I § 9 i lov nr. 86 af 31. marts 1953 om erhvervsvejledning bestemtes det, at loven skulle optages til revision senest i 1956-57. Denne frist ændredes ved lov nr. 115 af 12. april 1957 til folketingsåret 1957-58, idet man endnu ikke havde det fornødne erfaringsmateriale til bedømmelse af lovens virkninger i praksis.

I den efterfølgende tid har man planlagt en udbygning af erhvervsvejledningen, men inden for den bestående lovs rammer, så at det kan siges at dreje sig om en revision i praksis. Ved nærværende lov opretholdes loven af 1953 derfor uforandret, bortset fra at der i § 9 er indføjet en ny revisionsfrist: folketingsåret 1960-61 (i stedet for som oprindelig foreslået 1961-62).

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte arbejdsministeren bl. a.:

„Efter de foreliggende talmæssige oplysninger om erhvervsvejledningslovens gennemførelse i praksis ... har den stedfundne udvikling i arbejdet med erhvervsvejledningen som helhed haft et ret gunstigt forløb, når man tager i betragtning, at erhvervsvejledningen ... først blev gjort landsomfattende fra 1. oktober 1955. Lovens udnyttelse i landdistrikterne lader dog meget tilbage at ønske, ikke mindst når henses til, at de unge i landdistrikterne kun i ringe grad har adgang til umiddelbare indtryk af erhvervslivets funktioner uden for landbruget. For byerne og de bymæssige bebyggelser er en videre udnyttelse af erhvervsvejledningen dog også meget ønskelig ikke mindst i de nærmest kommende år, hvor de store årgange skal finde deres plads på arbejdsmarkedet.

Arbejdsministeriet har med henblik på erhvervsvejledningslovens revision fra en række af arbejdsmarkedets og erhvervslivets organisationer udbedt sig oplysning om disses syn på erhvervsvejledningsarbejdets hidtidige forløb og de linjer, som efter organisationernes mening bør følges i dette arbejde.

Af de herved fremkomne synspunkter skal jeg nævne, at De samvirkende Fagforbund i forståelse med Dansk Arbejdsmands Forbund, Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark har foreslået, at det gøres til en pligt for skolerne at lade en erhvervsvejleder afholde erhvervsoplysende foredrag for eller føre samtaler af erhvervsvejledende karakter med eleverne i de offentlige skolers afgangsklasser.

Jeg skal tillige nævne, at arbejdsmarkedskommissionen i skrivelse af 14. juni 1957 til arbejdsministeriet er gået ind for en udbygning af erhvervsvejledningen.

Jeg er ganske enig i, at det er ønskeligt, at der sikres samtlige elever i skolernes afgangsklasser erhvervsorientering, således at denne orientering, såfremt eleven ønsker det, kan følges op med individuel rådgivning ved en erhvervsvejleder. Jeg er imidlertid betænkelig ved på indeværende tidspunkt at foreslå en ændret affattelse af loven, hvorved skolerne ifølge selve loven forpligtes til at benytte sig af den offentlige erhvervsvejledning ved erhvervsorienteringen af eleverne i skolerne. Herved lægger jeg navnlig vægt på, at erhvervsvejledningsloven endnu kun har virket i godt 2 år, altså et relativt kort tidsrum, der ikke kan have givet anledning til tilstrækkelige erfaringer til at tage stilling til, om man bør tage det foreslåede skridt. Hertil kommer, at der inden for disse 2 år er sket en betydelig udvidelse af den kreds af unge, som drager fordel af erhvervsvejledningen, og denne udvikling har fundet sted på grundlag af et frivilligt samarbejde mellem skolerne og den offentlige erhvervsvejledning. Denne udvikling inden for den gældende lovs rammer bør efter min mening have mulighed for at komme til fuld udfoldelse, før der tages stilling til spørgsmålet om skolens eventuelle forpligtelse over for den offentlige erhvervsvejledning. Man kan jo nemlig ikke se bort fra, at det tilsigtede mål kan nås ved et fortsat frivilligt samarbejde mellem skolerne og erhvervsvejlederne ved de offentlige arbejdsanvisningskontorer.

En videreførelse og intensivering af udviklingen på et for de store årgange så vigtigt område, som erhvervsvejledningen vil blive, kræver en øget indsats såvel af skolerne som af de offentlige arbejdsanvisningskontorer, og jeg kan oplyse, at undervisningsministeriet er enigt i de foran anlagte synspunkter og har givet tilsagn om at ville medvirke ved en intensivering af erhvervsvejledningen i skolerne på forskellig måde.

Arbejdsministeriet regner med, at den nødvendige udbygning af de offentlige arbejdsanvisningskontorers og arbejdsdirektoratets afdelinger for erhvervsvejledning samt af de psykotekniske prøver vil medføre en udgiftsforøgelse for staten på omkring 300 000 kr. for hvert af finansårene 1958-59 og 1959-60."

Lovforslaget underkastedes i folketinget en indgående 1. behandling og henvistes efter denne til et udvalg, der enstemmigt indstillede det til vedtagelse med den ændring, at revisionsfristen skulle ændres fra 1961-62 til 1960-61. Det herom stillede ændringsforslag vedtoges enstemmigt ved 2. behandling.

Mellem 2. og 3. behandling modtog udvalget ifølge den afgivne tillægsbetænkning „en deputation repræsenterende Handelens Udvalg om Erhvervsvejledning, som over for udvalget fremsatte ønske om, at de pågældende erhvervsorganisationer blev repræsenteret i det i § 8 omtalte udvalg, samt ønskede at blive hørt ved ansættelse af erhvervsvejledere ved de enkelte arbejdsanvisningskontorer.

Udvalget har drøftet disse spørgsmål med arbejdsministeren og er enig med arbejdsministeren i, at eventuelle ændringer på de nævnte områder må afvente revisionen af loven i folketingsåret 1960-61.

Arbejdsministeren har over for udvalget erklæret sig indforstået med, at erhvervsorganisationer, som ikke er repræsenteret i § 8-udvalget, vil blive tilkaldt til forhandling med udvalget i tilfælde, hvor særlige spørgsmål af interesse for de pågældende erhvervsorganisationer er til behandling. Videre har arbejdsministeren over for udvalget tilkendegivet, at tilsynsrådene ved de offentlige arbejdsanvisningskontorer vil få lejlighed til at udtale sig, før ansættelse af erhvervsvejledere ved kontorerne finder sted."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.