Ved loven gennemførtes såvel en permanent som en midlertidig ændring af lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter, således som denne lov er ændret ved lov nr. 100 af 14. april 1937 § 25, lov nr. 361 af 22. december 1954 og lov nr. 31 af 15. februar 1957.

1. Ved den permanente ændring fik § 8 i loven om kommunale ejendomsskatter følgende nye affattelse:

Til regulering af den amtskommunale grundskyld, der påhviler landbrugsejendomme, jfr. stk. 2, yder statskassen amtskommunerne et årligt tilskud, der andrager 1,2 mill. kr. for hver fulde promille, landbrugets forrentningsprocent af handelsværdien i det skatteåret nærmest forudgående kalenderår, jfr. stk. 4, har været mindre end 4,5. Tilskuddet kan dog ikke overstige 54 mill. kr.

Til landbrugsejendomme, jfr. stk. 1, henregnes i denne henseende enhver selvstændigt vurderet ejendom, der den 31. december forud for skatteåret helt eller delvis var noteret som landbrugsejendom i henhold til lovgivningen om landbrugsejendomme.

Tilskuddet fordeles i forhold til den grundskyld, der i de enkelte amtskommuner ville påhvile de i stk. 2 nævnte landbrugsejendomme, såfremt der som grundskyld for det pågældende skatteår skulle udskrives et beløb svarende til gennemsnittet af vedkommende amtskommunes udskrivning af grundskyld i de 3 nærmest forudgående skatteår. I denne beregning indgår de udskrivningsbeløb, der er fastsat ved den endelige vedtagelse af overslagene for de pågældende regnskabsår, idet der bortses fra eventuelt ydet tilskud til nedsættelse af grundskylden.

Landbrugets forrentningsprocent beregnes for hvert kalenderår af det statistiske departement under anvendelse af Det landøkonomiske Driftsbureaus efter den hidtil benyttede fremgangsmåde for de regnskabsførende brug foretagne regnskabsopgørelser for det sidst forløbne regnskabsår, henført til kalenderåret under hensyntagen til prisforholdene i dette.

Tilskuddet udbetales ved indenrigsministerens foranstaltning til amtskommunerne med halvdelen inden udgangen af juni måned og med halvdelen inden udgangen af december måned, første gang for skatteåret 1958.

Der ydes således lige som tidligere et tilskud til amtskommunerne til nedsættelse af den amtskommunale grundskyld varierende med landbrugets forrentningsprocent; men medens dette tilskud efter de hidtil gældende regler skulle anvendes til nedsættelse af grundskylden for samtlige ejendomme i amtskommunerne, skal det herefter kun anvendes til nedsættelse af grundskylden for landbrugsejendomme. Samtidig er der foretaget en delvis ajourføring af tilskuddets størrelse, idet dette nu andrager 1,2 mill. kr. mod som tidligere 465 000 kr. for hver promille, forrentningsprocenten er under 4,5 (tidligere 4,3).

Ligeledes er det maksimale tilskudsbeløb hævet fra 20 mill. kr. til 54 mill. kr. Endvidere er fordelingsgrundlaget ændret. Mens fordelingen af tilskuddet på de enkelte amtskommuner tidligere foretoges efter forholdet mellem de enkelte amtskommuners beregnede gennemsnitlige udskrivning af grundskyld i regnskabsårene 1928-29-1933-35, sker den nu efter reglerne i stk. 3, hvorefter det bliver udskrivningen på landbrugsejendomme gennem de tre sidste år forud for det pågældende regnskabsår, der bliver bestemmende.

2. Ved den midlertidige ændring bestemmes det, at der ikke for skatteåret 1958 i nogen amtskommune kan opkræves ejendomsskyld med en promille, der overstiger den for skatteåret 1957 anvendte. Denne bestemmelse, hvorefter der for skatteåret 1958 lægges et loft over amtskommunernes udskrivning af ejendomsskyld, omfatter alle ejendomme. Til amtskommuner, for hvilke denne bestemmelse vil medføre, at ejendomsskyld bliver opkrævet efter en lavere promille end den, der ellers skulle have været anvendt, ydes der af statskassen tilskud til udligning af den derved fremkommende mindreindtægt. Tilskuddet udgør forskellen mellem det beløb, der efter det endeligt vedtagne overslag skulle have været udskrevet som ejendomsskyld i skatteåret 1958, og det beløb, hvortil denne udskrivning må nedsættes som følge af, at ejendomsskyld efter bestemmelsen i 1. pkt. ikke må opkræves med en promille, der overstiger den for skatteåret 1957 anvendte ejendomsskyldpromille. Tilskuddet udbetales ved indenrigsministerens foranstaltning til amtskommunerne med halvdelen inden udgangen af juni måned og med halvdelen inden udgangen af december måned.

Ved lovforslagets fremsættelse henviste indenrigsministeren for den foreslåede permanente ændrings vedkommende til, at statsministeren allerede i åbningstalen havde tilkendegivet, at regeringen på grund af landbrugets svigtende konjunkturer agtede at søge disse tilskud ajourført, mens den foreslåede midlertidige standsning af stigningen i bygningsskatterne måtte betragtes som en overgangsforanstaltning, indtil regeringens overvejelser angående en almindelig fiksering af de amtskommunale bygningsskatter afsluttedes. Ministeren omtalte videre forbindelsen mellem lovforslaget og det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring i lov om sygehusvæsenet m. v. (se nedenfor under nr. 60) og satte disse i forhold til regeringens almindelige planer om forøget støtte til amts- og sognekommunerne.

Herom udtalte ministeren bl. a. følgende:

„Gennemføres disse to forslag, vil der til nedsættelse af ejendomsskatterne blive tilført amtskommunerne i alt ca. 32 mill. kr. for det kommende år, hvilket er ca. 22 mill. kr. mere end det tilskud til regulering af grundskylden, som ville blive udbetalt efter de nugældende regler.

Hertil kommer amtskommunernes andel, ca. 6 mill. kr., i forhøjelsen af sygehustilskuddet. Såfremt det her i tinget fremsatte forslag til lov om tilskud til de offentlige veje gennemføres, vil kommunernes refusion fra motorafgifterne for det kommende år antagelig blive forhøjet med ca. 10 mill. kr., hvoraf skønsmæssigt ca. 3,5 mill. kr. falder på amtskommunerne og ca. 5 mill. kr. på sognekommunerne.

Ser man alle disse foranstaltninger under ét, vil amtskommunerne for det kommende år få i alt ca. 41,5 mill. kr. mere i tilskud end i år. Dette betyder, at de samlede tilskud til amtskommunerne for 1958-59 vil udgøre ca. 63 pct. af amtskommunernes samlede indtægter, medens tilskuddene i år kun har udgjort ca. 53 pct. og i fjor ca. 52 pct. af indtægterne.

Endelig finder jeg anledning til at nævne, at det er regeringens agt at søge finansudvalgets tilslutning til at yde kommunerne et ekstraordinært statstilskud på 24 mill. kr. som et led i fremrykningen af statstilskuddet til folkepensionsudgifterne og til forbedring af kommunernes likviditet. Af dette beløb vil sognekommunernes andel blive ca. 11 mill. kr., som sognekommunerne således vil modtage ud over deres lige nævnte andel på ca. 5 mill. kr. i forhøjelsen af refusionen fra motorafgifterne.

Alt i alt vil ydelsen af disse beløb naturligvis medføre en betydelig stigning i statens udgifter; det vil dreje sig om i alt ca. 54 mill. kr. foruden den lige omtalte fremrykning af de sociale refusioner. Regeringen har alligevel fundet det rigtigst, at disse foranstaltninger træffes dels under hensyn til det ønskelige i at stabilisere kommunernes økonomi, dels fordi landbrugserhvervet for tiden er vanskeligt stillet i økonomisk henseende."

Ved lovforslagets 1. behandling erkendte Thisted Knudsen (V) og Jørgen Jørgensen [Ullerup] (KF), at forslaget kunne tjene som udgangspunkt for en forhandling om en ændring af den amtskommunale beskatning, men de fremhævede begge, at da amtsskatterne hidtil havde hvilet som en særskat på alle ejere af faste ejendomme, måtte en lettelse i den amtskommunale beskatning udstrækkes til alle dem, der hidtil havde været ramt af denne særskat. Disse principielle synspunkter fandt de tilgodeset i det af venstre og det konservative folkeparti den 27. november 1957 fremsatte forslag til lov om ændring i lov om kommunale ejendomsskatter (se side 542). Heller ikke Lynnerup Nielsen (DK) fandt det rigtigt, at tilskuddet kun skulle komme landbrugsejendomme til gode, han kunne derfor slutte sig til det af venstre og konservative fremsatte ønske om, at lempelsen fik videre virkninger. Henvendt til disse ordførere svarede indenrigsministeren bl. a. følgende:

„Når jeg har foreslået her, at lettelserne kun kommer til at gælde landbruget, er det netop ud fra den betragtning, at de øvrige erhverv ikke på samme måde som landbruget er afhængige af denne forrentningsprocent. At deres indtægtsforhold i nogen grad kan være afhængige af landbruget — f. eks. for visse håndværkeres vedkommende — er en helt anden sag, men det får de selvfølgelig til en vis grad dækning for i form af lavere personlige skatter. De har imidlertid ikke deres indtægt af den jord, de bor på, og følgelig kan forrentningsprocenten heller ikke have direkte indflydelse på deres økonomiske stilling."

I den af udvalget afgivne betænkning indstillede et flertal (S, RV og DR) lovforslaget til vedtagelse i den af ministeren foreslåede affattelse, mens et mindretal (V og KF) foreslog en ændring gående ud på, at statens tilskud skulle komme alle ejendomme til gode og udbetales med 2 mill. kr. for hver promille, forrentningsprocenten var mindre end 5. Hvis denne ændring vedtoges, ville den i lovforslaget foreslåede midlertidige bestemmelse om standsning af stigningen i ejendomsskyldpromillerne efter mindretallets opfattelse blive overflødig, hvorfor mindretallet stillede et yderligere ændringsforslag om, at denne bestemmelse skulle udgå.

Ved 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag med 88 stemmer mod 52 (V, KF og DK).

Ved 3. behandling anbefalede ordførerne for venstre og det konservative folkeparti at stemme for det af indenrigsministeren fremsatte lovforslag, selv om det ikke imødekom disse partiers principielle synspunkter, idet det dog måtte betragtes som en forbedring i forhold til de gældende bestemmelser. Herefter vedtoges lovforslaget uændret og enstemmigt med 142 stemmer.