alle sider var blevet erkendt, at en overgang til Bruxellesnomenklaturen uundgåeligt måtte medføre forskydninger i toldforholdene for mange enkelte varer.

Det anførtes ligeledes, at det ved forslagets udarbejdelse var tilstræbt i videst muligt omfang at respektere de mange toldbindingsforpligtelser, som Danmark ved forhandlinger i GATT og ved handelstraktater har påtaget sig til gengæld for toldindrømmelser fra udlandets side for danske eksportvarer.

Når der alligevel ved tarifrevisionen er foretaget en mængde ændringer, hvorved der er indtruffet forskydninger i toldforholdene for mange enkelte varer, har dette delvis sin årsag i, at en overgang fra den hidtil gældende danske, alfabetisk ordnede toldtarif til den mere moderne og systematisk ordnede Bruxellesnomenklatur ikke har kunnet lade sig gennemføre ved en mekanisk overførsel af de hidtil gældende toldsatser. En sådan fremgangsmåde ville have medført en så vidtdreven opdeling af positionerne, at tariffen ville være bleven ret uanvendelig i praksis, idet det kun i de færreste tilfælde forholder sig således, at en bestemt position i Bruxellesnomenklaturen omfatter varer, der alle var belagt med samme toldsats efter den hidtil gældende tarif. Som følge af helt ændrede inddelinger vil positionerne i Bruxellesnomenklaturen tværtimod i almindelighed omfatte varer, der i den hidtil gældende tarif var belagt med endog meget forskellige toldsatser.

Medvirkende til de indtrufne forskydninger for de enkelte varers vedkommende har det dog også været, at der ved overgangen til den nye nomenklatur er gjort øget anvendelse af værditoldsatser i stedet for vægttoldsatser, ligesom der i en vis udstrækning er tilstræbt en udjævning i tilfælde, hvor især vægttoldsatserne havde medført en ulige udvikling i toldbeskatningen.

I forbindelse med overgangen til den internationale nomenklatur er der vedrørende toldforvaltningen ved lovens 2. del gennemført nye bestemmelser angående ansættelsen af toldberegningsværdien for værditoldbeskattede varer; disse bestemmelser bygger på en konvention af 15. december 1950 om ansættelse af varers toldværdi.

Med hensyn til disse og øvrige bestemmelser vedrørende toldforvaltningen anførte finansministeren ved fremsættelsen bl. a. følgende:

„Selv om de i lovforslaget optagne bestemmelser om værdiansættelse på nogle punkter hviler på et andet teoretisk grundlag end de nugældende bestemmelser, har man dog ved udformningen af paragrafferne i videst muligt omfang søgt at bibeholde den nugældende praksis, der tager sit udgangspunkt i sælgers og købers aftale.

Med hensyn til de foreslåede lovbestemmelser vedrørende den øvrige toldforvaltning er ændringerne i de bestående forhold af forholdsvis begrænset omfang. Der er dog foreslået flere — i øvrigt meget påkrævede — forbedringer for erhvervslivet og administrationen. Bortset fra disse enkelte realitetsændringer er der imidlertid kun tale om en kodificering af de på de pågældende felter eksisterende retsregler eller af for længst knæsat praksis.

Forbedringer af væsentlig værdi findes dog såvel inden for told- frihedsbestemmelserne som med hensyn til reglerne om toldgodtgørelse. Der er endvidere foreslået en tiltrængt modernisering og forenkling af straffebestemmelserne."

Lovforslaget undergik under behandlingen i folketinget en række ændringer, idet der under udvalgsbehandlingen blev stillet i alt 146 ændringsforslag, hvoraf 123 vedrørte tariffen. Et af de vigtigste af disse ændringsforslag gik ud på, at finansministeren bemyndiges til såvel i almindelighed som. i enkelte tilfælde at tilstå toldfritagelse for maskiner og maskindele, når det godtgøres, at varer af den omhandlede art og beskaffenhed ikke fremstilles eller kun fremstilles i uvæsentligt omfang her i landet. Bemyndigelsen får dog kun almindelig anvendelse i tilfælde, hvor toldberegningsværdien af den pågældende maskine eller maskindel overstiger 5 000 kr. og kun for så vidt angår den del af toldberegningsværdien, der overstiger dette beløb.

Lovforslaget og de stillede ændringsforslag vedtoges alene med tilslutning fra regeringspartiernes medlemmer samt Alcsel Larsen (SF),
idet medlemmerne af venstre, det konservative folkeparti og Danmarks kommunistiske parti undlod at stemme med den begrundelse, at der ikke havde været tilstrækkelig tid til en virkelig gennemgang af samtlige positioner i tariffen.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 82 stemmer (S, RV, DR og SF), mens 36 medlemmer (V, KF og DK) undlod at stemme.