Loven har følgende indhold:

§ 1. Til delvis dækning af udgifterne ved driften af statens nuværende skoleskib „Danmark" opkræves af ethvert registreringspligtigt dansk skib af over 300 registertons brutto en afgift til statskassen.

§ 2. Afgiften udgør 25 øre pr. registerton netto halvårlig og forfalder til betaling halvårsvis bagud henholdsvis 30. juni og 31. december. Afgiften opkræves af chefen for skibsregistret efter nærmere af handelsministeren fastsatte regler. Beløbene kan inddrives ved udpantning.

Når omstændighederne taler derfor, kan handelsministeren nedsætte eller eftergive afgiften.

§ 3. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1. januar 1959 og har gyldighed indtil udgangen af 1962.

Den afgift, der er pålagt visse danske skibe ved lov nr. 132 af 1. juni 1929 om afgift af skibe til navigatørers praktiske uddannelse og ophævelse af konsulatafgiften, opkræves sidste gang den 2. januar 1959.

Som begrundelse for disse bestemmelser anførte handelsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Som det vil være det høje ting bekendt, har handelsministeriet, efter at lov om skibes bemanding af 7. juni 1958 ophævede bestemmelsen om obligatorisk sejlskibstid for vordende navigatører, overvejet spørgsmålet om skoleskibet „Danmark"s fremtidige anvendelse.

Dansk Dampskibsrederiforening har under forhandlinger om sagen over for handelsministeriet givet udtryk for, at man fra rederside lagde megen vægt på, at skibets sejladser som skoleskib kunne fortsætte, og der er fra rederside — bl. a. under forudsætning af, at staten fortsat driver skoleskibet — givet tilsagn om et forøget tilskud til skoleskibets drift.

Overvejelserne om skoleskibets fremtidige anvendelse resulterede som bekendt i indtil videre at lade skibet fortsætte som sejlende skoleskib, og der er opnået finansudvalgets tilslutning til afholdelse af de med „Danmark"s istandsættelse og nødvendige ombygninger forbundne udgifter.

I henhold til den nugældende afgiftslov af 1. juni 1929 andrager afgiften til skoleskibets drift 8 øre halvårlig pr. registerton netto, hvilket i finansåret 1957-58 indbragte 165 972 kr.

Det lovforslag, jeg i dag fremsætter, har, som det vil fremgå af foranstående, relation til de forhandlinger, der har været ført med rederierhvervet om det finansielle grundlag for skibets fortsatte drift, idet lovforslaget i overensstemmelse med de fra rederside fremsatte tilbud går ud på at forhøje afgiften til 25 øre halvårlig pr. registerton netto, foreløbig for en periode af 4 år. En afgift af denne størrelse kan, når hensyn tages til den forventede tilgang af tonnage, anslås at ville indbringe gennemsnitlig 600 000 kr. årligt i nævnte 4-årige periode.

Medens afgiften hidtil har været opkrævet af skibe over 100 registertons brutto, der anvender maskinkraft som hovedfremdrivningsmiddel, foreslås den fremtidigt opkrævet af alle skibe over 300 registertons brutto. Ifølge foretagne undersøgelser andrager antallet af rene damp- og motorskibe mellem 100 og 300 registertons brutto 80 med en samlet nettotonnage på ca. 7 400 registertons, der ifølge forslaget fremtidig fritages for afgift til skoleskibets drift. Når jeg har fundet det ønskeligt at forhøje tonnagegrænsen, hvilket kun vil medføre en mindreindtægt for staten på ca. 3 700 kr., skyldes det bl. a., at det har været forbundet med uforholdsmæssig stort arbejde og udgift at opkræve afgiften for den nævnte tonnagegruppe."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige ordførere med undtagelse af den kommunistiske, Lynnerup Nielsen, der ved 2. behandling udtalte:

„Ifølge loven om skibes bemanding af 7. juni 1958 ophævedes jo bestemmelsen om den obligatoriske sejlskibstid for vordende navigatører. Mit parti er helt enig i, at sejlads med sejlskib ikke har nogen særlig betydning nu om stunder, hvor sejltiden med sejlskib ikke vil komme de unge navigatører til gode i deres fremtidige gerning, eftersom skibssejladsen har gennemgået en så stor udvikling, som tilfældet er.

Vi er tillige af den opfattelse, at ønsket om bevarelse af skoleskibet „Danmark" er et rederønske, og vi føler os ikke sikre på, at rederne ikke vil benytte sig af en vis social udvælgelse af navigatører under særlig vanskelige perioder for skibsfarten. Derfor vil mit parti stemme mod lovforslaget ved tredje behandling."

Hertil bemærkede Peter Nielsen (S) som ordfører for det udvalg, der behandlede lovforslaget og indstillede det til vedtagelse i uændret affattelse, at lovforslaget blot drejede sig om, at Dansk Dampskibsrederiforening skulle være med til at betale for skoleskibet „Danmark"; „og da foreningen selv har tilbudt det, kan vel ingen her have noget imod det."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 132 stemmer mod 5 (DK).