Ved loven, der afløser lov nr. 43 af 11. februar 1942 om tilvirkning og forhandling m. m. af ost, revideres og udbygges de hidtil gældende bestemmelser, samtidig med at der sker en angivelse af de områder, på hvilke bestemmelser allerede er eller vil blive fastsat, ligesom der skabes mulighed for en mere effektiv kvalitetskontrol med ost til udførsel og for dækning af udgifterne hertil ved opkrævning af afgifter.

Loven, der er en bemyndigelseslov, giver ligesom den hidtil gældende lov landbrugsministeren en række bemyndigelser, som han udøver efter forhandling med De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation og Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation.

Ved § 1 opretholdes — omend med anvendelse af en mere udtømmende formulering — ministerens hidtidige bemyndigelser med hensyn til fastsættelse af bestemmelser om tilvirkning og forhandling af ost. Herudover gives der ham i et nyt stykke lovhjemmel til at meddele producenter af ost tilladelse til på nærmere betingelser at anvende lurmærket eller andet fastsat kvalitetsmærke på den af dem tilvirkede ost.

I §2 opretholdes ministerens hidtidige bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser vedrørende udførsel og indførsel af ost. Bestemmelsen udbygges dog med følgende nye stykker:

„2. Udførsel her fra landet af dansk ost må kun foretages af dertil af ministeren efter forhandling med De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation og Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation på nærmere betingelser autoriserede virksomheder. Disse skal have lagerlokaler, der med hensyn til kapacitet og indretning opfylder de til enhver tid fastsatte bestemmelser, og autorisation skal meddeles på betingelse af, at vedkommende virksomhed skal opretholde en regelmæssig udførsel af et af ministeren fastsat årligt mindstekvantum. Særlig tilladelse til udførsel kan meddeles producenter for ost af disses egen tilvirkning på betingelse af, at de opretholder en regelmæssig udførsel af et af ministeren fastsat årligt mindstekvantum.

3. Al dansk ost til udførsel er underkastet de af ministeren fastsatte bestemmelser, herunder om ostens indhold af fedt og vand, form og størrelse, alder, kvalitet, benævnelse, mærkning, emballering og transport. Ministeren kan meddele de til udførsel her fra landet af ost autoriserede virksomheder tilladelse til under ansvar over for de hertil knyttede kvalitets- og andre bestemmelser at forsyne dansk ost med lurmærket eller andet fastsat kvalitetsmærke, forudsat at osten hidrører fra et mejeri (en fabrik), der har tilladelse til at benytte det pågældende mærke. Misligholdelse af bestemmelserne medfører bødestraf, jfr. § 6, og i givet fald tilbagekaldelse af tilladelsen."

De fleste af disse bestemmelser har allerede været fastsat i de hidtil gældende ministerielle bekendtgørelser; ny er dog bestemmelsen om, at eksportørerne skal opretholde en regelmæssig udførsel, der modsvarer et vist mindstekvantum, hvilket også gælder bestemmelsen om, at ministeren kan meddele også de til udførsel af ost autoriserede virksomheder tilladelse til at forsyne dansk ost med lurmærket eller andet fastsat kvalitetsmærke.

Efter at udviklingen inden for detailhandelen i de senere år er gået i retning af færdigpakkede varer, der letter ekspeditionen og bl. a. er en betingelse for salg i selvbetjeningsbutikker, er der for at forebygge en uheldig udvikling på dette område i § 4 givet følgende nye bestemmelser:

„1. Enhver, der ønsker at udskære og/eller pakke udskåret ost til salg (fordeling) en gros, skal, forinden virksomheden påbegyndes, indsende anmeldelse derom efter landbrugsministerens nærmere bestemmelse. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om de til sådan udskæring og/eller pakning anvendte lokalers indretning, udstyr og renholdelse samt om pakkematerialets art m. m.

2. Udskæring og/eller pakning af udskåret ost til udførsel her fra landet må kun foretages af dertil af ministeren på nærmere betingelser autoriserede virksomheder. Det samme gælder tilvirkning af ostepulver og lignende produkter til salg en gros her i landet og til udførsel her fra landet."

Ved § 5 opretholdes de hidtil gældende bestemmelser om statskontrollens tilsyn med de forhold, der falder ind under loven. Herudover er der indsat en bestemmelse om, at udgifter ved kvalitetskontrol med dansk ost pålignes producenter eller de til udførsel autoriserede virksomheder — herunder eksporterende producenter — ved afgifter efter ministerens nærmere bestemmelse.

I § 6, der indeholder bestemmelserne om straffen for overtrædelse af loven eller de i medfør af denne fastsatte bestemmelser, er der i stk. 2 indsat følgende bestemmelse om objektivt bødeansvar:

„For overtrædelse af loven eller de i medfør heraf fastsatte bestemmelser påhviler der desuden virksomhedens ejer eller bruger bødeansvar, uanset om det kan godtgøres, at overtrædelsen kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Er ejeren eller brugeren et aktieselskab, andelsselskab el. lign., kan ansvaret pålægges virksomheden som sådan. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf."

Lignende bødeansvarsbestemmelser er optaget i de i samme folketingssamling vedtagne love om udførsel af kød m. m., om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m. v. og lov om afsætning af danske landbrugsvarer.

Lovforslaget mødte i folketinget kun modstand fra det konservative folkeparti, hvis repræsentanter i den af udvalget afgivne betænkning fremhævede, at de ikke kunne tiltræde lovforslagets § 2, stk. 2, idet de heri indeholdte bestemmelser efter deres mening ville give loven et handelspolitisk indhold. Mindretallet gav endvidere udtryk for den opfattelse, at loven alene burde indeholde bestemmelser til sikring af kvaliteten, idet bestemmelser indeholdende handelspolitiske bemyndigelser i tilstrækkeligt om fan g var indeholdt i det samtidigt til behandling værende forslag til lov om afsætning af danske landbrugsvarer. Mindretallet stillede derfor et ændringsforslag gående ud på en ny affattelse af § 2, stk. 2, hvorefter der som betingelse for autorisation som eksportvirksomhed ikke kunne stilles krav med hensyn til lagerkapaciteten eller mindste eksportkvantum.

Ved 2. behandling blev dette ændringsforslag nedstemt, mens nogle mindre ændringer, der var foreslået af landbrugsministeren og tiltrådt af hele udvalget, vedtoges.

Lovforslaget vedtoges derefter ved 3. behandling enstemmigt med 115 stemmer, mens 25 medlemmer (KF) undlod at stemme.